Kirkelivet er vitalt i Grønland. Men flere af den store øs 25 præsteembeder har i nogen tid stået ledige. På længere sigt kan et løft af teologiuddannelsen føre til flere og bedre teologer i Grønland, påpeger eksperter på Grønlands Universitet i Nuuk, Ilisimatusarfik.
I dag har kun få af de fungerende grønlandske præster en teologiuddannelse på seks år. Men de kortere teologiuddannelser holder ikke grønlænderne væk fra kirken. De sidder trofast på kirkebænkene hver søndag, som de i århundreder har gjort, med en kirkegang, som mange præster i Danmark ville kigge langt efter.
Teologiuddannelsen i Grønland er netop blevet styrket med eget pastoralseminarium, så de teologistuderende ikke længere skal til København for at tage de sidste tre måneders forberedelse til det praktiske præstearbejde.
Fire grønlandske bachelorer i teologi er for kort tid siden begyndt på den nye praktiske præsteuddannelse, og det er planen, at de snart skal besætte nogle af de ledige embeder.
Det er langtfra første gang, at den grønlandske folkekirke oplever præstemangel, og på et tidspunkt blev der etableret en akut nøduddannelse af teologer for at få fyldt en række ledige præsteembeder.
”Folkekirken her i landet har oplevet periodevis præstemangel gennem de seneste i hvert fald 20 år,” siger biskop Sofie Petersen.
”Senest i 2008. Men i eksempelvis 2012 var præstemanglen helt afskaffet. Der er således tale om et forhold, der 'bølger', afhængig af flere forhold, herunder de tjenestegørende præsters tilfældige, men sammenfaldende aldersgrupper, og naturligvis også teologiuddannelsens udseende. Derfor kan det heller ikke udelukkes, at der vil opstå præstemangel igen,” siger Sofie Petersen.
Hun oplyser, at billedet på præstemanglen allerede nu kan se væsentligt anderledes ud oven på den igangværende ansøgerrunde i Grønlands Stift.
Om betydningen af det nye pastoralseminarium siger leder af teologiuddannelsen i Grønland, lektor og dr.theol. Aage Rydstrøm-Poulsen:
”Det har på længere sigt stor betydning for antallet af unge, som ønsker at uddanne sig til præst i Grønland, at de nu kan gå på pastoralseminariet i Nuuk og ikke er nødt til at tage til København,” siger han.
I Grønland kan man blive præst med en bachelor i teologi, mens man i Danmark skal have den fulde uddannelse på kandidatniveau.
”Det vil være klart bedst med en fuld kandidatuddannelse i Grønland. Det er ønskværdigt, og det er også blevet forsøgt gennemført, men det har indtil nu ikke været økonomisk muligt for universitetet,” siger Aage Rydstrøm-Poulsen. som tilføjer, at antallet af unge grønlændere, som vælger at læse teologi, siden 2002 har ligget stabilt.
Han oplyser, at der i øjeblikket er tilmeldt 12 teologistuderende på Grønlands Universitet, og en enkelt grønlænder er i gang med den teologiske kandidatuddannelse i København.
Dr.phil. Thorkild Kjærgaard har været lektor i historie på Grønlands Universitet siden 2002. Han mener, at det teologiske niveau i Grønland var højere inden hjemmestyrets indførelse i 1979.
Dengang var det muligt for danske teologer at blive præster i Grønland, og de havde alle en kandidatuddannelse og en tillægsuddannelse om særlige grønlandske forhold.
”Med den nuværende grønlandske retorik om selvstændighed er en genåbning ikke en mulighed, hvor god en idé det ellers kunne være,” siger han.
”Derfor er en fuld kandidatuddannelse højst ønskelig, hvis man vil sikre en passende tilgang af studerende, og ikke mindst hvis man vil sikre den grønlandske folkekirkes prestige. Det kan godt være, at præsterne ikke er så gode rent fagligt set, men den grønlandske folkekirke står fortsat stærkt i befolkningen. Men hvis ikke man giver den grønlandske teologiuddannelse endnu et kvalitetsmæssigt løft, så risikerer man at tabe det hele på gulvet,” siger Thorkild Kjærgaard.
Grønlands biskop, Sofie Petersen, forventer, at det nye pastoralseminarium bliver permanent. Men det vil afhænge af, hvor mange der vælger teologistudiet de kommende år, understreger hun.