Den 6. september 2011 blev der smilet efter ordinationen i domkirken i Odense. Det var dagen, hvor sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh, Sankt Hans Sogn i Odense, kunne tiltræde sin treårige projektstilling i folkekirken. Hans omfattende arbejde blandt migranter er senere blevet både rost og kritiseret.
Rosende er det blevet sagt, at det er en succeshistorie i forhold til mission blandt indvandrere. Mens kritiske ord flere gange er blevet rettet mod Massoud Fouroozandehs dåbspraksis. Må en folkekirkepræst døbe folk uden at sikre, at de døbte bliver medlemmer af folkekirken? Det er sket med flere af de 160 personer, som dansk-iraneren har døbt de seneste tre år.
Men sagen handler helt fra begyndelsen om noget andet end dåbssyn. Det mener Massoud Fouroozandehs bisidder Torben Bramming, sognepræst i Ribe Domkirke og Seem, ifølge hvem den første store uenighed brød ud, da Massoud Fouroozandeh i 2013 præsenterede et ønske om en uddannelse for 15 personer. Den etårige uddannelse ”Teologi for Migranter” skulle forberede migranter til at studere teologi på universitetet og blive præster i de forhåbentlig mange kommende migrantvalgmenigheder.
Den 14. juni 2013 sendte Massoud Fouroozandeh en mailforespørgsel til landets stiftsråd. Blandt andet for at bede om økonomisk støtte til projektet.
”Hermed sender jeg på vegne af Folkekirkens Migrantarbejde en vigtig ansøgning om et nyt og afgørende projekt til fordel for bedre samarbejde og integration mellem folkekirke og kristne migranter her i DK.”
Han indkaldes efterfølgende til den første samtale med biskop i Fyens Stift, Tine Lindhardt, den 21. juni 2013, hvor migrantuddannelsen blandt andet diskuteres. Ifølge biskoppen er det ikke i udgangspunktet en tjenstlig samtale, men eftersom kontorchefen var med, forstår hun godt, at den kan opfattes sådan. Det beklager hun i dag.
Omkring en måned senere, den 15. juli 2013, udsendes en mail af stiftskontorchef i Fyens Stift, Asger Gewecke, på baggrund af en beslutning på et tidligere møde i bestyrelsen, der er oprettet til migrantpræstens projektstilling:
”På bestyrelsesmøde 8. juli 2013 havde migrantpræsten Massoud Fouroozandeh og bestyrelsen en fornyet drøftelse af projektet ”Teologi for Migranter” og vurderede, at det af forskellige årsager er for tidligt at sætte i gang nu. Vi beder derfor stiftsrådene se bort fra ansøgningen for nærværende. Vi beklager ulejligheden.”
Om forløbet siger Massoud Fouroozandeh i dag:
”De presser mig i stiftet til, at vi stopper projektet. Jeg får at vide, at andre biskopper har kontaktet Tine Lindhardt. De undrer sig over ansøgningen. Men hun kan ikke sige mere.”
Tine Lindhardt forklarer:
”I bestyrelsen bag gjorde vi os de overvejelser, om det var godt for projektet at kaste ressourcer ind i en uddannelse på daværende tidspunkt. Bestyrelsen besluttede at sætte det på hold og så overveje det, når vi var i hus med en valgmenighed. Hvis man skal henvende sig til andre stifter, bør det gå gennem biskoppen. Det havde været godt, hvis jeg var med inde over den proces.”
Tine Lindhardt fortæller, at andre biskopper henvendte sig til hende og spurgte til uddannelsen.
”Biskopperne opfatter, at det kommer fra mig. De henvendelser er ikke medvirkende til, at vi stopper arbejdet,” siger hun.
Biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, fortæller, at man i hans stift ikke nåede at få behandlet ansøgningen om økonomisk støtte til den migrantuddannelse, Massoud Fouroozandeh søgte om penge til, før ansøgningen blev trukket tilbage.
”Jeg har over for mine kolleger sagt, at jeg syntes, det var vildledende, at Massoud Fouroozandeh kaldte sit arbejde for 'Folkekirkens Migrantarbejde'. Navnet sender et signal om, at det skulle være et arbejde iværksat officielt og dækkende hele folkekirken. Men der foregår meget andet folkekirkeligt arbejde blandt migranter, end det Massoud Fouroozandeh er involveret i. Og i Roskilde Stift har vi i hvert fald ikke tænkt, at et lokalt forankret projekt på Fyn er noget, som laves på vores vegne,” siger han.
Senere på sommeren indkaldes Massoud Fouroozandeh til flere møder med Tine Lindhardt, der blandt andet handler om dåb i Church of Love, missionsbevægelsen, Massoud Fouroozandeh har grundlagt. Han og hans bisiddere kritiserer stiftet for manglende og mangelfulde referater fra møderne i stiftet og for, at de ikke måtte optage dem. Ifølge Tine Lindhardt mangler stiftet kun at udsende et enkelt referat.
