Kritik: Minireform kan svække folkekirken

Alt tyder på bredt miniforlig om folkekirken, når kirkeordførerne i aften mødes i Kirkeministeriet. Men en minireform kan styrke politikernes magt over folkekirken, lyder kritikken fra Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd

Ønsket om at inddrage den borgerlige fløj i et bredt forlig om folkekirken har fået kirkeminister Marianne Jelved (R) til at skrue ned for ambitionsniveauet, lyder vurderingen fra flere kirkelige iagttagere.
Ønsket om at inddrage den borgerlige fløj i et bredt forlig om folkekirken har fået kirkeminister Marianne Jelved (R) til at skrue ned for ambitionsniveauet, lyder vurderingen fra flere kirkelige iagttagere. Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Flere års arbejde med en styringsreform for folkekirken kan blive afsluttet i aften, hvor kirkeordførerne fra alle folketingets partier mødes i Kirkeministeriet. Efter hvad Kristeligt Dagblad erfarer fra de lukkede forhandlinger, tyder alt på en såkaldt 'minireform' med et folkekirkeligt økonomiudvalg som eneste større ændring.

På alle andre områder, herunder folkekirkens indre anliggender, vil der udelukkende være tale om at lovfæste de eksisterende forhold, som indtil nu i vidt omfang har bygget på sædvane.

Det er især de borgerlige partier, som anført af Dansk Folkeparti har kritiseret regeringens forslag til en ny styringsreform for at være en unødvendig centralisering og bureaukratisering af folkekirken.

Og det er hovedsageligt ønsket om netop at inkludere den reformkritiske borgerlige fløj i et bredt forlig om folkekirken, som har fået kirke- og kulturminister Marianne Jelved (R) til at skrue ned for ambitionsniveauet, lyder vurderingen fra flere kirkelige iagttagere.

”Men en så minimal reform kan i værste fald føre til mindre folkekirke og mere statskirke,” lyder kritikken fra formanden for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen.

Det folkekirkelige økonomiudvalg, som reformen lægger op til, vil nemlig ikke få beslutningskompetence, anfører hun. Dermed vil magten over folkekirkens økonomi fortsat ligge hos kirkeministeren. Det samme gælder de indre anliggender, som eksempelvis omfatter ritualer, salmebøger og gudstjenesteordning. Her vil biskopperne efter al sandsynlighed få lovfæstet den indstillingsret, som de allerede har i praksis. Men den formelle magt over folkekirkens indre anliggender vil også på dette område ligge hos kirkeministeren, påpeger Inge Lise Pedersen.

”Det eneste positive ved den foreliggende minireform er, at økonomiudvalget trods alt er mere demokratisk og gennemsigtigt end den nuværende ordning,” siger hun.

Det er således meningen, at stifterne fremover skal vælge repræsentanter til et fælles økonomiudvalg, mens medlemmerne af den nuværende budgetføljegruppe alle er udpeget af kirkeministeren, biskopperne og en række folkekirkelige organisationer.

Ingen af partiernes kirkeordførere har ønsket at udtale sig om detaljerne i det reformudspil, som forventes at blive præsenteret i morgen, hvis parterne når til enighed ved aftenens møde. Enhedslistens kirkeordfører Jørgen Arbo-Bæhr omtaler dog den foreliggende minireform som ”spild af penge”.

”Flere års arbejde munder nu i det rene ingenting. Det er spild af penge, og det spærrer for den langt vigtigere diskussion om forholdet mellem stat og kirke, som man i stedet burde have diskuteret”, siger Jørgen Arbo-Bæhr.

Han mener, at kirkeministeren er på vej til at lægge sig fladt ned for kravene fra Dansk Folkeparti og de øvrige borgerlige partier.

Venstres Britta Schall Holberg mener derimod, at minireformen er udtryk for det muliges kunst. I det forudgående udvalgsarbejde stod hun sammen med den konservative Charlotte Dyremose bag et mindretalsforslag om netop et folkekirkens økonomiudvalg. Et forslag, som nu altså ser ud til at blive virkelighed.

”Det er helt afgørende, at vi får et bredt forlig om folkekirken. Og et økonomiudvalg er bestemt ikke ingenting, men derimod udtryk for en realpolitisk vurdering,” siger Britta Schall Holberg.