Religions-frihed under pres på Krim

Efter Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø udsættes om-rådets religiøse ledere for politisk pres

Mange russere var i starten begejstrede for præsident Putins beslutning om at annektere den ukrainske Krim-halvø. Nu er religionsfriheden under pres.
Mange russere var i starten begejstrede for præsident Putins beslutning om at annektere den ukrainske Krim-halvø. Nu er religionsfriheden under pres. Foto: REUTERS/Maxim Shemetov.

Religionsfriheden er under pres på Krim efter den russiske annektering af den ukrainiske halvø i marts. Ifølge flere forlydender udsættes religiøse mindretal, men også den ortodokse kirke under Kijev-patriarkatet, for psykologisk og juridisk pres fra Den russiske Føderale Sikkerhedstjeneste, KGB's efterfølger.

”Nogle præster er blevet tvunget til at underskrive aftaler om at samarbejde med sikkerhedstjenesten. Vi er på vej tilbage til de gamle forhold under kommunismen, da KGB undertrykte præsterne,” siger ærkebiskop Klyment af Simferopol og Krim fra Den Ukrainske Ortodokse Kirke under Kijev-patriarkatet til Religious Information Service, der er et ukrainsk nyhedsbureau drevet af Ukraines Katolske Universitet.

Den ortodokse kirke under Kijev-patriarkatet, der repræsenterer 15 procent af Ukraines ortodokse, anerkendes ikke af den russisk-ortodokse kirke under Moskva-patriarkatet. Af Kijev-patriarkatets 15 præster på Krim har de seks forladt regionen efter den russiske annektering.

I en rapport offentliggjort den 29. august melder også FN's højkommissær for menneskerettigheder om vedholdende klager om chikane fra den ortodokse kirke under Kijev-patriarkatet.

Den 21. juli udbrændte en af kirkens ejendomme i landsbyen Mramornoje, og en nærliggende kirke blev røvet måneden før. Fire ud af trossamfundets 12 kirker har måttet lukke siden marts, rapporterer højkommissæren, der understreger, at ”chikanen af ukrainske borgere, men også krimtatarer og andre mindretal, fortsætter”.

”Der gøres ingen seriøse forsøg på at efterforske beskyldningerne om overtrædelser af menneskerettighederne,” hedder det i FN-rapporten.

De russiske myndigheder anerkender ikke det juridiske grundlag, som er etableret af Ukraine, og alle trossamfund skal senest den 1. januar 2015 lade sig registrere på ny under russisk lov. Senest har 18 ud af 23 tyrkiske imamer fået besked på at forlade landet og søge om nyt indrejsevisum på den russiske ambassade i Tyrkiet til trods for, at de opholder sig på Krim i henhold til en 20 år gammel aftale, oplyser organisationen Article 18, der registrerer overtrædelser af religionsfriheden.

”De russiske myndigheder hævder, at vi ikke længere har nogen legal status på Krim,” siger den islamiske leder Djemil Bibisjev på Krim til Article 18.

Adskillige kristne kirker er ligeledes i de russiske myndigheders søgelys. Biskop Bohdan Dzjurakh, generalsekretær i Ukraines Katolske Synode, siger til det britiske katolske nyhedsbureau, Catholic News Service, at visse menigheder nægtes retten til religions- og trosfrihed:

”Med kravet om at lade sig registrere på ny kan myndighederne nægte at anerkende alle, der betragtes som en trussel,” siger Djemil Bibisjev.

”Situationen på Krim er spændt og farlig for katolikkerne. En præst er blevet anholdt, andre er blevet beskyldt for at være agenter for Vatikanet. Katolikkerne forlader Krim, så der snart ikke er flere tilbage i menighederne,” siger han til Catholic News Service.

Senest har også lederen af Frelsens Hær på Krim forladt sit embede.