1. Hvem betaler kirkeskat?
Kirkeskatten er et slags medlemskontingent til folkekirken. Alle medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat, hvis man vel at mærke også er skattepligtig i Danmark. Man bliver medlem af kirken, hvis man bliver døbt i kirken. I 2013 var 79 procent af danskerne medlem, hvilket svarer til 4.430.643 medlemmer.
Folkekirken er det eneste trossamfund i Danmark, der har lov til at inddrive kirkeskat.
2. Hvor meget betaler man i kirkeskat?
Kirkeskatten bliver opkrævet sammen med den almindelige skat til stat og kommune. Det svinger fra kommune til kommune, hvor høj kirkeskatten er. I gennemsnit ligger kirkeskatten i 2013 på 0,88 procent af ens skattepligtige indkomst. Den højeste kirkeskat betaler beboerne på Samsø med 1,48 procent, hvor de i Gentofte slipper med en kirkeskat på 0,42 procent, der er Danmarks laveste.
Det er de enkelte sognes og provstiers budgetter, der afgør, hvor høj kirkeskatten er i en kommune. Desuden er en del af skatten landskirkeskat, der er bestemt af kirkeministeren.
Sammenlagt blev der i 2011 betalt omkring 6 milliarder kroner i kirkeskat i Danmark. Landskirkeskatten udgør cirka en milliard kroner.
3. Hvad går kirkeskatten til?
Kirkeskatten er folkekirkens væsentligste indtægtskilde og sikrer kirkens grundlæggende drift. Den sikrer, at der bliver holdt gudstjenester i kirkerne rundt om i landet om søndagen og sørger for, at kirkerne kan tilbyde en række af kerneydelserne såsom dåb, begravelser, bryllup og konfirmation.
4. Kirkens indtægter
Kirkeskatten er folkekirkens væsentligste indtægtskilde og udgør omkring 75 procent af budgettet. Ud over kirkeskatten får folkekirken også tilskud fra staten. I 2011 gav staten 780 millioner kroner til folkekirken, hvoraf cirka halvdelen bruges til præstelønninger.
Derudover har kirken sine egne indtjeninger fra for eksempel udlejning af tjenesteboliger.
LÆS OGSÅ: Folkekirkens økonomi kort fortalt
Flere kirker er også begyndt at indføre brugerbetaling for visse ydelser som babysalmesang og entre til turistrundvisninger. Disse indtægter udgør dog blot en yderst beskeden del af kirkens pengekasse.
LÆS OGSÅ: Brugerbetaling i folkekirken vil vinde frem
5. Udvikling
Over de seneste 10 år er kirkeskatten steget fra 0,85 procent i 2001 til 0,88 procent i 2011. Det svarer til en stigning i kirkens indtægter på kirkeskat fra 4,2 milliarder kroner i 2001 til 5,9 milliarder kroner i 2011. I 2011-priser svarer det til en stigning fra 5,3 milliarder til 5,9 milliard kroner.
LÆS OGSÅ: Kirkeskatten er vokset med 300 millioner på tre år
Folkekirkens samlede udgifter er steget fra 5,5 milliarder kroner i 2001 til 7,7 milliarder kroner i 2011. I 2011-priser svarer det til en stigning fra 6,9 milliarder til 7,7 milliarder kroner.
Kilde: Ministeriet for Ligestilling og Kirke samt folkekirken.dk.