Skal folkekirken overlade registreringen af nyfødte og døde til kommunerne? Det, synes danskerne, er en god idé. 75 procent af dem siger, at civilregistreringen skal ligge hos kommunen, i en undersøgelse, som YouGov har foretaget blandt 1001 borgere for Humanistisk Samfund, der arbejder for, at mennesker skal kunne vælge ”et liv fri for religion”.
De Radikale, SF, Liberal Alliance og Enhedslisten er af samme opfattelse. Men skal der skaffes et politisk flertal for det i dag, er det nødvendigt, at Socialdemokraterne er med. Partiets kirkeordfører, Karen Klint, tror ikke, at det er en opgave, som vil ligge hos folkekirken for tid og evighed.
”Det er ikke noget, vi vil tage initiativ til på nuværende tidspunkt, men hvis kommunerne på et tidspunkt overtog den opgave, ville der ikke lyde den store protest fra os. Med de økonomiske udfordringer, kommunerne har i øjeblikket, tror jeg ikke, at de ønsker at overtage en ny opgave. Men kommer der en seriøs henvendelse fra Kommunernes Landsforening om at overtage civilregistreringen, vil vi da gerne være med til at se på det,” siger Karen Klint.
Sammen med Venstre er Dansk Folkeparti og De Konservative lodret imod det politiske flertal, som tegner sig.
Politisk kommentator Hans Engell tror ikke på, at der kan samles et politisk flertal for rent faktisk at flytte civilregistreringen, der i 369 år har ligget hos folkekirken.
”Det er klart, at nogen vil sige, at skal man bevæge sig hen imod en større adskillelse af stat og kirke, så skal man fratage folkekirken flere og flere samfundsmæssige opgaver. Men der er også mere end 75 procent af befolkningen, som ønsker at fastholde folkekirkens status, som den er i dag. Civilregistreringen har en lang historisk tradition. Den er med til at give folkekirken nogle opgaver, som er fornuftige og relevante. Vi lever ikke i et sekulært samfund, men vi er et land, hvor folkekirken er en del af vores grundlov, og dermed har folkekirken en meget stærkere placering i det danske folk, end kirken har i andre lande. Vores folkekirke er en helt unik institution, og der skal meget tungtvejende grunde til, at man begynder at flytte rundt på opgaver og ændre på folkekirkens placering,” siger Hans Engell.
Danske baptister og grupper inden for andre trossamfund uden for folkekirken har tidligere argumenteret for, at civilregistreringen ikke burde ligge hos folkekirken.
Professor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet Hans Jørgen Lundager mener, at folkekirken har en form for historisk ret til at beholde civilregistreringen.
”Den er et levn fra en statskirkelighed, som egentlig er ophævet med Grundloven. At flytte den til kommunerne vil være en almindelig sekulær sondring mellem det offentlige og det private. Men der er et tåget og uklart område mellem stat og kirke, og det uklare område, hvor civilregistreringen befinder sig, fungerer godt for folkekirken og resten af samfundet, og det kan man blandt andet se af, at den ordning, vi har i dag, ikke har givet de voldsomme konflikter. Klarhed giver stivhed, mens uklarhed giver sejhed til gavn for os alle,” siger Hans Jørgen Lundager.
Enhedslisten vil ikke desto mindre snarest fremsætte et lovforslag om at flytte civilregistreringen fra folkekirken.
”Selvfølgelig skal den civile registrering lægges over til kommunerne, for det er underligt, at kirken som et trossamfund blandt mange andre tager sig af det,” siger kirkeordfører for Enhedslisten Jørgen Arboe-Bæhr.