Den 13. november 2013 modtager Massoud Fouroozandeh en mail fra Tine Lindhardt. Den begynder ”I fortsættelse af vores samtaler om dåb skal jeg tilkendegive følgende”.
Herefter oplister biskoppen, at:
”Dåbsritualet skal være folkekirkens dåbsritual.” Og ”Såfremt du foretager dåb i kirken eller får tilladelse til at foretage dåb uden for kirkebygningen, skal det, såfremt der er tale om migranter, gøres klart for de pågældende, at de med dåben optages i folkekirken. (...) Jeg skal samtidig pålægge dig, at du bruger det af biskopperne udsendte vejledningsmateriale”.
Hertil tilføjer biskoppen:
”Afslutningsvis er jeg tillige sindet at pålægge dig, at du på hjemmeside, i materiale og i dit virke i det hele taget ikke kalder dig Folkekirkens Migrantarbejde, men f.eks. 'en del af folkekirkens migrantarbejde'. Endvidere at du, når du virker i et andet stift end Fyens stift, i samarbejde med mig orienterer det pågældende stifts biskop.”
Tine Lindhardt forklarer i dag beslutningen:
”Når man varetager en dåb som præst i folkekirken, er retstilstanden sådan, at den døbte bliver medlem af folkekirken. Jeg følger den lovgivning, der er,” siger Tine Lindhardt og fortsætter:
”Der foregår andet migrantarbejde rundt om i stifterne. Navnet - Folkekirkens Migrantarbejde - er fundet, før jeg kom til. Det kan høres, som om det er det eneste migrantarbejde i folkekirken. Det er det jo ikke. Der foregår meget, også meget forskelligt, migrantarbejde i folkekirken. Ligesom folkekirken som sådan rummer forskellige tilgange, således rummer migrantarbejdet det også. Der er plads til Massoud Fouroozandeh, ligesom der er plads til andre. Derfor blev forslaget at kalde det noget andet, for eksempel folkekirkeligt migrantarbejde.”
Torben Bramming mener, det handler om, at nogle i folkekirken er utilfredse med, at Massoud Fouroozandeh lægger sig ud med lokale imamer i sit arbejde og skaber uro i flere stifter, fordi hans mål er at omvende folk og ikke kun tale med dem.
”I år er det for eksempel kun Helsingør Stift, der støttede Church of Loves missionsarbejdes særlige missionskonference, på trods af at flere stifter havde støttet det før og på trods af fællesudtalelsen (som bliver sendt ud den 7. december, red), hvor de taler rørstrømsk om Massouds fantastiske arbejde,” siger Torben Bramming.
Roskilde Stiftsråd, som Peter Fischer-Møller er medlem af, har tidligere støttet den tilbagevendende missionskonference, som Massoud Fouroozandeh står bag. Men ikke i år.
”Det er et enigt stiftsråds beslutning. Vi har nogle år givet tilskud til konferencerne, andre år har vi ikke, afhængig af hvor relevant vi har fundet, at emnet var i forhold til det folkekirkelige arbejde her i Roskilde Stift. I år har beslutningen måske også været farvet af, at Massoud Fouroozandeh i sit arbejde og i sine udtalelser ikke har udvist nogen særlig loyalitet eller samarbejdsvilje i forhold til det øvrige folkekirkelige arbejde på migrantområdet. Vi vil meget gerne samarbejde, også gerne på tværs af kirkesamfund, men et vellykket samarbejde kræver samarbejdsvilje på begge sider,” siger Peter Fischer-Møller.
I begyndelsen af december skriver Kristeligt Dagblad om sagen. Massoud Fouroozandeh undrer sig over, at hans dåbspraksis er blevet et offentligt problem. Han blev ansat i 2011 i en stilling som halvt sognepræst på Fyn, halvt migrantpræst, der over hele landet skal arbejde for at integrere indvandrere i folkekirken. Han har i to år døbt migranter. Men da Tine Lindhardt bliver indsat som biskop den 4. november 2012 efter Kresten Drejergaard, som igangsatte projektet sammen med Massoud Fouroozandeh, tager hun fat på sagen. En løsning kan være, at Church of Love går fra at være en missionsbevægelse til en valgmenighed inden for folkekirkens rammer. På den måde vil de, der døbes i Church of Love, blive døbt i folkekirken.
Den 7. december 2013 udsender alle 10 biskopper en fælles erklæring på baggrund af sagen.
