Teologer går i kødet på konkurrencestaten

Ved en høring om teologi, marked og etik i går kritiserede en række professorer den stigende markedsgørelse af samfundet. Men deres kritik er udtryk for en kristen etik, som er teologisk problematisk, mener universitetslektor

Mikkel Wold er blandt de teologer, som mener, at man godt kan argumentere for en kristen etik og dermed fra et kristent udgangspunkt forholde sig kritisk til konkurrencestaten.
Mikkel Wold er blandt de teologer, som mener, at man godt kan argumentere for en kristen etik og dermed fra et kristent udgangspunkt forholde sig kritisk til konkurrencestaten. Foto: Mads Nissen.

Der er gang i debatten om kristendom og etik. Paven taler om kristne værdier i EuropaParlamentet, Københavns biskop om næstekærlighed i flygtningedebatten, og senest er forstander og medlem af Etisk Råd Jørgen Carlsen og Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen røget i totterne på hinanden i en debat om liberalisme og menneskesyn.

På Borup Højskole i København forsøgte en række professorer og andre fagfolk i går at samle trådene ved en høring om marked og etik.

Oplægsholderne repræsenterede forskellige fagligheder fra teologi og filosofi til psykologi, men var inviteret fordi de trods deres forskellige udgangspunkter deler en skeptisk holdning til den stigende markedsgørelse af samfundet, som initiativtager og sognepræst ved Marmorkirken Mikkel Wold indledningsvist understregede for de godt 100 fremmødte.

Det var teologen og filosoffen K.E. Løgstrup, som spurgte, om der gives en kristen etik. Selv mente han nej. Men selvom flere af oplægsholderne ved gårsdagens høring er inspireret af Løgstrups tænkning, var svaret her langt fra så afvisende. Selv er Mikkel Wold blandt dem, der mener man godt kan argumentere for en kristen etik.

”Jeg mener sagtens, man med udgangspunkt i kristendommen kan forholde sig kritisk til en konkurrencestat, som helt er blottet for etiske overvejelser. Vi er på vej mod en socialdarwinisme, hvor individer kæmper mod andre individer. Der mangler et forpligtende fællesskab. Det er i høj grad en teologisk opgave at forholde sig kritisk til den udvikling”, siger Mikkel Wold, der selv har været kandidat til folketinget for De Radikale.

Netop det omdiskuterede begreb om konkurrencestaten blev hurtigt omdrejningspunkt for høringens oplæg. Det er CBS-professor Ove Kaj Pedersen, der med sin bog ”Konkurrencestaten” har etableret begrebet centralt i samfundsdebatten. Han har ved flere lejligheder efterlyst, at teologer, filosoffer og andre intellektuelle går ind i debatten om konkurrencestatens udformning.

Det forsøgte gårsdagens høring så at råde bod på. Også DPU-professor og dr.theol. Peter Kemp gik i kødet på konkurrencestaten, som han kaldte det største overgreb på den danske befolkning siden besættelsen. Konkurrencestaten er ifølge Kemp blevet ligeglad med de borgere, der ikke kan klare sig selv.

En anden løgstrupianer, professor, dr.theol. Ole Jensen, talte om markedsøkonomiens vækstrater og naturbelastning i modsætning til et oprindeligt kristent poetisk-religiøst natur- og menneskesyn, som han kaldte 'agtelsens natursyn'. Vækst er blevet religionserstatning med et brutalt natur- og menneskesyn til følge, mente han. Tilbage er kun evangeliets fastholdelse af glæden og håbet.

Men ifølge universitetslektor Hans Hauge misforstod de konkurrencestatskritiske professorer ved gårsdagens høring begrebet om konkurrencestaten, fordi de insisterer på at forstå det normativt og ikke deskriptivt, som Ove Kaj Pedersen ifølge Hauge lægger op til.

”Mange teologer og præster stejler, bare de hører ordet konkurrencestat. Men den normative forskrækkelse forhindrer dem i at gå ind i den debat om velfærdsstatens faktiske udvikling, som Ove Kaj Pedersen lægger op til. De er bare imod konkurrencestaten”, siger Hans Hauge.

Konsekvensen er, at teologien og filosofien ikke for alvor kommer på banen i samfundsdebatten, som teologer som netop Løgstrup og Johannes Sløk var det i velfærdsstatens første årtier i 1950'erne og 1960'erne.

”I stedet bliver det til harmløse ansatser til en kristen etik, der bliver stående på sidelinjen. Det er en tilbagevenden til en moralisme, som savner teologisk tyngde og dermed heller ikke bliver en vægtig stemme i samfundsdebatten”, siger Hans Hauge.