Skal. Skal ikke? Det er spørgsmålet, som aktuelt deler kirkefolk både på og uden for Christiansborg, hvor politikerne lige nu er ved at afslutte forhandlingerne om en kirkereform.
I denne weekend er der årsmøde i en af landets største og ældste kirkelige organisationer Grundtvigsk Forum. Også her er der uenighed om, hvorvidt det er rettidig omhu at gennemføre en lille kirkereform, eller om det er bedre blot at lade være.
Formand Niels Henrik Arendt, som er tidligere biskop i Haderslev Stift og i dag sognepræst i Staby, hælder til det sidste. Han understreger, at det er hans personlige holdning, og at der er forskellige holdninger til spørgsmålet i både styrelsen og i det grundtvigske bagland.
”Det, som politikerne forhandler om lige nu, hvor man ikke giver selvstændig kompetence til folkekirken, er simpelthen for lidt. Det er reelt bare at lovfæste tingenes tilstand, og det vil slå fast med syvtommersøm, at kirkeministeren har nærmest enevældig magt over folkekirken. Så er det bedre slet ikke at gøre noget nu, og i stedet gradvist arbejde på små forbedringer, som man har gjort de senere år,” siger Niels Henrik Arendt.
Men selv lidt er bedre end slet ingenting, mener Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd og tidligere formand for Grundtvigsk Forum. Hun mener, at man er nødt til at gøre op med den uigennemsigtighed og embedsmandskultur, som aktuelt styrer folkekirkens fælles midler.
”Selv et lille økonomiudvalg vil have større demokratisk legitimitet, og det vil først og fremmest være mere åbent og gennemsigtigt, hvad der foregår. Hvis udvalget argumenterer godt for sagerne, vil de også kunne opnå en reel indflydelse i forhold til kirkeministeren,” siger Inge Lise Pedersen.
Hun understreger desuden, at risikoen ved ikke at gennemføre en kirkereform nu er, at politikerne fremover vil kunne arbejde langt mere målrettet på en adskillelse af stat og kirke. Ifølge Inge Lise Pedersen er der i dag et stigende politisk ønske om at skabe løsere bånd mellem kirke og stat. Hvis man derfor ønsker at bevare folkekirken, som vi kender den, er det rettidig omhu at handle nu, siger hun.
”Selv en meget beskeden reform ville demonstrere en bevægelighed i forholdet mellem kirke og stat. At åbne en lille dør for vinden kan tage noget af presset, så det ikke er hele ladeporten, der blæses ind,” siger hun.
Den vurdering er Torsten Johannessen, formand for Grundtvigsk Forum fra 2007-2013, enig i.
”Jeg hælder til, at det er bedre at lave en lille smule med den risiko, der er for at fastlåse situationen. Med det kæmpe seriøse forarbejde, der er gjort, vil det være rigtig ærgerligt, hvis det ikke bliver til noget,” siger han.
Han mener, at det er lykkedes at fremstille kirkelige organisationsfolk, herunder de grundtvigske, som nogle, der er vilde med styring.
”Det er faktisk forkert. Vi har bevidst været meget tilbageholdende og kun ønsket en moderat reform med primært fokus på økonomien,” siger han.