Islamkritikere beskyldes for at udnytte sag om indvandrerpræst

Massoud Fouroozandeh, præst i pinsekirken,

Sagen om Massoud Fouroozandeh (billedet) bruges til en stærk kritik af islam. Foto: Kristian Brasen/Scanpix

Den omstridte indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh bruges som bannerfører for en urimelig hård linje over for islam, mener kritikere. Latterlig kritik, lyder det fra tidehvervsk teolog. Islams ideologi er antikristelig og antidemokratisk, siger Massoud Fouroozandeh

Debatten om indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh er blevet en del af en kirkelig kamp mod islam, mener tidligere biskop i Fyens Stift Kresten Drejergaard, hvis synspunkt bakkes op af flere.

”Jeg synes, Massoud i rigelig grad har søgt konfrontationen i stedet for den mulige samtale. Og en hel pæn del af Tidehverv har så fået Massoud som bannerfører. Men der findes muslimer, som har et ønske om at vide, hvad kristendommen går ud på, og hvor det er lettest at fortælle dem det i en samtale,” siger Kresten Drejer-gaard, der i 2011 var med til at ansætte Massoud Fouroo-zandeh og i dag er præst i Den Danske Kirke i Schweiz.

Drejergaard, som også rejste synspunktet i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i går, understreger, at han ikke fortryder ansættelsen, men ærgrer sig, fordi Massoud Fouroozandeh ”ikke har så meget sans for, hvad folkekirken er, som jeg troede, da jeg ordinerede ham.”

Også domprovst i Københavns Stift Anders Gade-gaard ser en sammenhæng:

”Jeg kan godt forstå, at Kresten Drejergaard kobler Massoud og Tidehverv sammen, fordi kræfter inden for Tidehverv og Dansk Folkeparti i en årrække, ligesom Massoud gør det, har taget ekstreme synspunkter inden for islam og gjort dem gældende for alle. I den forstand kan jeg godt genkende, at Massoud tager det værste og det dummeste inden for islam og siger, at sådan er alle muslimer. Det er desværre lige præcis en sådan form for dæmonisering af muslimerne, der bidrager til at så splid,” siger han.

Men kritikken er latterlig, lyder det fra den tidehvervske teolog og debattør Katrine Winkel Holm:

”Jeg er skuffet, men ikke overrasket. Det er usagligt og latterligt. Drejergaard skal markere, at han hører til de gode og til magtens side, mens han er mindre optaget af, at der skal være plads til Massouds enestående arbejde. Det ville have klædt Drejergaard utrolig godt, hvis han havde bakket op om det arbejde, han selv har startet, i stedet for bare at have sparket til Tidehverv,” siger hun og fortsætter:

”Massoud-sagen er et slag i den langvarige kamp om, hvor folkekirken skal stå i forhold til islam. Der er folkekirken langt bagefter det danske samfund. Folk tager sig jo til hovedet over, at det ikke kommer Massoud til gode, at han omvender muslimer. Det er en magtkamp mellem mission og dialog, hvilket Massoud uforvarende er blevet en del af.”

Formand for Indre Mission Hans-Ole Bækgaard er heller ikke enig med Kresten Drejergaard:

”At kalde Massoud for en bannerfører for et tidehvervsk korstog “ Det har jeg svært ved at se. For mig at se er han en person, der bare ønsker, at mennesker skal lære Jesus at kende, sådan som det har præget hans egen livshistorie. Og det har jeg stor respekt for.”

Selv siger Massoud Fouroozandeh, at kritikken er ”skudt helt ved siden af”:

”Jeg har altid sagt: Elsk muslimerne, men vær kritisk over for islam. Muslimer er skabt i Guds billede, og dem skal vi elske af hele vores hjerte, men islams ideologi er antikristelig og antidemokratisk. Islam og muslimer er to vidt forskellige ting.”

Massoud Fouroozandeh føler sig desuden ikke spændt for en vogn og fortæller, at han har en bred støttegruppe, og at kritikerne ”tilfældigt må have fået øje på Tidehvervs-folkene”.

”Jeg kunne have håbet, at man, herunder Drejergaard, var gået i dialog med mig, når man netop taler så meget om dialog,” siger Massoud Fouroozandeh og tilføjer, at han heller ikke har noget imod dialog med muslimer, når der bare samtidig er plads til mission.

Biskop i Fyens Stift Tine Lindhardt skriver i en mail til Kristeligt Dagblad:

”Det er en interessant og relevant debat, hvordan folkekirken møder islam. Eller måske rettere møder de enkelte muslimer, for det handler jo om, at mennesker møder mennesker, med det man er, og det man tror på: Kristendom.”