Tiden er løbet fra, at vi ikke stiller krav til trossamfund

Manu Sareen,

Manu Sareen (R). - Foto: Leif Tuxen

Socialminister Manu Sareen (R) vil med ny lovgivning om landets religiøse grupper skabe klarhed på et ureguleret område. Det skal forhindre, at trossamfundene bliver mistænkeliggjort

Et politisk nedsat udvalg skal kigge på lovgivning for trossamfund uden for folkekirken. Sådan lød det i weekenden fra Manu Sareen (R), minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Samtidig offentliggjorde han et kommissorium, der beskrev udvalgets opgave som en udredning af trossamfundenes vielsesbemyndigelse, økonomiske gennemsigtighed, skatteforhold og regler for godkendelse. Siden har der i Kristeligt Dagblad været kritik fra en række af landets trossamfund, fordi udvalget ikke skal have medlemmer, som repræsenterer de berørte trossamfund.

Manu Sareen, hvad handler det her kommissorium og nedsættelsen af udvalget om for dig?

I dag stiller vi alle mulige krav om åbenhed til langt de fleste institutioner. Og tiden er løbet fra, at vi ikke også stiller krav til trossamfundene. I dag har vi ikke nogen lov om andre trossamfund end folkekirken, som de har i flere andre lande. Det kan derfor være svært for trossamfund at gennemskue, hvad deres rettigheder og pligter er. Og det skal der rettes op på.

Hvad er det, I specifikt gerne vil undgå, som finder sted i trossamfundene i dag?

Det her handler ikke om at undgå noget. Udvalget skal komme med et forslag til, hvordan vi får en mere sammenhængende lovgivning for trossamfundene. Så vi både kan få større gennemsigtighed, og så at trossamfundenes rettigheder og pligter står klare. På den måde undgår vi også, at trossamfundene bliver mistænkeliggjort, sådan som det nogle gange sker i dag.

Der er flere trossamfund, der i dag ønsker at kunne trække medlemsbidrag over skatten. Skal udvalget også diskutere det?

Nej, vores fokus er på de helt grundlæggende rammer for trossamfund - nemlig godkendelse og åbenhed om trossamfundenes forhold, herunder også økonomiske forhold. Det er områder, der i dag er uregulerede, og hvor vi ikke har en sammenhængende lovgivning, og det har vi behov for. Det peger flere trossamfund også selv på, at der er behov for.

Efter hvilke kriterier udvælger I de personer, der skal sidde med i udvalget?

Udvalget skal have en formand og eksterne aktører, der ikke repræsenterer nogen bestemt trosretning eller bestemte trossamfund. De er eksperter inden for statsret, retshistorie, retsfilosofi, religionsvidenskab/-historie og teologi. Derudover skal vi have repræsentanter fra Justitsministeriet, Skatteministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Hvad skal udvalget som helhed kunne?

Udvalgets medlemmer skal have viden, erfaringer og indsigt, så de kan overveje, hvilket behov der er for at lave nye regler. Og de skal komme med et forslag til et samlet regelsæt for andre trossamfund end folkekirken.

Hvorfor skal der ikke sidde repræsentanter for trossamfundene med i udvalget?

Regeringen har ønsket, at udvalget skal bestå af medlemmer, som ikke repræsenterer bestemte trosretninger eller bestemte trossamfund. Og det ville være svært at få en repræsentant fra alle trossamfund med. Men vi lytter selvfølgelig til, hvad de har at sige. Blandt andet kan udvalget holde møder med trossamfundene. Udvalget vil også kunne nedsætte underarbejdsgrupper og få viden fra andre eksperter, som kan bruges i overvejelserne, hvis de har behov for det.