Trossamfund vil gerne reguleres

Manu Sareen minister for social- integration- børn- og

Social- og integrationsminister Manu Sareen (R) har bebudet, at der nu skal føres statsligt tilsyn med de mere end 100 trossamfund i Danmark. Foto: Jakob Dall / Scanpix

En række af landets største trossamfund vil gerne have deres forhold reguleret ved lov, som Grundloven foreskriver. Andre mener, at staten skalafholde sig fra indblanding i tro og værdimæssige holdninger

Vi har ikke noget at skjule, lyder det fra danske trossamfund fra jøder over kristne til muslimer.

Reaktionen kommer, efter at ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Manu Sareen (R), har bebudet, at der nu skal føres statsligt tilsyn med de mere end 100 trossamfund i Danmark. Der er aldrig sket det, som loves i paragraf 69 i Grundloven: ”De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.”

Men nu skal regnskaberne gøres gennemsigtige og åbne, fordi det i dag ”ikke er muligt at stille krav om åbenhed til de trossamfund, som modtager store donationer fra ikke-demokratiske stater, eller at fratage trossamfund en godkendelse.”

Det er en af årsagerne til, at regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal gøre det mere klart, hvilke krav staten stiller til trossamfund i dag.

Men formanden for Jødisk Samfund, Dan Rosenberg Asmussen, er noget overrasket over, at en minister lægger et kommissorium for trossamfund uden for folkekirken ud i nattens mulm og mørke.

”Manu Sareen (R) har overhovedet ikke inddraget de god- og anerkendte trossamfund. Det undrer mig,” siger han.

Men han imødeser arbejdet med sindsro, og Jødisk Samfund stiller sig til rådighed for udvalget.

Dan Asmussen mener dog også, at det føles utrygt, hvis det viser sig, at et udvalg om trossamfund uden for folkekirken befolkes alene af eksperter, som Manu Sareen har lagt op til.

”Jeg går stærkt ud fra, at udvalget søger viden om de enkelte trossamfund,” siger han.

En række af de største trossamfund er positive over for at få deres forhold reguleret ved lov, som Grundloven foreskriver.

Fra Islamisk Trossamfund hilser talsmand Imran Khan initiativet velkommen. Men han kunne godt tænke sig en forklaring på, hvorfor en godkendelse som trossamfund kan trækkes tilbage igen.

”Det er vigtigt for os at vide, hvilke overvejelser man har gjort sig her,” siger Imran Shah.

Fra pinsekirkernes formand, Tonny Jacobsen, lyder det, at staten ikke skal blande sig i tro og værdimæssige holdninger.

”Vi har udført et grundigt, forberedende arbejde i Danske Kirkers Råd og udtalt, at vi som kirker er positive over for en rammeregulering mellem trossamfundene og staten. Det er alle 14 kirker i rådet enige om. Lige nu reguleres trossamfundene administrativt, og vi har dermed ingen juridisk sikkerhed. Det kunne vi opnå ved en regulering ved lov. Men det er særdeles vigtigt, at en regulering ikke sker i forhold til vores tro, menighedsliv og værdimæssige holdninger. Her må religionsfriheden fortsat gælde,” siger Tonny Jacobsen.

Bent Hylleberg, formand for Baptistkirken i Danmark, er enig:

”Vi har, ligesom det er min opfattelse af andre kristne trossamfund, intet at skjule hverken med hensyn til økonomien, vores organisation eller vores gudsdyrkelse,” siger Bent Hylleberg, som er formand for en arbejdsgruppe i Danske Kirkers Råd, der har udarbejdet et forslag til udfyldelse af Grundlovens paragraf 69.

Lisbet Christoffersen, professor i religionsret på Roskilde Universitet, har i 10 år peget på, at paragraf 69, der omhandler trossamfund uden for folkekirken, skulle udfyldes.

Men det bør efter hendes opfattelse ikke være uden trossamfundenes deltagelse i det udvalg, der skal nedsættes.

”Vi har lige afsluttet en styrelsesordning for folkekirken, hvor folkekirken sad med ved bordet. Så ser det altså mærkeligt ud, hvis udvalget om trossamfund skal fyldes op med eksperter alene. Jeg kan godt forstå, at repræsentanterne for trossamfundene undrer sig over, at de ikke skal med om bordet. Men jeg tror også, at man trækker på eksperter med kendskab til trossamfundene. Det kunne for eksempel være Kirkernes Integrationstjeneste,” siger hun og roser i øvrigt oplægget fra Manu Sareen.

Czeslaw Kozon, den katolske biskop i Danmark, er noget loren ved tanken:

”Det kan i nogle henseender være godt, at der bliver skabt lovmæssige rammer om trossamfundenens forhold. Men ministerens initiativ viser også, at det er en udvikling, der er i gang, og som trossamfundene derfor må forholde sig til og søge indflydelse på. Det er nok svært for nogle trossamfund at søge undtagelse fra en lovregulering, men så meget desto vigtigere er det, at trossamfundene i alle henseender bliver taget med på råd, orienteret og inddraget i det lovforberedende arbejde og ikke, som det fremgår af ministerens forslag, på forhånd holdt uden for seriøse drøftelser.”