Sveriges ærkebiskop i modvind for at sløjfe salmer

Ny håndbog for Sveriges folkekirke møder modstand for at erstatte gamle salmer med ukendt nyskrevet musik. Domkirkeorganist mener, at nyere genrer som jazz også burde tages med

Sveriges ærkebiskop, Antje Jackelén, repræsenterer en liberal og bibelkritisk retning.
Sveriges ærkebiskop, Antje Jackelén, repræsenterer en liberal og bibelkritisk retning. Foto: Henrik Montgomery / TT .

I 2016 bliver den svenske kirkes håndbog for gudtjenestens forløb - ”Kyrkohandboken” - erstattet af en ny, moderne udgave. Og i modsætning til den seneste version fra 1986 udelades en række klassiske salmer, hvis forslaget bliver stemt igennem ved kongressen Kirkemødet i 2015, der er den svenske kirkes øverste beslutningsorgan.

Eksempelvis ønsker man at droppe ”Guds rena lamm oskyldig”, der er skrevet af Nicolaus Decius og oversat til svensk i 1536 af salmedigteren og reformatoren Olaus Petri.

Ansvarlig for forslaget om at sløjfe de historiske salmer og i stedet indføre nye er Sveriges første kvindelige ærkebiskop, Antje Jackelén, der blev indsat tidligere på året.

I et indlæg i Dagens Nyheter langer Sofia Lilly Jönsson, der er chefredaktør på avisen Evangelium og musikkritiker i Svenska Dagbladet, hårdt ud efter forslaget.

Hun kritiserer blandt andet ærkebiskoppen for ikke at lytte til kirkesangerforbundet og domorganisternes forening, der begge er modstandere af den fremtidige musik-politik.

”På tyve år er antallet af gudstjenestebesøg i Sverige halveret. Musiklivet har strakt hånden ud. Kirkens ledelse gør bedst i at tage imod den,” skriver hun under overskriften ”Folk skal kunne genkende sig selv i kirken”.

”Man har bestilt ny musik, men ingen komponist kan uden videre præstere på et niveau, hvor værkerne kan bruges ved alle gudstjenester og forsamlinger de næste mange årtier. Kirkehåndbogen bør udarbejdes igennem dialog, og det er måske ikke der, man skal eksperimentere,” skriver Sofia Lilly Jönsson i Dagens Nyheter.

”At være en åben kirke, som det står i loven om Svenska Kyrkan, betyder ikke, at man skal forsøge at være folkelig. Det kan lige så godt betyde, at folk skal føle sig hjemme i kirken med det samme indhold i generation efter generation,” skriver hun.

Også domprovsten i Linköping, Peter Lundborg, er utilfreds med det musikalske indhold i den kommende kirkehåndbog.

Han mener, at man med forslaget til håndbogen tvinger moderne musik ind i kirken på bekostning af kvaliteten.

”Svenska Kyrkan er jo landets vigtigste musikalske aktør. Den liturgiske musik er i særklasse den mest sungne og spillede musik i Sverige, og gudstjenesterne er den største plads for landsdækkende, folkelig fremførelse af musik,” siger han til Sveriges statsradio.

I et svar på kritikken skriver ærkebiskop Antje Jackelén, at hun er åben over for andre synspunkter, men understreger samtidig vigtigheden af, at kirkehåndbogen skal repræsentere hele befolkningen og dermed også indeholde ny musik.

”Gudstjenester skal afspejle både evangeliet og nutidens samfund (“) Det meste af det tidligere er der stadigvæk. Der er også mulighed for at bruge gudstjenestemusik, der ikke er med i kirkehåndbogen,” skriver hun i en kommentar i avisen Dagens Nyheter under overskriften ”Kirkemusikken er en del af populærkulturen”.

”Kirken skal være flersproget med rum til både genkendelse af det klassiske og det nyskabende [“] Pluralisme er en gevinst. Problemet opstår, når én tradition anser sig selv som rigtigere, vigtigere og mere oprindelig end andre,” skriver ærkebiskoppen. På den modsatte fløj i debatten er der også nogle, der mener, at forslaget til den nye kirkehåndbog ikke er modigt nok, og at man også burde have inkluderet rytmiske, moderne genrer. Eksempelvis Mattias Wager, der er domorganist og ansat hos det svenske musikakademi.

”Hvorfor denne topstyring? Hvorfor skal så mange, der ikke er musikere, ytre sig med vægt om, hvilken musik mennesker vil have i dag?”, spørger han i et interview med Sveriges stats-tv, SVT.

”Der er meget, som savnes i det nye forslag - eksempelvis jazz og folkemusik for ikke at tale om endnu nyere genrer,” siger Mattias Wager.

Hvis forslaget bliver vedtaget på Kirkemødet næste år, vil den nye kirkehåndbog træde i kraft i 2016.