”Vi glæder os over, at Massoud Fouroozandeh som præst i folkekirken udfører et fremragende præsteligt arbejde blandt muslimer i Danmark, og at dette arbejde resulterer i, at mange kommer til tro og bliver døbt. [...] En folkekirkepræst kan ikke på én gang være præst i folkekirken og i en frikirke, der står uden for folkekirken, ligesom en folkekirkepræst ikke kan døbe nogle personer til folkekirkeligt medlemskab, og andre til et frikirkeligt medlemskab. Hvis det er tilfældet, er man selvfølgelig nødt til som biskop at reagere på det.”
Også i 2014 holdes der møder. Af mødenotater fra Torben Bramming og bisidderen, retsteolog Kristine Garde, fra møder den 2. april, 7. juli og 16. juli 2014 fremgår det, at flere forhold omkring en oprettelse af Church of Love som valgmenighed er blevet diskuteret. For eksempel ritualer. Massoud Fouroozandeh er i slutningen af 2013 blevet kritiseret for under dåb i Church of Love at spørge, om man vil ”adlyde” Guds ord, Jesus og ”præster og kirkens tjenere og landets love”. Der blev sagt, at det var i modstrid med luthersk teologi.
Dengang forklarede Massoud Fouroozandeh, at ordene skulle understrege ”vigtigheden af, at vi er et fællesskab, som skal kunne samarbejde”. I dag præciserer Massoud Fouroozandeh, at vedkommende, der oversatte fra farsi til dansk, var for hård i sit ordvalg, og at man ikke skal adlyde, men samarbejde med præsten. Sagen er ifølge ham afsluttet, fordi formuleringen ikke er en del af det nye dåbsritual for valgmenigheden Church of Love.
Den 7. juli sker der ifølge Massoud Fouroozandeh noget afgørende under endnu et møde: Det bliver klart for ham, at han ikke skal være sognepræst, når projektstillingen stopper. Han har indtil da haft den opfattelse, at han efter den 15. september 2014, hvor hans projektstilling udløber, skal fortsætte som sognepræst og migrantpræst i Church of Love. Argumentet er, at den konstellation kan bygge bro. Tine Lindhardt mener dog ikke, at der er ”brug for yderligere fast præstelig betjening i Sankt Hans Kirke”, men fortæller, at hun i stedet vil oprette en funktionspræstestilling som migrantpræst med et indhold svarende til den migrantpræstestilling Massoud Fouroozandeh varetager gennem migrantprojektet.
”Jeg og min bisidder blev meget overrasket. Økonomisk får det meget stor betydning for Church of Love, at jeg ikke skal være sognepræst,” fortæller Massoud Fouroozandeh.
Ifølge ham protesterer han og hans bisidder med henvisning til, at projektet ikke var tænkt sådan fra begyndelsen, men Tine Lindhardt fastholder, at der vil blive oprettet en migrantpræstestilling. Altså ikke en stilling som sognepræst, men som funktionspræst som migrantpræst. Senere mailes der bl.a. om indholdet.
Den 22. juli 2014 skriver Massoud Fouroozandeh til stiftet:
”Jeg skal hermed tilkendegive, at jeg er villig til at tage imod tilbuddet og lade mig ansætte i funktionspræstestillingen.”
Han skriver også, at biskoppen ikke har fremlagt et forslag til udformningen af stillingen, og at biskoppen har nævnt, at de i fællesskab kan udarbejde ”et egentligt regulativ”.
Senere samme dag får Massoud Fouroozandeh en mail fra Asger Gewecke på vegne af Tine Lindhardt.
Migrantpræsten vil konkret blive knyttet til Højby pastorat og skal indgå i det samlede migrantarbejde i Fyens Stift i samarbejde med aktuelt folkekirkens tværkulturelle arbejde i Fyens Stift under en fælles bestyrelse nedsat af biskoppen. Nogle af de områder, migrantpræsten skal beskæftige sig med, vil være at søge, kortlægge og analysere migrantmenigheder i Fyens Stift samt komme i dialog med dem bl.a. for at skabe gensidig tillid og interesse; åbne folkekirken for migrantmenigheder på Fyn på forskellige måder samt at undersøge mulighed for dannelse af valgmenigheder.”
Til det siger Massoud Fouroozandeh i dag:
”Den stilling er umulig for mig at søge, for jeg skal samarbejde med folk, som har et helt andet syn på mission end jeg. Og nogle, som har modarbejdet projektet med Church of Love og mig fra begyndelsen.”
Valgmenighedsloven er dog sådan, at man ikke kan være både valgmenighedspræst og sognepræst i samme provsti. Derfor har den omstridte indvandrerpræst tidligere haft brug for dispensation for at kunne fortsætte i sin stilling. Den dispensation har Tine Lindhardt tidligere støttet.
”I et mødereferat fra den 2. april i år har Tine Lindhardt skrevet under på, at hun støtter en dispensationsansøgning. Den ansøgning er sendt til Kirkeministeriet, fordi en valgmenighedspræst ifølge valgmenighedsloven ikke kan være sogne- og valgmenighedspræst i samme provsti. Hvis biskoppen dengang ikke mente, jeg skulle fortsætte som sognepræst, var dispensationsansøgningen jo unødvendig,” siger Massoud Fouroozandeh, der ender med ikke at søge stillingen.
