Julen står for døren, og i morgen er det første søndag i advent. Under gran, hjerter og julestjerner kaster danskerne sig ud i det materielle ræs i den kommende adventstid. Men faktisk er der meget mere på spil end den glade fejring af Jesu fødselsdag, mener Thomas Ploug, etikprofessor på Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd. Under overfladen ligger korsets gåde og nåde.
”Første søndag i advent markerer forberedelsestiden frem mod jul. Men med søndagens tekst får vi også begyndelsen til enden, Jesu korsfæstelse. Derfor er den kommende måned en forberedelse til fødsel i dobbelt forstand. Det vil sige Jesu fysiske fødsel, ankomst til jorden. Men også hans død og dermed fødslen af hans nåde, tilgivelse og frelse,” siger Thomas Ploug.
I søndagens tekst drager Jesus ind i Jerusalem som en voksen mand, ridende på et af de mest simple trækdyr, et æsel. Få dage senere er han arresteret, korsfæstet, men har også besejret døden gennem sin opstandelse. Den eftertanke finder sted midt i julen, som vi ellers har forbeholdt fejringen af en glædelig barnefødsel. Vi er vant til først at forholde os til lidelse og død, når vi kommer hen i nærheden af påske. Men sådan er søndagens tekster i adventstiden ikke lagt an, påpeger Thomas Ploug.
”Teksten viser, at Jesus har en særlig opgave. Han har en større og højere mission end sig selv. Det bekræftes også i tekstens henvisning til det gammeltestamentlige profeti. Det er en ydmyg ankomst til Jerusalem, og den er dermed i tråd med den mission, som Jesus har,” siger Thomas Ploug og fortsætter:
”Der er en kontrast mellem den enorme magt, han har, og muligheden for at demonstrere en helt ny autoritet i universet. Men han vælger at gøre det på en måde, der er i øjenhøjde med almindelige mennesker som os alle. Jesus hilses velkommen af de samme mennesker, som senere forlanger ham korsfæstet. Men Jesus kender jo menneskets natur - han møder os, helt som vi er,” siger Thomas Ploug.
I løbet af november får vi gennem søndagens tekster vidnesbyrdet om, hvem Jesus er, og hvad hans fødsel kommer til at betyde.
”Derfor kan man sige, at teksten bringer stor alvor ind i den hyggelige måned. Det er en signifikant begivenhed, en universel begivenhed, som følger kort efter indtoget i Jerusalem,” siger Thomas Ploug.
Derfor mener han, at teksten er god at have med ind i hele adventsmåneden.
”Jeg er ikke specielt tilhænger af hygge i overdreven grad, og materielt kan man sige, at julen er kørt lidt af sporet. Men teksten rummer masser af stof til eftertanke, som vi alle kan bruge, faktisk også selvom vi ikke kan acceptere Jesus som en guddommelig skikkelse. Vi står over for hele tanken om fødsel og død. Guden, der træder ind i tiden og ud af den igen. Det uendelige og det tidløse, som kommer til os midt i vores tid. Tanken om, at den fysiske død ikke er en endelig død. Den allermest fundamentale tanke for mennesket om formål og plan for vores liv. Mennesket er sat ind i verden med en relation til Gud,” siger Thomas Ploug.
Adventstiden vender for Thomas Ploug op og ned på det, vi er vant til.
”Vi vil gerne forklare alt materielt. Det er oppe i tiden, at alt skal kunne forklares med henvisning til vores gener og miljø. Men i adventstiden bliver vi udfordret af, at der måske er noget radikalt andet og større. Der er formål og ånd. Det er den kontrast, der sætter den meget materielle forståelse i relief. Her handler julen også om at lade sig udfordre. Det kan man gøre, uanset hvor langt man vil gå i accepten af Jesus som historisk og guddommelig,” mener Thomas Ploug.
Med søndagens tekst får vi døden og det store perspektiv med os fra begyndelsen af julemåneden.
”Derfor er juletiden naturligt en periode med fordybelse, på trods af at det hele traditionelt lægger op til noget helt andet. Det er sundt i en kultur, som er fyldt med så meget stress, og som lægger op til konsumering af informationer hele tiden. Igennem advent kan vi lade tankerne komme ned i et helt andet tempo og fordybe os i anderledes væsentlige spørgsmål,” siger Thomas Ploug og forklarer:
”Julen er en helt anderledes meningsfuld begivenhed, en fantastisk begivenhed, som udfordrer os, uanset hvad vi tror eller ikke tror. Vi bliver bragt til at huske, at det er en begivenhed, som har sat spor i verdenshistorien. Julen forbinder os med generationer før os og sætter os ind i et større fællesskab. Vi bliver forbundet med alle de mennesker før os, som har fejret det samme. At føle sig som en del af det fællesskab, som har samlet sig om en meningsgivende begivenhed, det er der også en glæde ved. Lidt som en modstilling til den tid, vi lever i, hvor fællesskabet konfronteres af et 'jeg', som er i centrum, og hvor verden ikke er større end den verden, jeg vælger at acceptere,” siger Thomas Ploug.
Professoren ser først og fremmest julen som budskabet om nåden, der forandrer den herskende orden i universet.
”Jeg kan godt lide, at vi bliver udfordret af det fremmedartede i julen. Julen er blevet trukket ind i stuerne, er blevet til et kønt krybbespil og blevet ufarlig. Vi har tæmmet julen. Men i virkeligheden er det, som sker, enormt fremmedartet. Det er guden, som inkarnerer sig og kommer ind i tiden. Det skal man lade sig udfordre af og spørge, hvad den moralske orden i universet egentlig er, og her handler det om kristendommens kerne i det store perspektiv. Det, vi overværer i julen, er begyndelsen på et helt nyt fundamentalt princip, et nådens princip,” siger Thomas Ploug.