Alle skal lære om kristendommen

Børn skal undervises i kristendom - ikke religion - i folkeskolen. Godt nok er psykiater Henrik Day Poulsen ateist, men for ham er kristendommen så vigtig en del af vores kulturarv, at alle bør kende til den

Psykiater Henrik Day Poulsen har jødiske kolleger, der ikke tør bære davidsstjernen, fordi de møder muslimske patienter, som ikke vil behandles af jøder. Det ser han som et stort problem, for respekten er vigtig - begge veje. - Foto: Paw Gissel
Psykiater Henrik Day Poulsen har jødiske kolleger, der ikke tør bære davidsstjernen, fordi de møder muslimske patienter, som ikke vil behandles af jøder. Det ser han som et stort problem, for respekten er vigtig - begge veje. - Foto: Paw Gissel.

Hvad er det bedste ved kristendommen?

Det bedste er, at kristendommen danner grundlag for hele den måde, den vestlige civilisation er på. Måden, som Europa og en stor del af verden fungerer på, er på godt og ondt funderet i kristendommen. Kulturelt er kristendommen en enormt vigtig del af vores historie. Hvis folk ikke havde troet på noget, havde samfundet ikke set ud, som det gør.

Kolonimagter som Frankrig, Portugal og så videre har udbredt kristendommen. Det har gjort, at de koloniserede lande lever i en anden civilisation, end de gjorde tidligere - på godt og ondt.

Kirken og kristendommen er fulgt med den måde, vi indretter vores samfund på, vi tænker bare ikke så meget over det. Reformationen har haft stor betydning, også politisk. Religion og politik er fuldstændig adskilt, og det tror jeg, er meget klogt. For eksempel med abortdiskussionen, hvor man med religiøse argumenter blander sig i personlige beslutninger.

Jeg er ateist. Folkekirken meldte jeg mig ud af, da jeg havde læst medicin i et par år, fordi jeg ikke kan forholde mig til noget, som ikke kan bevises. Jeg er meget præget af naturvidenskaben. Jeg erkender, at andre er religiøse, men jeg kan ikke selv tro på noget, der ikke kan bevises.

Omvendt er man frygteligt naiv, hvis man tror, man kan afskaffe al tro i verden. Religion fylder meget mere i dag end bare for 10 til 20 år siden.

Hvad er det værste ved kristendommen?

Når kristendommen bliver misbrugt. Det gælder, når alle religioner bliver fortolket, så de skader andre. Inkvisitionen er et af de bedste eksempler. I dag bliver kristendommen for eksempel misbrugt af religiøse sekter i USA.

Hvad er det bedste ved folkekirken?

I mange år har folkekirken været samlingspunkt for stort set alle danskere. Det er det bedste. De fleste danskere er døbt og konfirmeret, selvom det ændrer sig i dag.

Selvom mange danskere ikke er troende, er kirken et samlingspunkt, når folk bliver gift og begravet. Kirken er et sted, hvor de store følelser bliver omsat ved sang, både ved sorg og ved glæde. På det punkt er folkekirken unik, fordi den rummer alt det glade og alt det triste. Samtidig ligner den lidt lægevidenskaben; vi assisterer både ved fødsler og ser, når mennesket går til grunde.

Hvad er det værste ved folkekirken?

Det værste er, at folkekirken har meget svært ved at forny sig og forholde sig til den virkelighed, vi er i nu. Folkekirken har været alt for pæn og tilbagelænet og levet lidt i en anden virkelighed om, hvad der sker i det omgivende samfund. Vi har haft debatten om de tomme kirker, men hvad vil de gøre ved det?

I Tingbjerg Sogn er 16 procent medlem af folkekirken. Her burde kirken for længst have budt ind med, hvad den kan gøre for de mennesker. Folkekirken skal være mere proaktiv ved at deltage i debatten og påpege åbenlyse problemstillinger som for eksempel i Tingbjerg. Den skal påpege, hvad folkekirken og kristendommen har betydet.

Selvfølgelig skal børn undervises i kristendom i folkeskolen. Det er vigtigt, at man forstår sin historie og lærer, hvorfor samfundet ser ud, som det gør.

Nogle vil mene, at det bare er en strid om ord, om det skal hedde religions- eller kristendomsundervisning, men det synes jeg ikke. På det område synes jeg virkelig, folkekirken har svigtet.

Jeg mener også, at muslimske børn skal undervises i kristendom. Når du vælger at leve i et kristent land, skal du også undervises i de værdier, det har. Det tror jeg også ville fjerne mange af de spændinger, der er mellem muslimer og kristne i Danmark.

Hvis jeg flyttede til Egypten, skulle jeg også sætte mig ind i islams værdier.

Hvad er det bedste ved gudstjenesten?

Jeg går nok i folkekirke en til to gange om året. Til jul, bryllup og begravelse. Min ægtefælle er katolik, så jeg går nogle gange til messe i den katolske kirke. Det bedste ved gudstjenesten er, når der er et kor, der synger. Nogle af salmerne er meget smukke.

Hvad er det værste ved gudstjenesten?

Hvis præsten ikke har x-factor, bliver det fuldstændig maskinelt. Med x-factor mener jeg, at præsten skal have et fagligt budskab og samtidig formidle budskabet, ligesom en læge.

Når man har været til læge, skal patienten gå derfra og forstå, hvad vedkommende fejler. Efter en gudstjeneste har jeg nogle gange tænkt, hvad det egentlig var, præsten sagde. Det burde være et krav for præster, at de kan formidle et budskab, så flertallet bliver fænget af det. Ellers kan du lige så godt sætte en båndoptager til at læse det op.

Hvad er det bedste ved det multireligiøse samfund?

Jeg ser religion som kultur, så for mig er multireligiøst og multikulturelt samfund lidt det samme.

Hvis det fungerer, er det et spændende samfund at leve i. Jeg har rejst utrolig meget og er venner med mennesker fra mange forskellige lande og er selv gift med en, der ikke er dansk.

Det spændende er mangfoldigheden. I multikulturelle samfund oplever man, at man kan gøre tingene på andre måder; der findes ikke én rigtig måde at gøre tingene på.

Hvad er det værste ved det multireligiøse samfund?

Når visse grupper mener, at de er bedre end andre, og ønsker særbehandling. Mange forskellige steder i verden kan man se, at det kan give anledning til store problemer. Tag Nordirland for eksempel, hvor katolikker og protestanter slås.

Jødedommen i Danmark er efter min mening ved at blive ekstremt undertrykt, fordi jøder ikke kan færdes i visse dele af København. Hvis vi ikke respekterer hinanden, kan det gå rigtig galt.

Når jeg hører, at jøder ikke kan gå på Nørrebro med kalot, får det mig til at tænke på 1930'ernes Tyskland. I forhold til Martin Krasniks nye bog var der debat om, hvorvidt en jøde kan anmelde en bog om jøder. For mig at se er det meget alvorligt, hvis vi vurderer kvaliteten af det, folk siger, op mod deres tro. Det er det samme, som hvis læserne mener, at jeg ikke kan sige noget om kristendommen, fordi jeg er ateist.

Islam er den religion, der efter min mening er mest problematisk, når det gælder respekt over for andre. Jeg savner, at der er moderate muslimer, som deltager langt mere i debatten. Nogle af de ultrakonservative kristne og sekter er lige så problematiske i forhold til respekt, men det er mere synligt med islam.