Langt de fleste danskere har et forhold til landets salmer. Nu er salmesangens udvikling siden Reformationen for første gang beskrevet omfattende i udgivelsen ”Salmesang - en grundbog i hymnologi”. Den er skrevet på et let tilgængeligt dansk for alle salmeinteresserede og redigeret af lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen og adjungeret professor ved Københavns Universitet Peter Balslev-Clausen.
Hans Raun Iversen, hvis man tager grundbogen som en helhed og lægger analyser og statistikker sammen, hvad er så det mest opsigtsvækkende nye, I kan fremlægge?
En af de vigtige hovedteser er, at salmerne og melodierne, ikke var blevet til uden en dyb sammenhæng mellem folkesang og kirkesang. Man kan sagtens skabe en elitær salmesangstradition, men så får man også en elitær kirke og ikke en folkekirke, som vi har i dag. Desuden er en række forskellige forskningprojekter, som har været offentliggjort hver for sig, nu samlet, så man kan få det store overblik.
Hvad kan man som almindelig interesseret dansker lære af bogen?
Først og fremmest får man øje for, hvor dybt integreret et kulturhistorisk fænomen som sang i almindelighed er i vores samfund - og salmesang i særdeleshed. Det er let i dag at sige, at det bare er nogle fromme mennesker, som sidder og synger salmer, men traditionen har langt større fællesfolkelige perspektiver og har dermed også en kulturel og kulturhistorisk fremtid for sig.
Hvad siger bogen om den danske salmetraditions opståen og udvikling frem til i dag?
Den siger noget om en fantastisk målrettet indsats. Der har selvfølgelig været særlige opblomstringer af salmesangen for eksempel i forbindelse med forskellige vækkelser. Men digtere som Grundtvig og Ingemann og mange komponister, som omgav dem, for eksempel Weyse, gjorde en bevidst satsning. Ellers var det aldrig lykkedes at få så mange aktører til at spille sammen. Salmedigtning på så højt plan har været med til at løfte den folkelige salmesang. Nu er der en ny opblomstring på vej. Mere end 100 mennesker i Danmark arbejder for tiden bevidst på at forny salmetraditionen.
Hvad har haft særlig betydning for vores salmetradition i forhold til andre landes?
Det er svært at pege på en enkelt faktor, men vores menighedskirkelige gudstjeneste har spillet en væsentlig rolle, for her har salmesang fyldt op imod halvdelen af pladsen. Fornemmelsen for salmernes plads har været der siden Reformationen, men siden vækkelserne bliver det for alvor slået fast, at halvdelen af en dansk gudstjeneste er menighedssang. Det er meget unikt.
Hvad siger grundbogen om salmens fremtid i Danmark?
Først og fremmest tegner den det historiske landkort, men den er også aktuel, fordi den med et samlet historisk overblik bringer erfaringerne ind i en nutidig situation.
Der har ikke været lavet en undersøgelse af sognekirkernes salmevalg i tyve år. Hvornår kommer der en ny undersøgelse?
I forbindelse med bogen har vi søgt om penge til en ny undersøgelse, men det er ikke lykkedes at skaffe dem. Vi har så brugt andre kilder til at påvise, hvilke salmer vi foretrækker i dag og i hvilken sammenhæng. Men en landsdækkende kortlægning af salmevalget i folkekirken sammen med vores bog ville give et endnu bedre grundlag for en beskrivelse af, hvordan vores salmetradition ser ud i dag, og en diskussionen af, hvordan vi bedst bringer den videre.