Kirkereform har ringe interesse hos V-ledelse

Når Venstre vakler kirkepolitisk, skyldes det manglende bevågenhed fra partiledelsen, der er mere fokuseret på det kommende valg, lyder det fra analytikere

"Både Lars Løkke og Kristian Jensen er optaget af finanslovsforhandlinger og begyndende valgkamp, og kirkereform kommer meget langt nede ad listen,” siger politisk kommentator Jarl Cordua.
"Både Lars Løkke og Kristian Jensen er optaget af finanslovsforhandlinger og begyndende valgkamp, og kirkereform kommer meget langt nede ad listen,” siger politisk kommentator Jarl Cordua. Foto: Simon Skipper.

Venstre ved du, hvor du har. Bare ikke når det gælder kirkepolitikken. I tirsdags måtte de afsluttende forhandlinger om en styringsreform af folkekirken udskydes i foreløbigt tre uger, fordi Venstres folketingsgruppe ikke kunne nå til enighed om det reformudspil, som kirkeminister Marianne Jelved (R) har præsenteret for partiernes kirkeordførere.

Usikkerheden i Venstre afslører, at partiet, som historisk har været landets store folkekirkeparti, er splittet i det afgørende spørgsmål om folkekirkens fremtidige styreform. En splittelse, som ifølge flere iagttagere hænger sammen med en uklarhed om, hvem der egentlig lægger den kirkepolitiske linje i Venstre.

”Når der er så stor usikkerhed om den kirkepolitiske linje i Venstre, skyldes det især, at det ikke er noget, som har ledelsens bevågenhed. Både Lars Løkke og Kristian Jensen er optaget af finanslovsforhandlinger og begyndende valgkamp, og kirkereform kommer meget langt nede ad listen,” siger politisk kommentator Jarl Cordua.

Den vurdering bekræftes af chefredaktør på Fyns Amts Avis og politisk kommentator Troels Mylenberg:

”Fra nu af og frem mod det kommende folketingsvalg har Venstre ingen interesse i, at noget som helst lykkes for regeringen. Den smule kritik, Venstre kan få fra det kirkepolitiske bagland, får ikke partiledelsen til at ligge søvnløs,” siger han.

Billedet af en fraværende ledelse på kirkespørgsmålet bekræftes af, at hverken Venstres formand, Lars Løkke, eller næstformand, Kristian Jensen, var til stede ved det gruppemøde i tirsdags, hvor kirkeordfører Flemming Damgaard Larsen skulle have sikret sit mandat til de videre forhandlinger om en styringsreform. Dertil kommer, at der ifølge Jarl Cordua ikke er tradition i Venstre for, at ledelsen skærer igennem på kirkepolitikken.

”Der er mange kirkepolitiske fløje i Venstre, hvor både de grundtvigske, de missionske og Tidehverv er repræsenteret. Og ledelsen har ingen interesse i at blande sig i en diskussion, som de ikke er videre optaget af, og som ikke flytter stemmer. Hvis kirkereformen falder, kan Venstre jo også overveje selv at tage spørgsmålet op, hvis partiet genvinder regeringsmagten,” siger han.

I ledelsens fravær er den kirkepolitiske linje overladt til de personer i Venstres folketingsgruppe, som er optaget af kirkespørgsmål. Her findes blandt andet en grundtvigsk fløj med repræsentanter som tidligere kirkeminister Bertel Haarder og Esben Lunde Larsen, der begge tidligere har udtalt sig positivt om en kirkereform. Her over for står folk som Søren Pind og Peter Christensen, som har advaret mod ethvert tilløb til et politiserende kirkeråd.

Blandt yngre venstrefolk er der flere, som helt ønsker stat og kirke adskilt og derfor ikke ønsker, at Venstre skal tage del i de aktuelle forhandlinger. Endelig er en tidligere kirkeminister som Birthe Rønn Hornbech stærkt kritisk over for regeringens reformudspil, som ifølge hende vil føre til mere centralisering.

Venstres kirkeordfører Flemming Damgaard Larsen, som i går var på vej til FN's generalforsamling i New York, forklarede i tirsdags udskydelsen med, at man de kommende uger ønsker at drøfte de forskellige udspil med Venstres bagland. Det har ikke været muligt at få Venstre til at uddybe, hvad disse drøftelser nærmere går ud på. Men medlem af kirkeudvalget Bertel Haarder, som understreger, at han ikke var til stede ved gruppemødet i tirsdags, siger til Kristeligt Dagblad:

”Venstre siger ikke bare ja og amen til det, regeringen lægger frem. Vi har brug for at drøfte de forskellige muligheder med Venstres bagland, som vi ofte rådfører os med på det kirkepolitiske område. Nogle uger fra eller til på så vigtigt et område som folkekirken er ikke afgørende.”