Med hvilken begrundelse ville de to bispekandidater stemme på sig selv?
Det begyndte ordstyrer og DR-journalist Anders Laugesen med at spørge om, da der fredag aften var debat i Hammerum nær Herning mellem valgmenighedspræst Peter Hedegaard og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær.
Det havde Peter Hedegaard et klart svar på:
”Nu er det jo kun mig, der kan stemme på mig selv, fordi Henrik ikke har stemmeret. Så så let er det.”
Han hentydede dermed til, at Henrik Stubkjær ikke bor i stiftet. Og denne forskel på tilknytning til Viborg Stift kom i spil flere gange under debatten.
Valgmenighedspræst Peter Hedegaard nævnte gentagne gange sit tilhørsforhold til stiftet og pegede på forskellene på de to kandidaters CV.
”Som præst i Viborg Stift,” lød indledningen til flere sætninger. Eller: ”Når jeg er ude at rejse - og det er jeg ikke helt så ofte som Henrik...”
Generalsekretær Henrik Stubkjær lagde modsat vægt på, at han som biskop ville kunne trække på erfaringer, han har fået gennem ledelse af Folkekirkens Nødhjælp. For eksempel ved at skaffe fondsmidler.
Tydeligst var forskellene på de to, da der blev diskuteret storpastorater. Peter Hedegaard talte for så vidt muligt at have en præst i hvert sogn og fremhævede et storpastorat i Lemvig Provsti som eksempel på det modsatte. I dette pastorat blev otte sogne slået sammen i 2007, og de bliver nu betjent af to præster.
”Man skal have en personlig præst, der er éns egen. Siger vi farvel til det, er folkekirken efter min mening færdig,” sagde Peter Hedegaard.
”Jeg er enig i, at man skal have en præst, man kan kalde sin egen. Men det kan man også i et storpastorat,” svarede Henrik Stubkjær og fortsatte:
”Lige netop i Lemvig, som du henviser til, er det et ottesogns-storpastorat med i alt 2300 mennesker og to præster. Vil du virkelig ansætte seks yderligere? For så ved jeg ikke, hvor pengene skal komme fra.”
Uden at svare direkte sagde Peter Hedegaard, at en bedre løsning i Lemvig kunne være at lave to pastorater med fire sogne og én præst i hvert.
”Hvorfor skal man lave de store enheder? Det tror man, er løsningen alle steder. Og du kalder det udvikling. Men her i Vestjylland ved vi, at når nogen siger udvikling, så mener de i virkeligheden afvikling.”
Henrik Stubkjær fastholdt, at det i visse tilfælde kan være bedst med storsognspastorater. I Salling er man ifølge generalsekretæren glad for denne løsning. Blandt andet fordi man på den måde har fået langt flere ansøgere til en præstestilling.
”Og det skal selvfølgelig ikke være argumentet, men mange af de yngre teologer vil gerne have et fællesskab som dette at være en del af. Vi skal som biskopper støtte op om, at man lokalt kan træffe beslutning om at samle flere sogne,” sagde han.
De to kandidaters forskellige baggrunde blev også bemærket af de fremmødte i Hammerum Fri- og Efterskoles gymnastiksal, hvor 150 stole var stillet frem og næsten alle blev besat.
En gruppe tilhængere af Henrik Stubkjær forklarede i pausen, at det er generalsekretærens lederbaggrund, der gør ham kvalificeret til at blive biskop. I sådan et embede kommer det administrative i første række, lød det.
Modsat sagde Karen Marie Holm, formand for Gellerup Valgmenighed, at hun havde stemt på Peter Hedegaard på grund af hans folkelighed og direkte facon. Henrik Stubkjær var i hendes øjne lidt for medievant.
“Peter er folkelig på den gode måde. Han siger det, som det er, mens jeg synes, Henrik Stubkjær virker glat som en ål.”
Ellers var det igen spørgsmålet om oprettelse af et folkekirkeligt styringsorgan, der fik diskussionen igang mellem de to bispekandidater.
Peter Hedegaard advarede om, at et kirkeråd efter hans mening vil føre til svenske tilstande, altså politisere og centralisere kirken.
“Der er kun ét sted et kirkeråd vil kunne tage magten fra, og det er fra menighedsrådene,” sagde han.
“Det vil føre til adskillelse af kirke og stat. Vi har verdens mest demokratiske kirke - hvorfor skal vi ændre det?”.
Henrik Stubkjær var helt uenig:
“Tror du virkelig, at status quo opnås ved ikke at foretage sig noget? Der er et samfund uden for kirken, der ændrer sig, og der er nye ting, vi må reagere på. Den eneste, et kirkeråd vil kunne tage magten fra, er en enerådig kirkeminister. Med et fællesudvalg vil en minister som Manu Sareen være tvunget til at spørge de kirkevalgte, inden han bestemmer sig for at lukke sogne med under 200 indbyggere.”
Sidste debatmøde i bispevalgkampen er på tirsdag i Viborg.
