Grundtvig blev gemt på nettet

Fem år efter at den historisk dyre digitalisering af Grundtvigs værker blev sat i gang, kritiseres projektet for ringe brugervenlighed og formidling

Hvis man besøger Grundtvig Centerets hjemmeside med en iPad, er der flere funktioner, der ikke virker, for eksempel tidslinjen. - Fotocollage: Ole Munk.
Hvis man besøger Grundtvig Centerets hjemmeside med en iPad, er der flere funktioner, der ikke virker, for eksempel tidslinjen. - Fotocollage: Ole Munk.

193 millioner kroner. Det bliver efter planen den samlede pris for digitalisering, forskning og formidling af Grundtvigs samlede værker, når projektet forventes afsluttet i 2030.

Kun Kierkegaard-udgaven, der både udkom online og i 55 trykte bind og som blev færdiggjort i 2013, kommer i nærheden med en samlet pris på 165 millioner kroner.

Nu rejser en række af landets førende Grundtvig-eksperter og politikere hård kritik af Grundtvig Centeret for at bruge de mange millioner på snævre forskningsprojekter og en digital udgave, som kun retter sig mod forskere. Den manglende folkelige formidling møder kritik fra Bertel Haarder (V), højskoleforstander Jørgen Carlsen og domprovst og tidligere leder af Grundtvig-Akademiet Henrik Wigh-Poulsen.

Det var den daværende borgerlige regering, der i 2009 som en udløber af 2000'ernes værdikamp ønskede at føre den gamle kæmpe tilbage i manegen. I tidens ånd skulle det naturligvis foregå digitalt.

Ambitionerne var tårnhøje. Nu skulle Grundtvig ud til folket.

”Vi graver ikke i Grundtvigs historie af arkæologiske årsager, men fordi Grundtvigs tanker har stor betydning for samfundet den dag i dag,” sagde leder af Grundtvig Centeret Michael Schelde dengang til videnskab.dk.

Nu er Grundtvig så kommet på nettet. På siden grundtvigsvaerker.dk er 95 af i alt cirka 1000 værker digitaliseret.

Men online-udgaven af Grundtvigs Værker kritiseres for manglende brugervenlighed, og Grundtvig Centeret kender ikke tallene for, hvor mange der bruger siden.

”Ting tager tid,” lyder det fra Mette Bock (LA), formand for Grundtvig Centerets bestyrelse.

”Digitaliseringen er projektets motor, og vi er først nu ved at få den motor i gang. Ambitionen er at nå bredt ud, så alle både i og uden for forskningsmiljøerne kan gå på opdagelse i Grundtvigs store og vigtige forfatterskab,” siger Mette Bock.

Hun understreger, at hvis Grundtvig også skal læses af fremtidens unge, så er en online-udgave altafgørende.

Men at lægge alle Grundtvigs værker på nettet i håbet om at fremtidens unge vil læse dem, er i bedste fald en naiv ambition, mener Henrik Wigh-Poulsen.

”Man kunne nøjes med at digitalisere de vigtigste tekster, og så i stedet prioritere det bredt formidlende arbejde”, siger han.

Den nuværende leder af Grundtvig-Akademiet, Birgitte Stoklund Larsen, mener grundlæggende, at det er rigtigt at stille Grundtvigs Værker til rådighed online. Men hun peger samtidig på, at formidlingsdelen og brugervenligheden halter.

”Jeg er stærkt i tvivl, om den digitale udgave i sin nuværende form tilbyder de nødvendige indgange og hjælpemidler, så den brede befolkning med interesse for Grundtvig også kan få gavn af udgivelsen,” siger Birgitte Stoklund Larsen.

”Udgivelsen har uden tvivl et højt filologisk niveau, men netop i Grundtvigs tilfælde bør der være en særlig forpligtelse i forhold til formidlingsdelen. Den nuværende udgave er mest for Grundtvig-nørderne,” siger hun.

Den kritik bakkes op af Lisbeth Klastrup, lektor ved IT-Universitetet og ekspert i digital formidling.

”Siden er udtryk for en typisk arkivbaseret tilgang, hvor det handler om at gøre teksterne tilgængelige og søgbare, og hvor formidlingen i sig selv ikke prioriteres,” siger Lisbeth Klastrup.

”Designmæssigt er siden nærmest en mock-up (skitse, red.), som slet ikke lever op til gældende standarder. Den fremstår mest af alt som en side lavet af fagfolk til fagfolk,” tilføjer hun.

Bestyrelsesformand Mette Bock understreger, at der ikke er tale om en forsker til forsker-udgivelse, og at projektets succes i høj grad afhænger af, om det lykkes at brede Grundtvig ud til en større kreds.

”Vi kan helt sikkert gøre det bedre. Vi skal selvfølgelig også løbende se på, om vi i tilstrækkelig grad prioriterer formidlingsdelen. Men projektets kerne og den ambitiøse digitale udgave mener jeg er helt rigtig”, siger Mette Bock.