Vil du besøge en grøn kirke, er chancen størst i Østdanmark.
Mens hver tiende kirke på Sjælland har tilsluttet sig initiativet Grøn Kirke, som blandt andet arbejder for at nedsætte de danske kirkers CO2-udslip, er det kun én procent - 10 ud af godt 1000 kirker - i Viborg, Ribe, Haderslev og Aalborg Stift, som har gjort det samme.
Den geografiske skævhed mellem det vestlige og østlige Danmark kan ifølge formand for Grøn Kirke og provst i Bogense Provsti Keld Balmer Hansen hænge sammen med, at Grøn Kirkes akvititeter er centraliseret i København.
”Når vi har sekretariatet placeret i København på den ene side og alle sognene på den anden side, kan afstanden godt føles temmelig stor,” siger han.
Samme vurdering kommer fra den netop fratrådte biskop over Viborg Stift, Karsten Nissen. Kun en af stiftets 288 kirker har tilsluttet sig Grøn Kirke, og det er blandt andet, fordi Danske Kirkers Råd - som står bag Grøn Kirke - ikke har gjort nok for at udbrede kendskabet, mener Karsten Nissen.
Samtidig peger den tidligere biskop dog på en vis træghed i de jyske stifter over for initiativer som Grøn Kirke. Selv anbefalede han i sin tid stiftsrådet i Viborg Stift at tilslutte sig konceptet om grøn omstilling - men der var ikke flertal for at gå videre med det, forklarer han.
”Fra nogle sider ser man det som en politisering af kirken - som en politisk stillingtagen. Derfor er man nok lidt tilbageholdende med at tilslutte sig,” siger Karsten Nissen.
Netop sådan har Morten Fester Thaysen det. Han er sognepræst i Varde Sogn, hvor ingen kirker er grønne.
”Jeg synes ikke, at det er kirkens opgave. For mig at se er miljødebatten en politisk debat, som man kan være for eller imod. Miljødebatten er vigtig, men det er den enkeltes ansvar at gå ud og gøre noget. Det skal kirken ikke blande sig i,” siger han.
Det giver god mening, at der er en relativt større tilbageholdenhed i det vestlige Danmark over for Grøn Kirke, forklarer Anders Blok. Han er lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet og forsker blandt andet i sociologiske perspektiver på klimaforandringer og miljø. Og han forklarer, at den geografisk skæve fordeling af grønne kirker giver god mening, hvis man ser på, hvor i landet folk er mest optagede af miljø- og klimaspørgsmål.
”Det er noget, som især findes hos folk med mellemlange, videregående uddannelser og især inden for velfærdsprofessioner som skolelærere, sygeplejersker og humanistiske akademikere. Og de typer af segmenter er typisk koncentreret i storbyerne - og det vil i dansk sammenhæng sige København og oplandet, altså Sjælland,” siger Anders Blok og fortsætter:
”Den gruppe er simpelthen i højere grad end andre grupper bærere af grønne værdier. Og mit bud er, at det er det, præsterne i det østlige Danmark i en eller anden forstand reagerer på for at være i værdimæssig samklang med deres menigheder.”
Ifølge provst Keld Balmer Hansen, formand for Grøn Kirke, har arbejdsgruppen i Grøn Kirke gennem den seneste tid talt om, hvordan den kan få budskabet om grøn omstilling til at fange mere an vestpå. I første omgang håber formanden at kunne fortsætte en ordning med 18 frivillige konsulenter, som det seneste år har besøgt og indhentet erfaringer fra de eksisterende grønne kirker.
”Fortsættelsen kunne blive, at konsulenterne fremover proaktivt tager kontakt til nye sogne, som ikke har grønne kirker. Så kan de være med til at være ambassadører for Grøn Kirke, så det i fremtiden bliver mere stiftsbaseret,” siger Keld Balmer Hansen, som dog tror på, at der vil komme flere grønne kirker i det vestlige Danmark.
Han henviser blandt andet til et nyligt indgået samarbejde med Aalborg Stift, som skal føre til mange grønne kirker i det nordjyske, og til Syddjurs Provsti, hvor samtlige kirker er grønne.