Kirkeredaktør: Nyt udvalg ligner mere kontrol

Regeringen risikerer at vende samarbejdspartnere til kritikere med oplæg til nyt "Trossamfundsudvalg", vurderer Kristeligt Dagblads redaktør for kirke og tro, Anders Ellebæk Madsen

Manu Sareen nedsatte i 2012 et udvalg til at ordne folkekirkens forhold ved lov, Grundlovens paragraf 69. I løbet af efteråret nedsætter han, nu som Social - og Integrationsminister et udvalg, der skal lovregulere forholdene for de øvrige trossamfund i Danmark. Her ses han ved overdragelsen af kirkeministeriet til Marianne Jelved i februar. Foto: Scanpix
Manu Sareen nedsatte i 2012 et udvalg til at ordne folkekirkens forhold ved lov, Grundlovens paragraf 69. I løbet af efteråret nedsætter han, nu som Social - og Integrationsminister et udvalg, der skal lovregulere forholdene for de øvrige trossamfund i Danmark. Her ses han ved overdragelsen af kirkeministeriet til Marianne Jelved i februar. Foto: Scanpix.

I lørdags publicerede Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold en pressemeddelelse om, at regeringen ønsker skrappere krav til trossamfund.

Sammen med pressemeddelelsen, der blev præsenteret af Social- og Integrationsminister Manu Sareen (R), lå et "kommissorium", et oplæg til det udvalg, der skal se på, hvordan der kan skabes større økonomisk gennemsigtighed i trossamfundene, samt se på muligheden for at fratage et trossamfund godkendelsen.

Kommissoriet er på fire sider, og man kan blandt andet læse, at udvalget vil se på en opfyldelse af Grundlovens § 69 om at ordne "de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ved lov".

 Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro på Kristeligt Dagblad, giver her sin analyse af det nye oplæg fra Manu Sareen:

"Der bliver lagt op til at få realiseret den paragraf, der har stået i Grundloven i 164 år. At forholdene for de trossamfund, der afviger fra folkekirken skal ordnes ved lov. Der er fokus på fire punkter i oplægget, nemlig godkendelse, skattefordele, økonomisk gennemsigtighed og vielsesbemyndigelse."

Hvorfor er det, der skal ses på det nu?

"Det er der, det begynder at bliver interessant. Den måde, det er tegnet på, og den debat, der har været om ekstrem islam og Syrienskrigere det seneste stykke tid, kommer til at give det her et andet skær end det kunne have haft.

Flere gange på de her fire sider tales der om, at man skal kunne trække en godkendelse tilbage, og at der skal være større gennemsigtighed om et trossamfunds økonomi.

Der bliver sat fokus på det her, lige efter at regeringen har skullet forholde sig til, hvad man kan gøre ved islamisk ekstremisme her i landet. Regeringen ved, at der kommer en valgkamp inden forfærdelig længe, meget tyder på, at den vil blive værdipolitisk og komme til at handle om blandt andet radikal islam og indvandring.

At man kan sige, man har lagt op til at nedsætte et udvalg, giver dem noget at vise tilbage til: Nu har vi sat noget i gang."

Hvad kan blive positivt set fra trossamfundenes synsvinkel?

"At få kontrol med nogle af de mest radikale kræfter, vi har i Danmark, og dermed slippe for mistænkeliggørelse. Og det vil være godt at få ryddet op i den jungle af love om trossamfundene, som bare er knopskudt og ikke tænkt grundlæggende igennem."

Hvad kan gå hen og blive problematisk set fra trossamfundenes synsvinkel?

"Som frikirke må man blive træt af at blive sovset ind i en politisk værdikamp, og det sker meget ofte, når deres forhold bliver taget op. Udvalget skal jo lovgive for mange andre trosretninger end lige islam.

Der har siddet folk og arbejdet med disse forhold i flere år for eksempel i Danske Kirkers Råd. Og mange trossamfund ønsker i virkeligheden en klargørelsesprocedure, men det italesættes som kontrol."

I dagens Kristeligt Dagblad har en række kilder kritiseret, at trossamfundene selv ikke er inviteret med i udvalget. Hvad signalerer det, at oplægget klart melder ud, at der ikke skal sidde religiøse repræsentanter?

"Det tegner til en styring af trossamfundene. Men igen er det vigtigt at få sagt, at mange af trossamfundene gerne vil det her. Problemet med denne tilgang kan være, at man risikerer at vende samarbejdspartnere til kritikere, fordi det bliver envejskommunikation fra akademiske eksperter til trossamfundene. Der kunne det have skabt en mere smidig politisk proces at lade repræsentanter fra trossamfundene påvirke processen."