”Tavsheden har ikke hjulpet”. Sådan sagde forfatter og journalist Klaus Wivel ved gårsdagens høring om religionsfrihed og kristenforfølgelser på Christiansborg.
Det er ikke mindst Wivels bog fra sidste efterår ”Den sidste nadver”, som herhjemme har skabt opmærksomhed om de omfattende kristenforfølgelser i Mellemøsten. En opmærksomhed, som med gårsdagens høring nu har bredt sig til Christiansborg.
Men selvom der nu er stigende politisk bevidsthed om behovet for at sætte fokus på kristenforfølgelser og den internationale indsats for religionsfrihed, så viste høringen, at der også er stor politisk uenighed om, hvordan problemet skal løses.
Det var Folketingets Udenrigsudvalg, der havde inviteret til høringen, som fandt sted med den aktuelle udvikling i Syrien og Irak, hvor hundredetusindvis af kristne er drevet på flugt af Islamisk Stat, som brutalt bagtæppe.
Flere end hundrede personer, heraf størstedelen fra kirkelige organisationer, var til stede i Landstingssalen, hvor tidligere udenrigsminister og nuværende formand for Udenrigsudvalget Per Stig Møller (K) bød velkommen.
Blandt de fremmødte var også en række folketingspolitikere, overvejende fra borgerlige partier, især Venstre og Dansk Folkeparti.
Høringen begyndte med en juridisk afklaring af begreb-erne religionsfrihed og religiøs forfølgelse ved professor i ret og religion ved Roskilde Universitet Lisbet Christoffersen og direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen.
Sidstnævnte understregede, at det ud fra et menneskeretligt perspektiv er mest oplagt og langsigtet at fokusere på indsatsen for religionsfrihed for alle frem for at sætte fokus på forfølgelsen af specifikke religiøse grupper, herunder kristne.
Men han påpegede også, at den indsats i international sammenhæng er bemærkelsesværdigt faderløs. I FN har emnet simpelthen været for følsomt til at komme på dagsordenen.
Interessen samlede sig derfor om indlægget fra professor og CDU-politiker Heribert Hirte fra den tyske Bundestag, som med kansler Angela Merkel i spidsen står for en langt mere aktiv indsats på området. Hirte er leder af den såkaldte Stefanus-kreds, som er en sammenslutning af 75 tyske parlamentarikere hovedsageligt fra CDU/CSU, der har religionsfrihed som et sine fokusområder.
Tyskland arbejder aktivt for at sætte kampen for religionsfrihed på EU's dagsorden. Og som Merete Bilde fra EU's udenrigstjeneste kunne fortælle ved høringen, er indsatsen for religionsfrihed da også blandt de tre topprioriteter for EU's nye udenrigschef italienske Federica Mogherini.
Men både Merete Bilde og Heribert Hirte understregede ved høringen, at der for dem ikke er tale om en kulturkamp eller religionskrig mellem islam og kristendom, men om en universel indsats for religionsfrihed. Samme holdning gav generalsekretær i Danmission Mogens Kjær udtryk for i sit indlæg, hvor han understregede vigtigheden af at samarbejde med de moderate muslimske kræfter i Mellemøsten i arbejdet for at sikre bedre forhold for kristne og andre religiøse mindretal i regionen.
Flere af de borgerlige politikere i salen, herunder Dansk Folkepartis Marie Krarup og Venstres Esben Lunde Larsen, gav udtryk for, at den tilgang var for defensiv, ikke mindst i lyset af de aktuelle kristenforfølgelser. Det blev også klart under høringen, at det ikke var den juridisk-fagligt funderede indsats for religionsfrihed, men netop debatten om og kampen for de forfulgte kristne, som fik de fremmødte op af stolene.
Mens flere af oplægsholderne således støttede hvad de kaldte en offensiv dialogbaseret tilgang med fokus på religionsfrihed, så argumenterede flere af de tilstedeværende borgerlige politikere og kristne ngo'er for en mere aktivistisk udenrigspolitisk linje, som tør tale tydeligt om kristenforfølgelser som en religiøs konflikt.
Mod afslutningen understregede mellemøstforsker Hanna Ziadeh fra Institut for Menneskerettigheder vigtigheden af, at det ikke bliver ved snakken. Han undrede sig samtidigt over, at ingen af de arabisk-syriske kristne, som står midt i problemerne, var inviteret til høringen.
”De kristne i Mellemøsten har ikke brug for en gratis omfavnelse fra Vesten, som stigmatiserer dem yderligere. Hvis vi skal hjælpe dem, så skal vi ikke snakke om dem, men faktisk gøre noget konkret politisk.”
Konkrete politiske initiativer var der imidlertid ingen af ved gårsdagens høring. Men trods de politiske uenigheder var der bred enighed om, at høringen er med til sætte fokus på en af tidens største og vigtigste politiske udfordringer. Som en deltager påpegede, så var høringen på den måde med til at give sprog til et emne, der længe har været nærmest ikke-eksisterende i danske politikeres bevidsthed.