Grundtvigsk strid om tilknytning til kirken

Danmarks største grundtvigske forening, Grundtvigsk Forum, er ved at udvikle sig til en kulturradikal klub uden teologisk tyngde, lyder det fra flere sider efter forslag om nye vedtægter. Underlødig kritik, siger formand Niels Henrik Arendt

Grundtvigsk Forum er ifølge universitetslektor Hans Hauge "en kirkelig udgave af Radikale Venstre."
Grundtvigsk Forum er ifølge universitetslektor Hans Hauge "en kirkelig udgave af Radikale Venstre.". Foto: Brian Bergmann.

Den forening, som siden 1898 har repræsenteret Danmarks dominerende kirkelige retning, er kommet alt for langt væk fra sit kirkelige udgangspunkt i forsøget på at gøre sig spiselig for en ukirkelig samtid. Det siger valgmenighedspræst Peter Hedegaard om Grundtvigsk Forum, som han selv er medlem af. Han bakkes op af flere teologer og præster på de sociale medier, hvor der siden weekendens årsmøde i Grundtvigsk Forum har udspillet sig en heftig debat om foreningens kirkelige og teologiske ståsted.

Debatten er blandt andet affødt af et forslag til vedtægtsændringer, som tidligere formand Torsten Johannessen præsenterede mundtligt under weekendens årsmøde.

”I de seneste 10 år har Grundtvigsk Forum ud over det kirkelige også ønsket at fokusere på arbejdet med skole, kultur og samfund. Den udvikling afspejler sig ikke godt nok i de nuværende vedtægter. Derfor lægger vi nu op til en debat, så foreningens vedtægter i højere grad kan komme i overensstemmelse med det arbejde, der faktisk udføres,” siger Torsten Johannessen.

Forslaget, som han har udarbejdet i samarbejde med tidligere sekretariatschef Hans Grishauge og Thorstein Balle, lægger blandt andet op til at fjerne formuleringen ”at sikre frihed og gode vilkår for evangeliets forkyndelse” fra foreningens formålsparagraf og i stedet tale mere generelt om eksistens, tro og kirke. Han mener dog ikke, at der med forslaget er tale om en nedprioritering af det kirkelige aspekt i Grundtvigsk Forums arbejde.

Men det aktuelle forslag til vedtægtsændring er blot kulminationen på en kulturradikal vending, hvor velmenende radikale skolefolk forsøger at nedtone den grundtvigsk-tidehvervske teologi, som har været bærende i foreningens arbejde som i dansk kirkeliv i det hele taget, mener Peter Hedegaard.

”Sporet til folk som Knud Hansen, K.E. Løgstrup og Johannes Sløk er nærmest forsvundet, fordi det grundtvigske i dag skal være let at kommunikere og 'spilbart', som det hedder. Men det ender i en ligegyldig café latte-grundtvigsk position, som løber efter tidens tendenser. For mig er det grundtvigske det salt, som skaber debat, og som tør tale tiden imod,” siger Peter Hedegaard.

Han er enig med universitetslektor og kirkelig kommentator Hans Hauge, som i en anmeldelse af Studenterkredsens nye tidsskrift i Kristeligt Dagblad lørdag kaldte Grundtvigsk Forum for ”en kirkelig udgave af Radikale Venstre”.

Men det er en underlødig kritik, som intet har med virkeligheden at gøre, siger Grundtvigsk Forums formand Niels Henrik Arendt. Han mener at der er tale om en påvirkning fra den værdipolitiske debat.

”Det er simpelthen noget sludder som først og sidst skyldes nogle polemikere, der ser værdikrig over alt. Virkeligheden er helt anderledes, hvis man ser på, hvad Grundtvigsk Forum rent faktisk arbejder med inden for folkeoplysning, skole- og kirkepolitik, og på den kirkepolitiske debat i foreningen, som afspejler mange vidt forskellige holdninger. Og sådan skal det naturligvis være”, siger Niels Henrik Arendt.

Han kalder det en kendsgerning, at Grundtvigsk Forum over de seneste 10-15 år har gennemgået en udvikling, som sætter større fokus på det skole- og samfundspolitiske. Men Niels Henrik Arendt mener som sin forgænger heller ikke, at det sker på bekostning af det kirkelige. Selv ville han dog vægte formuleringerne om det kirkelige i det aktuelle forslag til nye vedtægter anderledes, siger han.

”Men jeg opfatter først og fremmest forslaget som oplæg til en debat om foreningens formål, som jeg hilser velkommen. For mig hører det kirkelige og folkelige tæt sammen i arbejdet med at gøre grundtvigske synspunkter gældende i dagens debat”, siger Niels Henrik Arendt.

