Forskerne siger det. Og paven siger det. Ensomhed er den vestlige verdens folkesygdom, som pave Frans påpegede i sin tale til Europa-Parlamentet tidligere på ugen.
Herhjemme viser tal fra Ældre Sagen, at 62.000 ældre over 65 år ofte føler sig ensomme. Og selvom stadig flere melder sig som besøgsvenner, er det langtfra nok til at dække behovet. De kirkelige og private organisationer, som står bag landets besøgstjenester, oplyser samstemmende, at de mangler frivillige til det stigende antal ensomme ældre.
”Der er klart flere ensomme i dag end tidligere, og vi er derfor hele tiden på udkig efter frivillige til vores besøgstjenester. I øjeblikket har vi cirka 6000 frivillige besøgsvenner, men flere steder i landet er der ældre, som står i kø, fordi der simpelthen ikke er nok til at dække behovet”, siger Malene Borberg Sarwar, udviklingskonsulent i Røde Kors og ansvarlig for organisationens besøgstjenester.
Også hos Samvirkende Menighedsplejer, som rådgiver folkekirkens besøgstjenester og driver egen besøgstjeneste i København og på Frederiksberg, oplyser man, at der flere steder er mangel på frivillige. For besøgstjenesteleder i Samvirkende Menighedsplejer Helle Engelsborg Olsen er en del af baggrunden for den stigende efterspørgsel, at Ældre Sagen og andre interesseorganisationer har været gode til at sætte fokus på de udbredte problemer med ensomhed i dag.
”Vi oplever også, at mange gerne vil hjælpe, men det kniber måske mere med at afsætte den nødvendige tid. På samme måde giver mange sogne udtryk for, at de bakker op om indsatsen, men der mangler konkrete initiativer og ressourcer til området”, siger Helle Engelsborg Olsen.
Både Røde Kors og Samvirkende Menighedsplejer påpeger, at det stigende behov for frivillige besøgsvenner også skyldes, at de sociale myndigheder er begyndt oftere at henvise ældre til private aktører. Men det er ikke nødvendigvis et problem, siger Helle Engelsborg Olsen.
”Mange ældre oplever det faktisk som positivt, at vi som private og kirkelige aktører ikke er bundet af systemets regler og krav og derfor også har den nødvendige tid til den medmenneskelige samtale”, siger hun.
For selvom velfærdsstaten historisk har overtaget en række af de omsorgsopgaver, som tidligere blev varetaget i familien og den nære omgangskreds, så er netop den personlige kontakt til ensomme ældre en af de opgaver, som varetages bedst uden for velfærdsstaten, bekræfter professor ved Institut for Sociologi og Socialt arbejde på Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen.
Han peger på tre hovedårsager til, at stadigt flere ældre oplever, at de er ensomme: Danskerne lever længere og dermed potentielt en større del af deres liv alene, øget geografisk mobilitet betyder, at der er stor spredning på, hvor folk med sociale relationer bor i landet, og endelig er der herhjemme opstået en institutionaliseret singlekultur, hvor mange lever store dele af deres liv alene, påpeger Michael Hviid Jacobsen. Han ser det derfor som en positiv udvikling, at private og kirkelige organisationer i stigende grad melder sig banen.
”Det er udtryk for, at civilsamfundets aktører er med til at udfylde det tomrum, der er opstået som følge af velfærdsstatens monopol på omsorg”, siger han.
I Danmark etableredes i 1910 Ensomme Gamles Værn, som i 1986 stod bag Ældre Sagen. Røde Kors har drevet besøgstjenester i Danmark siden 1960'erne. De største organisationer med besøgstjenester er:
Røde Kors, der har cirka 6000 frivillige besøgsvenner og cirka 500 besøgsmodtagere på venteliste.
Ældre Sagen, der har 5923 frivillige besøgsvenner og cirka 250-300 besøgsmodtagere på venteliste.
Samvirkende Menighedsplejer oplyser, at cirka en tredjedel af landets 2123 sogne har en besøgstjeneste.