Manu Sareens udvalg kan få stor betydning for kirkens fremtid

Manu Sareen, De

Manu Sareens udvalg om andre trossamfund få stor indflydelse på kirkens fremtid. Foto: Scanpix

Overdragelse i Kirkeministeriet Kulturminister Marianne Jelved får også lagt Kirkeministeriet ind under ...

Manu Sareen nedsatte som kirkeminister et udvalg om folkekirkens styring. Da han blev minister for integration og ligestilling, nedsatte han et udvalg om andre trossamfund. På billedet ses hans skiftedag i kirkeministeriet, hvor Marianne Jelved overtog stolen som kirkeminister. - Foto: Scanpix

Alle har gennem flere år talt om udvalgsarbejdet om folkekirkens styring. Men i virkeligheden kan Manu Sareens udvalg få langt større indflydelse

Der bliver ingen reform af folkekirkens styre. Det offentliggjorde kirkeminister Marianne Jelved (R), efter at Venstre og Konservative havde meddelt kirkeministeren, at de to partier ikke ønskede at indgå en aftale om folkekirken. Folkekirken er ikke sat på freeze, men det er, som det plejer, i den forstand at folkekirkens forhold ikke ordnes ved en samlet kirkelov, en kirkeforfatning, men ved love.

Spørgsmålet er, hvad der sker på længere sigt. Hvad man kan ane i en - måske tvivlsom - krystalkugle. I 2012 år udkom bogen ”Fremtidens danske religionsmodel”, skrevet af forskere på Københavns Universitet fra mange forskellige forsknings-felter. Forskernes antagelse var, at ”den danske religionsmodel” var nået til et tippepunkt. Modellen med en folkekirke i tæt tilknytning til staten ville, lød det, få vanskeligt ved i det lange løb at bevare sin legitimitet i et samfund med stadig større mangfoldighed og en større andel af befolkningen, som ikke er medlemmer af folkekirken.

Man kan naturligvis anfægte hypotesen, både hvad angår truslen mod folkekirkens status, og hvad angår udviklingen i den befolkningsmæssige sammensætning. Men hvis vi antager, at hypotesen har noget på sig, så er et andet statsligt kommissionsarbejde under opsejling i høj grad også interessant og relevant for folkekirken, selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud.

Det drejer sig om det udvalg, som Manu Sareen, minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, i september offentliggjorde kommissoriet for, nemlig det udvalg, der skal se på ”en sammenhængende lovregulering af forholdene for andre trossamfund end folkekirken”.

Udvalget skal specifikt ikke se på folkekirken. Men: Hvis det er rigtigt, at den danske religionsmodel er ved at nå et tippepunkt, kan forholdene for andre trossamfund gå hen at blive interessante også for folkekirken. Det, der støbes i udvalget om de andre trossamfund, kan med andre ord vise sig at være grundstenene i fremtidens religionsmodel.

Set ud fra både en samfundsmæssig og en folkekirkelig synsvinkel kan dette kommissionsarbejde altså på sigt være langt mere afgørende for folkekirkens position end det netop strandede arbejde med en styringsreform for folkekirken.

Hvis og hvis. Det er fremtid, og det kan vise sig at være et luftkastel.

Noget helt uventet kan ske, der kuldkaster både demografiske fremskrivninger og prognoser for folkekirkens medlemsandel.

Vi kan få udvandring, indvandring eller måske ligefrem vækkelse. Men helt ude i hampen er det vel ikke at overveje, hvordan folkekirken i fremtiden kommer til at indgå i en ordning med større religionslighed end i dag? Hvem ved, hvordan Folketinget forholder sig til folkekirken om 25-30 år, når man allerede i dag kan høre ledende Venstre-folk - altså ikke VU'ere - tale om folkekirkens forhold til staten under foreløbighedens tegn? Når Grundlovens paragraf 4, der giver den evangelisk-lutherske folkekirke en særstilling, ifølge alle nyere meningsmålinger opfattes som den grundlovsparagraf, flest adspurgte ønsker ændret.

Der er således al mulig grund til at følge arbejdet i kommissionen om de andre trossamfund nøje. Det, der bliver virkelighed for de andre trossamfund om nogle få år, kan blive en del af folkekirkens vilkår i et længere perspektiv.

I den forbindelse er det værd at notere sig, at der i det offentliggjorte kommissorium for udvalget ikke med ét ord tales om trossamfundenes positive bidrag til samfundet, ligesom det heller ikke fremstår som en opgave for staten at sikre gode rammer for trossamfundenes frihed. Gennemgående er derimod ord som kontrol, regulering og styring. Det bliver en vigtig opgave at tale for og videreudvikle gode frihedstraditioner, også når det gælder de andre trossamfund.