Den ældste jødiske bønnebog vises frem

Bønnebogen udstilles i denne uge på Bibellandsmuseet i Jerusalem

Den ældste jødiske bønnebog bliver for første gang nogensinde udstilles for offentligheden. Men man skal skynde sig, da udstillingen slutter lørdag.
Den ældste jødiske bønnebog bliver for første gang nogensinde udstilles for offentligheden. Men man skal skynde sig, da udstillingen slutter lørdag.

Den ligner ikke meget andet end et gammelt kladdehæfte. Men den lille 50-siders bog med hebraisk tekst er alt andet end en ubetydelig gang noter. Bogen er den ældste kendte jødiske bønnebog, en såkaldt siddur.

De seneste uger og hen over den jødiske højtid sukkot i denne uge har bønnebogen været udstillet på Bibellandsmuseet i Jerusalem. Det er første gang, at verdens ældste siddur har været vist frem for offentligheden.

Bogen stammer fra Mellemøsten og er stadig i sin originale indbinding. Den er godt syv gange 10 centimer og skrevet på pergament. Den er forfattet i begyndelsen af det 9. århundrede af Amram Gaon, der var en af jødernes åndelige ledere på den tid. Det var første gang, at der blev formuleret en sammenhængende jødisk liturgi, som både kunne bruges i synagogen og i hjemmene.

Bønnebogen er opdelt i tre hoveddele, hvor den første del handler om morgengudstjeneste. Den anden del er liturgiske digte, og den tredje den traditionelle jødiske påskefortælling, haggadah.

Bogen danner ifølge museet stadig basis for de bønner og den liturgi, der bliver brugt i mange synagoger i dag.