Kontakt til døde er en kommerciel succes

Kontakten til døde har formentlig aldrig fyldt så meget i den brede offentlighed, som den gør lige nu, mener iagttager. Måske fordi der er penge i den åndelige verden

Den norske prinsesse Märtha Louise er medejer af selskabet Soulspring, som i søndags holdt et seminar med den clairvoyante superstjerne Lisa Williams som trækplaster.
Den norske prinsesse Märtha Louise er medejer af selskabet Soulspring, som i søndags holdt et seminar med den clairvoyante superstjerne Lisa Williams som trækplaster. .

En dansk tv-vært gør det. En norsk prinsesse gør det. Og hovedpersonen i stjerne-instruktøren Woody Allens nye film gør det:

Tjener penge på at skabe kontakt til de døde.

Selvom interessen for clairvoyance og samtale med afdøde ikke er noget nyt, har der formentlig aldrig før været så mange penge og kommercielle interesser i fænomenet.

Det vurderer præst og konsulent i kristen spiritualitet Lene Skovmark, som i mange år har fulgt og været i dialog med de nyere religiøse miljøer. 

"Man kan roligt sige, at der er penge i at tale med de døde. Der er virkelig stor efterspørgsel, så det er ikke underligt, at nogen ønsker at drive handel på det," siger hun.

Senest vakte det debat, da den clairvoyante britiske superstjerne Lisa Williams, som blandt andet har haft flere tv-shows i USA, i weekenden holdt seminar i Norge arrangeret af den norske prinsesse Märtha Louise.

Prinsessen er selv kendt for sine kontroversielle udtalelser om, at hun har været i kontakt med både engle og afdøde, og seminaret, som kostede godt 1500 kroner pr. person for en dag, fik enorm opmærksomhed i norske medier. Ifølge en debattør i den kirkelige avis Vårt Land er prinsessens virksomhed en ”kommercialisering af døden” og ”usmagelig”.

Herhjemme er der ligeledes kommercielle interesser på færde i mødet med de døde. 

For godt en uge siden havde programmet "Fornemmelse for mord" premiere på den danske Kanal 5. I programmet giver clairvoyante deres bud på uopklarede mordgåder, og tv-vært Thomas Mygind skal selv tale med de døde gennem clairvoyante.

I Hollywood er emnet ligeledes varmt, og hovedpersonen i Woody Allens seneste film ”Magic in the Moonlight” er en selvudnævnt clairvoyant, som bilder folk ind, at hun kan kommunikere med døde. I en lidt anden boldgade har den amerikanske hjernekirurg Eben Alexander tjent godt på den storsælgende, men også kontroversielle bog Proof of Heaven: A Neurosurgeons Journey into the Afterlife (Bevis for himlen: En hjernekirurgs rejse ind i efterlivet), hvori han beskriver sin egen nærdøds-oplevelse og det liv, han mødte på den anden side.

Kontakten med de dødes verden er et modefænomen, som lige nu har fremgang, men som faktisk har oplevet op- og nedgange siden i hvert fald midten af 1800-tallet, hvor kirken mistede sit magtmonopol.

Det fortæller professor og religionsforsker ved Syddansk Universitet Olav Hammer.

”Det handler om basale markedsmekanismer,” siger han.

”Der dukker fra tid til anden nogle kontroversielle strømninger op, hvorefter skeptikerne siger, at det er noget vrøvl. Skeptikerne lykkes så nogen gange med at banke strømningerne på plads. Indtil der kommer et nyt medium, som har evnen til at brænde igennem på fjernsynet eller skrive bøger, som alle læser.”

Olav Hammer påpeger, at der i dag er mennesker, som lykkes med at gøre clairvoyance og kontakt til afdøde til en lukrativ forretning.

Men det er de færreste.

”Der er religiøse entreprenører som Märtha Louise, der lykkes med at markedsføre deres produkter og blive meget fremgangsrige. Men feltet af medier og clairvoyante er efterhånden meget stort, så ligesom i kunstnerverdenen er der hundredevis af 'wannabes', der aldrig får en chance, hver gang én brænder igennem,” siger han.

Clairvoyance har generelt oplevet en fremgang herhjemme, siden tv-programmet Åndernes Magt kort efter årtusindskiftet gjorde det overnaturlige til et naturligt samtaleemne. Brancheorganisationen Clairvoyant Foreningen er siden sin stiftelse for 15 år siden vokset støt fra 50 til 150 medlemmer, og derudover skønnes det, at der er omkring 25 clairvoyantskoler i dag mod kun én i 1998.

Kommercialiseringen af kontakt til døde og interessen for clairvoyance er ”måske symptom på, at kirken ikke har været så tydelig omkring det, at mennesker også kan gå til kirken med de her behov”, mener Lene Skovmark.

”Som præst tror jeg på, at mennesker til enhver tid kan få kontakt til den åndelige verden gennem Gud og Helligånden. Selv mennesker, der ikke går rundt med den bevidsthed, har stadig længslen efter at vide noget om, hvad der er på den anden side af det her liv. Og den længsel har kirken nok ikke været god nok til at møde.”

Lene Skovmark kender selv clairvoyante og er overbevist om, at der er mange gode budskaber at hente i den åndelige verden. Hun har haft kontakt til en clairvoyant, som ifølge hende selv kanaliserede budskaber fra Jomfru Maria eller Jesus til hende.

”Men der også er mange brodne kar, så man skal være opmærksom på, hvad man involverer sig i. Det er en gråzone, hvor det er svært at efterprøve budskaber fra medier, der for eksempel siger, de er i kontakt med døde. Så der kan ligge meget forførelse i det her – både i kommerciel henseende og, tror jeg, på et åndeligt plan," siger hun og uddyber:

"Som præst tror jeg, at der er dæmoniske kræfter, som ønsker at udnytte den åndelige tomhed og åbenhed, som mange moderne mennesker befinder sig i. Så her må man ikke stille sin sunde dømmekraft ud af funktion.”