Der findes nok ikke nogen større sorg end at begrave en, man elsker.

Det oplevede fotografen Kirsten Adler, da hendes far døde i februar.

Hun havde holdt ham i hånden, da han døde, og nu skulle hun sammen med sin familie bisætte ham. Kirsten Adler havde svært ved at forholde sig til, at hendes far skulle ligge i en hvid kiste i et fremmed kapel, for det blev på en måde så upersonligt.

Billede gjorde bisættelse personlig

Derfor besluttede hun sig for at inddrage et billede af ham i ceremonien. Hun gik hjem og rodede i gemmerne og fandt der et smukt billede af faderen.

Hun komponerede en ny baggrund til portrættet af et fotografi, som hun havde taget en smuk morgen, hvor solen stod op.

På den måde kunne det ligne, at faderen måske var på vej til et nyt sted og mod en ny solopgang.

Kirsten Adler ønskede sig at have faderens billede med på sidelinjen, og portrættet virkede efter hensigten. Hun følte, at faderen var med ved bisættelsen, og hun kunne kigge på et billede af ham, som lignede den far, hun huskede.

Efter bisættelsen endte portrættet hos Kirsten Adlers mor. Hun værdsætter stadig det billede og siger, at hun dagligt taler med sin afdøde mand, når hun kigger på billedet.

Pårørendes ønsker er udgangspunkt for billede

Kirsten Adler er nu begyndt at tilbyde den mulighed til andre efterladte, som står i samme situation. På hendes hjemmeside kan man bestille "det sidste portræt" til kisten eller alteret.

Hun tager udgangspunkt i de pårørendes ønsker om billedet og tager en lang snak med dem om, hvordan de gerne vil huske deres afdøde nære. Derefter er det hendes opgave at fortolke deres ønsker, så de bliver til et smukt billede.

"Jeg har for eksempel oplevet, at en familie bestilte et portræt af faderen, som havde været meget dement de sidste år af sin levetid. De ville gerne have et billede af den mand, som de huskede fra før tiden, hvor sygdommen overtog," fortæller Kirsten Adler.

Hun inspireres i sit arbejde af den åbenhed, der er i for eksempel USA, når det kommer til døden. Her burger man gerne portrætter og halvåbne kister ved begravelser, og det tiltaler Kirsten Adler:

"Det kan være meget konfronterende at se på et portræt af den døde. Men døden er stor og voldsom, og et billede kan hjælpe til trøst og forsoning i en svær tid - det kan hjælpe os til at se døden i øjnene," siger hun og tilføjer:

"Vi bruger portrætter til alle mulige andre lejligheder - hvorfor så ikke, når vi skal væk herfra?"