Som teolog er sognepræst Peter Ruge skolet i tænkning om tro. Men kristendom som teori er ikke nok, mener han, for selvom den akademiske tilgang til teologien kan en masse, kan den ikke gøre ånden nærværende, siger han.
”Fra den akademiske verden har du et tænkt billede af Ånden, men ingen erfaring med den. Mange mennesker har brug for at få Ånden gjort nærværende i deres liv,” siger Peter Ruge, leder af retrætelederuddannelsen på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster. Derudover har han drevet selvstændig virksomhed som underviser og coach i fordybelsespraksis og kristen spiritualitet.
Indimellem vikarierer han stadig som sognepræst. Lige så glad som han er for gudstjenesten, lige så vigtigt er det for ham - og mange af de mennesker, som søger retræten hos ham - at gudstjenesten suppleres med personlig fordybelsespraksis.
”Det karakteristiske ved gudstjenesten er, at den er lagt an på det, som sker mellem mennesker, det udadvendte. En retrætedag kan være en vigtig lørdagsforberedelse, sådan at gudstjenestens indre dimension også kommer i fokus.”
Til trods for at kristen spiritualitet gennem flere år har haft vind i sejlene og vinder frem i form af eksempelvis retræter, meditationsfællesskaber og pilgrimsvandringer, er retræte-praksis for mange danskere stadig ukendt land. Men det kræver ikke nogen stor viden at komme i gang, betoner Peter Ruge.
En lørdagsretræte kan for eksempel være bygget op over temaet ”hjertets opmærksomhed”.
”Hjertet har en egen intelligens. I traditionen er hjertet mødested for Gud og mennesker. Bønnen og opmærksomheden mod Gud ligger i hjertet. Hvis du om lørdagen øver dig i at rette dit hjertes opmærksomhed mod Gud og tager det med til gudstjenesten om søndagen, så giver det en bundklang til præstens tale, de bibelske tekster og salmerne,” fremhæver Peter Ruge.
Gennem mange år har han opbygget sin egen daglige spirituelle praksis, hvor han trækker sig tilbage fra hverdagens gøremål for i stilhed og fordybelse at holde opmærksomheden på Gud. Peter Ruge indrømmer blankt, at det kan være sin sag at finde balancen mellem det almindelige daglige hverdagsliv og tiden til den indre fordybelse.
”Det er en spændende udfordring at leve det verdslige liv og samtidig skabe tid og rum til retræten og den personlige fordybelse. Det er et evigt dilemma, hvor meget Gud skal fylde. Var jeg landet i Italien, var jeg formentlig gået i kloster,” siger Peter Ruge og tilføjer:
”Jeg oplever det som poler, der trækker i hver sin retning. Hvor skal jeg investere mit liv? Klostre er opstået for at løse det dilemma.”
Men den 61-årige teolog lever i Danmark med kone og fire børn i alderen 18-28 år. Gennem Peter Ruges mangeårige arbejde med retræten har han været optaget af at forbinde fordybelse og stilhed med gudstjeneste- og menighedsliv.
”Vi trækker os tilbage for at vende tilbage,” siger Peter Ruge. Den mentale øvelse består efter hans opfattelse i at slippe fri af tankerne.
”Tankerne er vores fængsel. Hvis vi i dagligdagen lader tankerne fylde det hele, så lukker det af for Ånden. Gennem bøn og meditation opdager du efterhånden, at du kan være vågen uden at tænke. Denne vågenhed giver kontakt med en stilhed, som er i pagt med Ånden,” siger Peter Ruge.
Ånd kan ifølge Peter Ruge opleves som en enkel klarhed i sindet, når tankerne trækker sig tilbage. Det betyder også et liv, hvor den tvivl, som mange ellers kan bakse med, ikke får fylde.
”Tvivlen hører til i hovedet. Jeget, som er tænkningen, er født til at tvivle, men jeg har aldrig haft det sådan, at tvivlen skal dyrkes, for så vokser den blot. Her handler det for mig i stedet om at lytte til og åbne for hjertet. Hjertet tvivler aldrig. Der er ro, kærlighed og ingen tanker,” siger han.
Retrætelivet er set med Peter Ruges øjne en genoplivelse af en kristen tradition, som har stærke rødder tilbage i den middelalderlige praksis. Og den Ånd, som morgendagens prædikentekst taler om, har ifølge Peter Ruge rødder tilbage i den gammeltestamentlige visdomslitteratur. Han peger på den gammeltestamentlige visdomslitteraturs tale om den kvindelige Visdom - Visdommen som Guds førstefødte. Denne tale om visdommen mener Peter Ruge danner bundklang i de nytestamentlige skrifter om Helligånden.
”Johannes kendte formodentlig til forestillingen om den kvindelige visdom 'sophia', men han valgte det kvindekønnede fra. For ham er Jesus 'visdommen', og måske brugte han i stedet for begrebet 'logos' om den. Men ved at genopdage Ånden som en kvindelig visdom - og lade den være klangbund for tekster og salmer - bliver Helligånden nærværende og personlig. Ånden får krop,” fremhæver Peter Ruge.
Og en lørdagsretræte som forberedelse til søndagsgudstjenesten, hvor hjertet lytter til talen om den kvindelige visdom, er ifølge Peter Ruge ideel.
”Ånden har et kvindeligt aspekt, som vi har glemt. Det er fordybelsens kunststykke at lade den virke,” siger Peter Ruge.