Tilgivelse er at aflevere en tung sten til Gud

Den sydafrikanske præst Mpho Tutu optrådte nærværende og inspirerende, da hun prædikede om tilgivelse og forsoning i Marmorkirken i København

Den sydafrikanske præst og forfatter Mpho Tutu, som er datter af den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu, gæstede København
Den sydafrikanske præst og forfatter Mpho Tutu, som er datter af den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu, gæstede København. Foto: Dwayne Senior/The Sunday Times.

”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.”

Med disse ord fra Lukas-evangeliets kapitel 23 åbnede sognepræst i Marmorkirken i København Mikkel Vold en gudstjeneste i torsdags. Dermed slog han allerede fra begyndelsen aftenens tema fast: tilgivelse.

Ved siden af ham sad den sydafrikanske præst og forfatter Mpho Tutu, som er datter af den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu.

En spænding lagde sig over unge som ældre, som var kommet for at høre Mhpo Tutu, der de seneste dage har været i Danmark som gæsteunderviser på læreruddannelsen Zahle - Professionshøjskolen UCC i København.

Iført en lang, hvid kåbe satte hun sig på en stol ved siden af alteret, hvor hun næsten skjult af en stående syvarmet lysekrone blev siddende, mens aftenens første salme ”Lover den Herre” blev sunget af de cirka 90 fremmødte.

Derefter tog Mpho Tutu skridtene op til prædikestolen for at prædike over aftenens tema og fortælle om bogen ”Tilgivelsens bog,” som Mhpo Tutu sammen med sin far, Desmond Tutu, i år har udgivet.

I 11 minutter stod den sydafrikanske præst på prædikestolen og talte over en metafor, som gav tilhørerne et konkret eksempel at forholde sig til, når det handler om tilgivelse.

”I vores bog beder vi dig om at bære en sten i et stykke tid. Sten er brugbare. Vi kan bruge dem til at bygge mure, til at dekorere haver, og vi kan bruge dem som våben. I vores bog bruger vi stenen som et symbol,” sagde Mpho Tutu foran en helt stille menighed, mens ekkoet og ordene summende steg op i den enorme kuppel i Marmorkirken.

”Når nogen sårer os og gør os vrede, bærer vi på den krænkelse som en sten. Først føles det meningsfuldt. Stenen markerer skaden. Stenen af vrede er et våben mod den person, der udviste os respektløshed. Stenmuren beskytter os mod at blive såret yderligere,” lød det videre fra Mpho Tutu.

“Som tiden går, kommer den sten i vejen. Den kommer i vejen for kærlighed og glæde, og den står i vejen for det, vi gerne vil, og dem, vi gerne vil være,” forklarede Mpho Tutu, inden hun som konklusion på sin prædiken indprentede sit budskab.

“Jeg vil gerne opfordre dig til at slippe den sten. Har nogen såret dig? Er der en krænkelse, du gerne vil slippe? Er der en vrede, som er blevet for stor til, at du selv kan bære den? Du skal vide, at du ikke længere behøver at bære på den sten. Du kan give den til Gud. Også selvom du ikke er klar til at tilgive, ikke ved, hvordan du skal tilgive, eller ikke ved, hvem du skal tilgive.”

Med den opfordring gik Mpho Tutu ned fra prædikestolen til de første toner af salmen ”Guds kærlighed ingen grænser ved”, der meget symbolsk satte et slutpunktum for Mpho Tutus prædiken.

Efterfølgende knælede de fremmødte i fire omgange ved alteret. Mpho Tutu delte oblater ud, mens Mikkel Vold skænkede vinen. Den sydafrikanske præst knælede selv, inden salmen ”Tunge, mørke natteskyer” sluttede gudstjenesten af.

Bagefter gik Mikkel Vold og Mpho Tutu ned i våbenhuset, hvor kirkegængerne havde mulighed for at sige farvel til aftenens hovedperson.