Danske kirkefolk støtter palæstinensisk stat på sigt

Svenska Kyrkan bakker op om den svenske regerings nylige anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat, mens aktører i dansk kirkeliv vil afvente en tostatsløsning. I Danmark har kirken en lang tradition for ikke at melde ud i politiske spørgsmål, mener ekspert

Palæstinensiske børn i Gaza leger, mens byen i baggrunden er bombet ned. I Danmark findes der nu også opbakning til Sveriges anerkendelse af Palæstina.
Palæstinensiske børn i Gaza leger, mens byen i baggrunden er bombet ned. I Danmark findes der nu også opbakning til Sveriges anerkendelse af Palæstina. Foto: MOHAMMED ABED.

Har den svenske regering gjort ret i at anerkende en palæstinensisk stat? Ja, siger Svenska Kyrkan og melder tydeligt ud, at de står bag den svenske regerings beslutning om at anerkende Palæstina som selvstændig stat.

”En anerkendelse af Palæstina kan være et vigtigt skridt for at få gang i fredsprocessen. Det kan på sigt lede til en holdbar tostatsløsning,” udtaler international chef for Svenska Kyrkan Erik Lysén i en erklæring fra kirken.

Også i Danmark findes kirkelig opbakning til den politiske udmelding.

Domprovst i Københavns Stift Anders Gadegaard mener, at den svenske anerkendelse af Palæstina er den rigtige vej at gå, og at Danmark derfor burde følge det svenske eksempel.

”Jeg synes, at Danmark skal bidrage til alt, hvad der kan fremme fredsprocessen mellem israelere og palæstinensere. En anerkendelse af palæstinenserne kan styrke deres position i fredsprocessen og dermed forhåbentlig være med til at dæmme op for de israelske bosættelser, som er langt det største problem i øjeblikket,” siger Anders Gadegaard.

Men i dansk kirkeliv er han blandt de få, der melder så tydeligt ud omkring den betændte konflikt. Biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller afstår fra at forholde sig til den svenske regerings udmelding om, at man agter at anerkende Palæstina som stat.

”Jeg mener, at den eneste langsigtede løsning og mulighed for fred i området er en tostatsløsning, og appellerer til den israelske regering og det internationale samfund om at yde en målrettet indsats for at muliggøre, at der snarest muligt kan blive eta-bleret en bæredygtig palæstinensisk stat. Hertil kræves, at de israelske myndigheder forhindrer, at der etableres flere bosættelser i de besatte områder,” siger biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller.

Og mange flere i dansk kirkeliv bakker op om en tostatsløsning.

Thomas Bjerg Mikkelsen er formand for Evangelisk Alliance, et netværk bestående af en række kristne kirkesamfund og kirkelige organisationer som Indre Mission, Dansk Oase, Dansk Bibel-Institut og en række frikirker. Han støtter også op om en tostatsløsning og kalder den svenske regerings udmelding en gratis omgang, der i bedste fald er virkningsløs og i værste fald forsinker processen frem mod en løsning af konflikten.

”Polarisering og kritik af den ene af parterne, i dette tilfælde Israel, er ikke vejen frem. I stedet bør man gøre alt for at støtte op om samtale og dialog parterne imellem,” siger Thomas Bjerg Mikkelsen.

Den kristne organisation Ordet og Israel har ikke et officielt syn på en tostatsløsning, men tager afstand fra den svenske udmelding.

”Jeg er glad for, at den danske stat ikke følger efter den svenske. Hvis en anerkendelse af Palæstina som en selvstændig stat ikke er et resultat af forhandlinger mellem israelere og palæstinensere, vil den blot vanskeliggøre en fredsløsning,” siger generalsekretær i Ordet og Israel Ole Andersen, der personligt går ind for en tostatsløsning, hvis en palæstinensisk stat bliver oprettet, så den ikke truer staten Israels eksistens.

Folkekirkens Nødhjælp, der har et udstrakt hjælpearbejde blandt palæstinenserne i de besatte områder, ønsker ikke at tage stilling til en eventuel dansk anerkendelse af Palæstina.

”Som humanitær organisation afholder vi os fra at sige, hvordan situationen skal løses rent politisk. Vi mener, at palæstinenserne har ret til et eget land, som FN's konventioner også siger. Men hvordan krisen skal løses rent politisk, overlader vi til politikerne,” siger generalsekretær Henrik Stubkjær, der også er en af kandidaterne ved bispevalget i Viborg Stift.

Fra den katolske kirke i Danmark lyder det, at man i tråd med pave Frans og Vatikanet går ind for en tostatsløsning.

En forklaring på forskellen mellem svensk og dansk kirkeliv i dette spørgsmål er ifølge lektor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg, at kirken i Danmark modsat Svenska Kyrkan ikke har tradition for at udtale sig i politiske spørgsmål.

”I dansk kirkeliv er der en stærk tilbageholdenhed med at udtale sig i politiske spørgsmål; det overlader man helst til de folkevalgte politikere,” siger teologen, der har skrevet doktorafhandling om palæstinensiske kristne.

Peter Lodberg peger på, at der i dag er så meget konsensus om en tostatsløsning, at det for de kirkelige parter er ufarligt at støtte op om. Siden fredsaftalen i Oslo i 1993 mellem Israel og Palæstina har ønsket om en tostatsløsning ikke været et stridsspørgsmål; alligevel er det ikke en apolitisk holdning.

”At pege på en tostatsløsning forudsætter, at man tror på muligheden for en sådan. Nogle sætter jo spørgsmålstegn ved, om en tostatsløsning overhovedet er en reel mulighed. Vil Israel nogensinde opgive bosættelserne? Og vil det kunne lade sig gøre at dele landet med den infrastruktur, der gennem årene er bygget op? Det radikale synspunkt i dag ville være at melde ud, at en tostatsløsning slet ikke er mulig,” forklarer Peter Lodberg, der bemærker den manglende selvstændighed i udmeldelserne fra dansk kirkeliv.

”Det der går igen i udmeldingerne, er, at de stort set ligger på linje med den danske regering. Og det hænger sammen med traditionen for ikke at melde ud politisk,” siger han.