Forskere vender ryggen til kristenforfølgelser

A Syrian Kurdish family waits after crossing the border between Syria and Turkey after several mortars hit ...

Kristenforfølgelser i Mellemøsten og kampen for tros- og religionsfrihed er blandt de største internationale problemer lige nu, mener forsker. Billedet her er af flygtninge ved grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Foto: AFP

epa04394451 Two Iraqi Christian women from Qaraqosh, who were forced to flee from advancing Islamic State ...

"Frygten for at blive del af den danske værdidebat er helt sikkert en del af baggrunden for manges forsigtighed," siger Andreas Bandak. På billedet ses kristne, irakiske flygtninge. Foto: EPA/Mohamed Messara / Scanpix

Frygten for at blive del af en ophedet dansk værdidebat er helt sikkert en del af baggrunden for manges forsigtighed.
Andreas Bandak, adjunkt

Politisk korrekthed og akademisk uvilje nævnes fra flere sider som årsag til, at der aktuelt ikke er dansk forskning om forfulgte kristne i Mellemøsten

”Turisme - baggrund og betydning. En undersøgelse af guidebogslitteraturen om Ægypten i det 19. århundrede”. Eller ”Den sufiske skriftkultur - mellem antik, teologi og renæssance”.

Sådan lyder to titler på ph.d.-projekter på henholdsvis Syddansk Universitet og Københavns Universitet. De aktuelle kristenforfølgelser i Mellemøsten, hvor hundredtusindvis af kristne i Syrien og Nordirak er drevet på flugt af Islamisk Stat, er der imidlertid ingen igangværende forskningsprojekter om. Det viser en rundspørge til Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder, som alle har afdelinger med Mellemøsten som fokusområde.

Det er under al kritik, mener kirkeordfører Charlotte Dyremose (K).

”Kristenforfølgelser i Mellemøsten og kampen for tros- og religionsfrihed er blandt de største internationale problemer lige nu. I den danske andedam glemmer vi ofte, hvor stor en rolle religion spiller for, hvordan samfund hænger sammen. Det skal vi blive langt bedre til at forstå,” siger hun.

Flere forskere med kendskab til situationen i Mellemøsten erkender problemet. En af dem er adjunkt Andreas Bandak ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på KU:

”Indtil nu har fokus i mellemøststudier naturligt været på islam, mens man har været mindre optaget af de kristnes situation. Vi skal til at indstille os på en ny virkelighed,” siger han.

Ifølge afdelingsleder for teologi på Aarhus Universitet Peter Lodberg, som for 10 år siden skrev disputats om palæstinensiske kristne, er det også et spørgsmål om tid:

”Det tager tid at søge eksterne midler til forskningsprojekter som ph.d. og postdoc. Jeg er sikker på, at projekterne er på vej, men i den akademiske verden tager forskning i dag tid på grund af planlægning og hjemtagelse af forskningsmidler fra eksempelvis Carlsbergfondet eller Det Frie Forskningsråd,” siger han.

Det er ikke mindst Klaus Wivels bog ”Den sidste nadver”, som har været med til at sætte de forfulgte kristne på dagsordenen herhjemme. I bogen beskylder Wivel netop mellemøst- og islamforskerne for at nedtone problemernes reelle omfang. Wivel kan have en pointe, siger Andreas Bandak.

”Frygten for at blive del af en ophedet dansk værdi-debat er helt sikkert en del af baggrunden for manges forsigtighed. De ønsker ikke at melde entydigt ud på et så kompliceret felt som den aktuelle situation i Mellemøsten. Her ser mellemøstforskere det fortsat som deres rolle at nuancere debatten. Dertil kommer en generel akademisk modvilje mod at være med på mediernes dagsordener,” siger Andreas Bandak.

Lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation, AU, Hans Hauge, tilføjer:

”Islamforskere er bange for at blive skældt ud for at være orientalister, der reproducerer Vestens billede af Mellemøsten og puster til en spændt situation mellem islam og kristendom. Dertil kommer, at vi er blevet så vant til at tale om muslimer som et forfulgt mindretal, men ikke er vant til at tale om kristne som forfulgte,” siger han.

Den manglende forskning i kristenforfølgelser peger derfor også på et mere generelt problem i humanistisk forskning i dag. CBS-professor Sverre Raffnsøe står i spidsen for projektet ”The Human Turn”, finansieret af Velux Fonden, som skal sætte fokus på humanistisk forsknings betydning.

”De aktuelle konflikter i den arabiske verden er et af de felter, hvor humanistisk forskning kan bidrage til en bredere og mere nuanceret forståelse. Så ja, det er klart et problem, når det ikke er tilfældet,” siger han.

Løsningen er ifølge ham at gøre det enklere og hurtigere at skaffe midler til relevant forskning.

”Humanistisk forskning i dag vil meget gerne vise sin værdi ved at bidrage med aktuelle analyser af omverdenen. Men universiteterne kan blive bedre til at rykke hurtigt på relevante emner,” siger han.