Hvordan vil du beskrive din tro?
Jeg er et kristent menneske, og for mig er troen lig med en søgen efter det bedste i mennesket. Hele budskabet om næstekærlighed rammer meget godt ind, hvad jeg synes, min egen trosopfattelse handler om. At være troende handler også meget om at være det både i glæde og sorg, men også om at forsøge at holde fast i den tro og de værdier, man har i hverdagen, både i forhold til store og små spørgsmål.
Hvordan var forholdet til tro i dit barndomshjem?
Mine forældre er baptister, ligesom jeg selv er det, og var aktive i Tølløse Baptistmenighed. Det har været en naturlig del af min opvækst, og vi gik også i kirke de fleste søndage. Det, der har fyldt meget i forhold til tro i mit barndomshjem, er, at troen er personlig. Man skal selv vælge den til og tage stilling. Også hele diskussionen om, hvad kristendom og tro i det hele taget er, og hvilken rolle de har i samfundet og i hverdagen, har spillet en rolle i mit barndomshjem. Der er blevet talt meget om troen, men samtidig har der været en respekt for, at man selv skulle tage stilling til, hvad man troede på. Den tilgang har betydet, at jeg heller ikke mener, at man skal pådutte nogen noget. Baptismen er på den måde meget antisekterisk - man bliver nærmest skrevet ud, hvis ikke man gør noget selv - ikke mindst, når man bliver myndig.
Hvad har udfordret din tro?
Der har naturligvis været en årrække, hvor jeg ligesom alle andre prøvede at finde ud af, hvem jeg var, og hvilken rolle jeg skulle spille i livet. På den lidt større klinge har det udfordret mig, når mennesker bruger tro til at være moralsk dømmende eller som bevæggrund for at træffe dårlige beslutninger for eksempel i forbindelse med vold eller krig. Jeg synes, at det er en udfordring, når folk bruger kristendommen til at fordømme, fordi det strider mod min egen opfattelse af kristendommen, hvor omdrejningspunktet er, at man skal kunne tilgive, kunne give flere chancer og ikke være fordømmende. Lignelserne i Det Nye Testamente, som viser, hvem Jesus omgav sig med, illustrerer meget godt, hvordan man bør behandle dem, der ellers står udenfor.
Hvad har formet den tro, du har i dag?
Det har selvfølgelig hele min opvækst, men også mine rejser, som har bragt mig til flere afrikanske lande. Når man kommer ud i slumkvartererne i Afrika og ser mennesker, som man tror lever i elendighed, men som alligevel har en blomstrende opfattelse af livet, fordi den er bundet i deres tro. Det viser, at troen giver et holdepunkt i livet og en grund til at være optimistisk og søge efter det bedste i sig selv og i andre. Jeg har været formand for Dansk Ungdoms Fællesråd og i den forbindelse haft det privilegium at rejse en del. Da Muhammed-krisen buldrede løs, var jeg formand, og i den situation var det meget inspirerende at tale om religion med unge muslimer, der havde meget på spil, og finde ud af, at det måske mere end en krig mellem to religioner var en menneskelig konflikt om, hvordan man tackler den slags kontroverser. Det er en periode, som måske ikke som sådan har bekræftet min tro, men som har givet et sæt af værdier og holdepunkter i mødet med noget, som er anderledes end det, jeg kender til.
Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?
Min livsanskuelse giver et afsæt i den måde, jeg agerer på. På mange stræk er der lighed mellem næstekærligheden og det at være socialdemokrat - uden at sammenligningen dog kan være én til én. Min livsanskuelse gør det muligt for mig at vide, hvem jeg selv er, når jeg møder udfordringer af forskellig slags. Den giver også en åbenhed, som er nyttig i mit job, fordi politik også handler om at kunne indgå kompromiser og vise åbenhed. Og det er altid nemmere at bøje sig mod andre, når man selv ved, hvor man står.
Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?
Da jeg var yngre og søgende efter at finde ud af, hvem jeg selv er, som alle unge er, fik jeg det råd at søge i mig selv. Man kan være så optaget af, hvad andre synes, men man er nødt til også at være optaget af, hvem man selv er.
Hvem er forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?
Der er forskellige personer. Men en af dem er en præst, som jeg lærte at kende, da jeg var barn. Han var meget politisk, også i sine prædikener, men aldrig på en måde, så det blev partipolitisk.