Tine Lindhardt siger:
”Jeg ændrer holdning, fordi jeg synes, migrantarbejdet er meget vigtigt, og det vil jeg gerne opprioritere ved at oprette en migrantpræstestilling. Vi drøfter stillingens indhold, som stort set vil være identisk med den migrantpræstestilling, Massoud Fouroozandeh har varetaget gennem migrantprojektet. Dog er stillingen begrænset til Fyens Stift og ikke hele landet, og der skal være et samarbejde med det øvrige migrantarbejde i stiftet. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal gøre det samme. Der skal være plads til forskellighed og til forskellige profiler,” siger hun og fortsætter:
”På mødet siger jeg, at jeg samtidig ikke ser basis for yderligere præstelig betjening ved Sankt Hans Kirke. Det er en ekstraordinær stilling, der er oprettet tidligere, men der er ikke basis for at gøre den permanent. Det bliver Massoud Fouroozandeh selvfølgelig overrasket over, men jeg får det klare indtryk, også på et følgende møde, at han er interesseret i at søge stillingen som migrantpræst,” siger hun og tilføjer, at meddelelsen også kommer skriftligt. Nemlig i biskoppens indstilling til kirkeministeren vedrørende Church of Love som valgmenighed. Den får Massoud Fouroozandeh til gennemsyn først. Han svarer på henvendelsen, men kommentarerne handler ikke om dispensationsansøgningen.
Arbejdet med af afklare rammerne for en eventuel valgmenighed fortsætter. Biskoppen og Massoud Fouroozandeh er i dialog med Kirkeministeriet om en godkendelse af Church of Love som valgmenighed, og i denne uge sendes de sidste oplysninger frem og tilbage. Tine Lindhardt oplyser, at der ikke er ansat en præst i den nyopslåede stilling, men processen er i gang.
På et møde den 17. september 2014 skulle nogle af de få sidste detaljer afklares om Danmarks første migrantvalgmenighed. Her spørger biskoppen desuden, om Massoud Fouroozandeh er interesseret i at være vikar i Fyens Stift.
”Jeg har tænkt det som et tilbud for at hjælpe ham, nu hvor han ikke har søgt stillingen som migrantpræst,” siger hun.
Men Massoud Fouroozandeh takker nej.
”Det passer ikke til projektet og tager ikke hensyn til helheden. Hun suger energien ud af mig, og det ville være selvmord at sige ja. Jeg kan ikke være ti steder på en gang og få valgmenigheden til at vokse,” siger han.
Artiklen fortsætter under videoen
Tidslinje
- 1997: Massoud Fouroozandeh stifter Church of Love som en menighed for omvendte persere med muslimsk baggrund. Menigheden vokser til blandt andet Aarhus, København og Odense.
- 2006: Massoud Fouroozandeh begynder arbejdet for at gøre Church of Love til en indslusningsmenighed for migranter på vej mod folkekirken. Biskop i Fyens Stift Kresten Drejergaard støtter projektet, men økonomien mangler.
- 19. marts 2011: Massoud Fouroozandeh får tilsagn om penge fra Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond, som tidligere har givet penge til Massoud Fouroozandehs teologistudier.
- 6. september 2011: Massoud Fouroozandeh ordineres og begynder sit arbejde som sogne- og migrantpræst i ”Folkekirkens migrantarbejde”.
- 4. november 2012: Tine Lindhardt bispevies, og kort tid efter møder Massoud Fouroozandeh hende og fortæller om sit arbejde, som han efterfølgende fortsætter.
- 14. juni 2013: Massoud Fouroozandeh udsender en mail til landets stiftsråd. Blandt andet for at bede om økonomisk støtte til projektet med en migrantpræsteuddannelse.
- 21. juni: Første samtale med biskop Tine Lindhardt, hvor migrantuddannelsen blandt andet drøftes. Det ender med, at ansøgningen hos stifterne trækkes tilbage.
- 7. december 2013: Fælles erklæring fra biskopperne, hvor de gør op med Massoud Fouroozandehs dåbspraksis
- 2014: Flere møder mellem blandt andet Tine Lindhardt og Massoud Fouroozandeh om ritualer i Church of Love. I efteråret 2014 forventer Massoud Fouroozandeh, at Kirkeministeriet godkender den som valgmenighed.
- 15. september 2014: Massoud Fouroozandehs tre-årige projektansættelse som sogne- og migrantpræst udløber. En ny stilling som funktionspræst slås inden op, men Massoud Fouroozandeh søger den ikke, fordi han ikke mener, han kan arbejde inden for stillingens rammer.