Tiden taler heller ikke for at gemme det kirkelige og teologiske af vejen, mener Peter Hedegaard. Det har de kulturradikale ifølge ham bare ikke forstået. Derfor vurderer han også, at en helt anden begivenhed ved weekendens årsmøde kan vise sig at få større betydning for foreningens fremtid end vedtægtsforslaget; nemlig valget af 24-årige Kristoffer Garne Jensen fra Studenterkredsen til Grundtvigsk Forums styrelse.

”Det grundtvigske er blevet så udvandet, at der nu kommer en modreaktion. Og de kulturradikale tanker, som i 10 år har været toneangivende, får dermed et tiltrængt modspil. De unge teologer i og omkring Studenterkredsen gør op med Vartov som et mondænt foretagende, og ønsker at vende tilbage til rødderne og den teologiske substans - fra Luther, Grundtvig og Kierkegaard til Jakob Knudsen, Knud Hansen og videre endnu. Det er der mere fremtid i end forloren kulturradikal Grundtvig Light”, siger Peter Hedegaard.

GRUNDTVIGSK FORUM
Grundtvigsk Forum - stiftet i 1898 som Kirkeligt Samfund - er et landsdækkende netværk, der omfatter mere end 50 foreninger og kredse foruden enkeltmedlemmer. Sekretariatet har til huse i Vartov i København. Formand siden 2013 er Niels Henrik Arendt.

GRUNDTVIGSK-TIDEHVERVSK TEOLOGI
Dansk teologisk retning, som kombinerer Grundtvigs syn på folk og kirke med Tidehvervs fokus på luthersk forkyndelse af evangeliet og kritik af humanisme og kulturradikalisme. Op gennem det 20. århundrede dominerende i dansk kirkeliv med repræsentanter som Kaj Thaning og Knud Hansen.

SKREVET PÅ FACEBOOK
”Den ændring, der er sket med GF (Grundtvigsk Forum, red.), og det vi føler er langt væk, startede med, at formand Jens Brun, en hædersmand fra Gug, blev skubbet ud på en skammelig måde. Fra det tidspunkt blev GF mere kulturradikalt, og måske også politisk radikalt, som kulminerede sidste år med Jelved som modtager af Grundtvigs Pris. Der var ikke længere plads til arven efter Knud Hansen og det grundtvigsk-tidehvervske som har været bærende i dansk kristendom. Nu skulle GF gøres mondænt. ”

Peter Hedegaard, valgmenighedspræst i Holstebro

”Så giv mig endelig noget GF med flammer og lyst til kamp for noget - mere end mod nogen - begejstring/lidenskab/alvor. Jeg synes sandelig ikke, det er et kulturradikalt latte-game, om Gud er død eller ej.”

Carsten Mulnæs, sognepræst i Lillerød

”Hold da kæft hvor ville jeg gerne have været med til det årsmøde! Men vi havde Kirkehøjskole den lørdag. Det vil jeg undgå sker næste år, for der har da åbenbart været gang i den. Og det er det, der er meningen med Grundtvigsk Forum (skrækkeligt navn, den gamle ville vende sig i sin grav, om hans navn var blevet koblet sammen med noget på latin - jeg protesterede også mod navneskiftet dengang i 2007 (?), men uden held!). GF må aldrig blive et parti, radikalt eller ej, men et mødested for gode diskussioner. ”

Jens Kvist, sognepræst i Aabenraa

”'Kamp må der til, skal livet gro' - det må bestemt også gælde i forhold til GF - ellers ender det i en kulturradikal rygklapperklub.”

Marie Høgh, sognepræst i Ribe

”Personligt synes jeg, at 'kirke' er blevet luget lidt for kraftigt ud af Torstens (Johannessen, red.) forslag til vedtægtsændringer, men hvis forholden sig til sin samtid betyder, at blade skal udgives på glittet papir og indeholde andre diskussioner med andre konklusioner end ”i gamle dage”, og at vedtægter skal ændres, for at man i en given periode med en specifik samfundsmæssig og kulturel udvikling kan fokusere lidt mere på menneskeliv, skole og samfund, og lidt mindre på kirke, så går jeg gladeligt ind i denne fornyelses- og forandringsproces.”

Joachim Juel Vædele, sekretariatschef i Grundtvigsk Forum

”Jeg kan godt lide, at Grundtvigsk Forums kredse kaldes sekteriske og hensygnende. Der udtrykkes sandelig respekt for de, som betaler medlemsbidrag til Grundtvigsk Forum og har gjort det gennem generationer. Kunne man få at vide, hvem disse sekteriske og hensygnende helt præcis er?”.

Nana Hauge, valgmenighedspræst i Høve-Havrebjerg