Katolikker og protestanter debatterer Luther

Fejring af 500-året for Reformationen bør afvikles med stor omtanke for katolikker, lød opfordringen i går på seminar i Aarhus

Det er ikke alle, der mener, at reformationen er noget, vi skal fejre.
Det er ikke alle, der mener, at reformationen er noget, vi skal fejre.

Hvordan kan man fejre Reformationen, hvis man ikke mener, at der er noget at fejre? Det spørgsmål blev debatteret og belyst fra flere sider, da Aarhus Universitet og Det mellemkirkelige Råd i går inviterede til seminar om reformationsjubilæet i år 2017.

For når protestantiske kirker verden over inviterer til fejring af Luthers opgør med den katolske kirkes lære i 1517, er det for den katolske kirke samtidig en påmindelse om en smertefuld splittelse af kirken. Derfor skal reformationsjubilæet markeres med stor omtanke og med et ikke ukritisk blik på historien.

Det påpegede blandt andre hovedtaler på seminaret, professor Theodor Dieter, der er leder af Det økumeniske Institut i Strasbourg i Frankrig:

”En fejring er kun mulig, hvis noget positivt sker. Derfor har nogle katolikker argumenteret for, at en fejring af Reformationen ikke er mulig,” sagde Theodor Dieter.

Som eksempel på en aktuel konflikt nævnte han den tyske Evangelische Kirche in Deutschland. Kirken har bekendtgjort en storstilet fejring af Reformationen og i samme åndedrag proklameret, at den katolske kirke var meget velkommen til at være med.

Men en sådan melding afslører en naiv indstilling til historien, og den katolske kirke afviste invitationen, fortæller Theodor Dieter, der også er luthersk præst i Wittenberg.

”Vi må i stedet gå et skridt videre og spørge de katolske kirker: Er der slet ikke noget godt, der er fulgt i kølvandet på reformationen? Var det bedre, om den ikke havde fundet sted, og om de protestantiske kirker dermed ikke eksisterede? Vi må ikke lukke vore øjne for den konklusion. Hvis intet godt kan fejres i denne sag, giver det generelt slet ikke mening at søge tættere dialog mellem kirkerne,” sagde Theodor Dieter.

Han fremhævede det andet Vatikanerkoncil i 1962-1965 som en positiv følge af Reformationen. Koncilet resulterede blandt andet i en erklæring om, at der også fandtes elementer af kristentro uden for den katolske kirke. En erklæring, der siden har dannet grundlag for dialog og forståelse mellem den katolske kirke og andre kirker.

At dette var en positiv følge af Reformationen, mener også Gregers Mærsk-Kristensen, der er præst i den katolske kirke i Maribo og blandt gårsdagens oplægsholdere. Samtidig var han dog ikke uden forbehold over for en fælles fejring af jubilæet.

”Man bliver nødt til at se sagen fra begge sider. Der er altid to parter i en konflikt og to til at foretage en skilsmisse,” sagde han og kritiserede blandt andet et fælles kirkeligt dokument med titlen ”From conflict to communion” (Fra konflikt til fællesskab), som er udarbejdet af Det lutherske Verdensforbund og den katolske kirke i anledning af det forestående jubilæum. Også dagens hovedtaler, Theodor Dieter, har været blandt bidragyderne til dokumentet.

”Ordet kommunion betyder jo også nadverfællesskab, og netop dette fællesskab er i den katolske kirke betragtet som noget, vi ikke kan dele med andre kirkeretninger. Det er et symptom på, at man i dokumentet har fokuseret for meget på håbet om fællesskab og enhed, mens man er gået langt mindre ned i teologi og dogmatik. For den katolske kirke er målet selvfølgelig også, at vi en dag alle skal stå ved samme nadverbord, men der er altså lang vej endnu,” påpegede Gregers Mærsk-Kristensen.

Og kritikken var ikke ny for Theodor Dieter.

”Meldingerne fra den katolske kirke er meget forskellige. For eksempel i Latinamerika har vi fået mange positive tilbagemeldinger om fællesdokumentet, og den katolske kirke ønsker at benytte den her anledning til at lære historien bedre at kende. Samtidig har jeg mødt polske præster, der helst slet ikke ville læse dokumentet eller forholde sig til jubilæet. Vi kan ikke forudsige udviklingen, men hvis der ikke opstår seriøse hindringer på vejen, tror jeg, vi vil se en vellykket, fælles fejring. Mit håb er, at det kan blive en anledning til at fokusere mindre på vores forskelle og i stedet på de fælles udfordringer, vi deler med at forkynde vores tro i samtiden,” afsluttede Theodor Dieter.