Intet sted er mere oplagt for Astrid Søe at mødes end på Vartov i København. Selvom hun bor på Mols i Østjylland med sine to sønner, er hun på besøg i Grundtvig-katedralen som så mange gange før. Denne gang i anledning af Grundtvigs fødselsdag, der vanen tro fejres med fødselsdagssang og kage.
”Jeg er vild med Grundtvig. Og det her er en sjov og festlig dag. Jeg ville samtidig gerne over og høre om den nye bogudgivelse om Grundtvig, som handler om de mange forskellige genrer, han boltrede sig inden for,” indleder Astrid Søe.
Hun har fået Grundtvig ind med modermælken. Astrid Søe er datter af det kendte højskoleægtepar Charlotte og Poul Erik Søe, der blandt andet grundlagde Lønne Højskole. Hun voksede op på højskolen og var ansat som lærer selvsamme sted. I 10 år arbejdede hun sammen med sine forældre.
”Det er ikke alle, der kan arbejde tæt sammen med deres forældre. For mig var det en gave at opleve. Vi havde ligeværdighed og jævnbyrdighed. Hvis jeg ville lave noget om Grundtvig eller undervise i noget vildt om dansk poesi, kunne jeg bare gå i gang, for vi bestemte selv,” fremhæver 41-årige Astrid Søe.
Egentlig var det meningen, at hun skulle blive den nye forstander efter sin far, men på det tidspunkt ville Astrid Søe gå nye veje. Ikke fordi hun var træt af højskoleverdenen, men fordi der opstod nye livsmuligheder og en bolig, hun arvede i Ebeltoft.
Livet handler for Astrid Søe i det hele taget om at gribe efter de muligheder, som byder sig. Om at turde leve med, at vi ikke kender alle svar. Derfor er morgendagens prædikentekst også en af Astrid Søes yndlingstekster fra Bibelen. Her søger mennesker efter svar og vished. Zebedæussønnernes mor vil have svar på, om hendes sønner får plads i Guds rige. Jesus leverer et åndeligt svar, der overtrumfer den menneskelige forståelsesramme.
”Guds plan skal vi ikke bekymre os om. I teksten sættes vi fri til at leve tillidsfuldt i kærlighed. Vi får ikke svar på, om vi er på det rigtige hold eller ej,” siger Astrid Søe.
Siden hun i 2007 forlod tilværelsen som højskolelærer, har hun levet som en fri fugl. Hun ernærer sig som forfatter, foredragsholder og kunstner - stort set altid styret af det, hun brænder for og er optaget af.
Astrid Søe har en stor optimisme og tiltro til, at livet vil hende det godt. Så stort et håb på livsmuligheden, at hun erkender, at det nogle gange kan være svært for hendes venner at begribe.
”Det er jo ikke, fordi jeg ikke har mødt sorg og modgang. Det har gjort ondt, hver eneste gang jeg har mistet en af mine nærmeste. Men generelt er jeg meget optimistisk på livets vegne,” siger Astrid Søe og vender sig samtidig mod en tendens til, at vi som mennesker ikke må bære rundt på sorg.
”For mig at se er det fuldstændig legalt, at vi bliver ved med at sørge. Ked af det-heden over at have mistet en, der står dig nært, skal ikke pakkes væk,” fremhæver hun.
Men det at give plads til sorg er for Astrid Søe slet ikke det samme som at leve et sørgmodigt liv.
”Jeg synes, at vi mennesker vælger megen glæde fra. Hver dag har du muligheden for at stå op og vælge livet til. Det er der mange, som har svært ved. Når vi tør drømme, bliver vores liv større,” siger hun.
Med sin hurtige tale vender hun tilbage til morgendagens prædikentekst. Fordi den for hende at se indrammer essensen af den kristne tænkning: Lev i tillid, frimodighed og kærlighed. Lige nu arbejder hun med en kunstnerisk iscenesættelse, hvor hun koger bibler ned til en suppeterning, som består af ordene tillid, frimodighed og kærlighed.
”Der er jo ikke noget krav om, at du som god kristen skal kunne hele Bibelen. Det vigtige er, at du kan fange essensen,” siger hun og ved samtidig godt, at hun kan få præster på nakken, hvis hun simplificerer eller oversætter de bibelske budskaber på upassende vis.
Men debatten, diskussionen og provokationen er et omdrejningspunkt for Astrid Søe. Samtidig er hun levende optaget af, hvordan hendes store omdrejningspunkt - Grundtvig - hele tiden kan oversættes, så han taler ind i tiden. Hun er i gang med en nudanskning af Grundtvigs salmer og sange, så de taler til unge.
”Jeg ved ikke, om det bliver kønt, men det er helt vildt spændende. Og selvfølgelig handler det om at modernisere Grundtvigs ord med respekt,” siger Astrid Søe.
Debat fik hun også skabt, da hun på Folkemødet på Bornholm denne sommer troppede op forklædt som Grundtvig. Kritikken om, at det folkelige møde var ved at udvikle sig til et anliggende primært for djøf'ere, mediefolk og politikere, gjorde, at hun fandt det vigtigt at hive Grundtvig frem.
”Jeg var nysgerrig på, hvad folk ville sige, når de mødte Grundtvig. Alle kunne genkende ham. Samtidig er Grundtvig den vigtigste til at huske os på, at politik kommer nedefra. Han minder os om, hvad frihed er.”
Det er ikke alt, hvad Astrid Søe gør, som giver store summer på bankkontoen. Men det har heller aldrig været hendes drivkraft. Hun glæder sig over, at livet giver mulighed for i høj grad at skabe den tilværelse, hun ønsker.
”Da jeg blev mor, satte jeg min karriere til side for at lade børnene fylde. Jeg vil ikke vågne en dag og fortryde, at jeg ikke tog mig den tid,” siger hun og tilrettelægger derfor også sit arbejdsliv, så skriveriet ofte foregår i nattetimerne, hvor verden omkring hende sover.
”Her kan jeg være uforstyrret. Der er ingen telefoner, som ringer, og mails, der skal svares på.”
Men selvom Astid Søe har tilrettelagt sit liv, så arbejde, børn og samfundsengagement glider ind og ud mellem hinanden, er tiden ikke en flydende størrelse uden retning. Hun tager fat i Højskolesangbogen på bordet i Vartov.
”Højskolesangbogen er den vigtigste af alle bøger. Den er også vigtigere end Bibelen. Her er de samme ting, men i et letforståeligt sprog. Min hjerne orienterer sig hele tiden ud fra sange i Højskolesangbogen. Gennem den følger jeg årets gang, og her er altid et brugbart billede på livets mange faser,” siger Astrid Søe.