Danske trossamfunds vilkår bliver del af værdikamp

Både retorik, timing og sammensætning af socialminister Manu Sareens (R) trossamfundsudvalg signalerer kontrol med de troende. Og initiativettrækker pinsevenner, baptister og jøder ind i det politiske arbejde med at bekæmpe islamisk radikalisme

Som baptistkirke, der ikke sender krigere til Mellemøsten, må det være træls at se diskussionen om ens grundlæggende eksistensvilkår i Danmark drukne i regeringens forsøg på at bekæmpe radikal islam. Billedet er fra den afrikanske pinsekirke i Valby 'Church on the Rock'.
Som baptistkirke, der ikke sender krigere til Mellemøsten, må det være træls at se diskussionen om ens grundlæggende eksistensvilkår i Danmark drukne i regeringens forsøg på at bekæmpe radikal islam. Billedet er fra den afrikanske pinsekirke i Valby 'Church on the Rock'. Foto: Kristine Kiilerich .

INDEN FOR DE NÆRMESTE DAGE kan det blive offentliggjort, at folkekirken får sit første reelle styringsorgan uden for Kirkeministeriet. Det var tidligere kirkeminister Manu Sareen (R), der satte arbejdet i gang for at realisere Grundlovens bestemmelse om at ”ordne folkekirkens forfatning ved lov”.

Men nu kan Manu Sareen, der i mellemtiden er blevet socialminister, også blive manden, der realiserer et andet grundlovsløfte: At ”de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold skal ordnes ved lov”. For han vil nedsætte et nyt udvalg til at arbejde med reguleringen af landets mange religiøse grupper.

Og regulering er et nøgleord. Særligt regulering af muslimske grupper. Det lovforberedende arbejde kom nemlig i weekenden i kølvandet på en lang offentlig diskussion om radikal islam og vores manglende kontrol med de mest rabiate grupper.

Socialministeriet præsenterer selv tiltaget med titlen: ”Regeringen vil have klare krav til trossamfund”. Det er ikke til at tage fejl af, at det er et indspil i den seneste tids værdidebat om islamisme.

Læser man selve kommissoriet, der beskriver opgaven for Manu Sareens nye udvalg, bliver man overrasket over, hvor mange gange det siges på de fire sider, at man skal kunne trække en godkendelse af et trossamfund tilbage. Det er med til at give oplægget en tone af kontrol.

Det, der kunne have været en efterspurgt udredning af de mange uklare forhold for landets frikirkelige, katolske, jødiske og muslimske trosretninger, bliver talt ind i en anden politisk kontekst.

Indtrykket bekræftes af, at man ikke vil invitere repræsentanter for nogle af de berørte trossamfund ind i udvalget, hvilket har vakt undren hos flere af disse repræsentanter, som Kristeligt Dagblad kunne berette i går.

Som baptistkirke, der ikke sender krigere til Mellemøsten, må det være træls at se diskussionen om ens grundlæggende eksistensvilkår i Danmark drukne i regeringens forsøg på at bekæmpe radikal islam. I flere år har Danske Kirkers Råd seriøst behandlet netop disse spørgsmål - også ved at inkludere repræsentanter for de berørte kirker - og nu kan de så se dem blive del af en snarlig valgkamp, som meget vel kan komme til at centrere sig om værdipolitiske emner som radikal islam og indvandring.

Det nye udvalg kan således også forstås som et tidligt træk i valgkampen. Regeringen vil i valgkampen kunne sige, at man har sat noget konkret i gang for at bekæmpe islamisme, men da udvalget først ventes færdigt i 2016, hvor der meget vel kan sidde en anden regering ved magten, forpligter man sig ikke på nogen lovgivning.

Regeringen risikerer at vende samarbejdspartnere til kritikere, fordi mange af de berørte trossamfund kan blive kritisk indstillet over for hele projektet, når de ser, at vinklen på deres længe ventede afklaring er bekæmpelse af ekstremisme. Mange af dem ønsker sig en form for regelafklaring, men Manu Sareens retorik, timing og sammensætning af udvalget signalerer kontrol, ligesom de mange fredelige trossamfund kunne tolke det sådan, at de med lovgivningsarbejdets fokus skal betale prisen for nogle få militante ballademagere.