Afstanden mellem muslimer og kristne skal være kortere

Biskop Steen Skovsgaard mener, at Muhammed-krisen afslørede en dyb kløft mellem kristne og muslimer i Danmark. Sognepræst Edith Thingstrup mener på mange måder, at Muhammed-sagen har været en nyttig oplevelse

Biskop Steen Skovsgaard var med udenrigsministeren til dialogmøde i Wien og deltog i en kirkelig dialogrejse til Kairo, også betalt af Udenrigsministeriet. -- Det var da et minefelt, siger Steen Skovsgaard om kritikken af, at kirken blandede sig politisk. Men det var sagen jo også, så det havde jo også været politisk at sige nej, siger han. -- Foto:Scanpix.
Biskop Steen Skovsgaard var med udenrigsministeren til dialogmøde i Wien og deltog i en kirkelig dialogrejse til Kairo, også betalt af Udenrigsministeriet. -- Det var da et minefelt, siger Steen Skovsgaard om kritikken af, at kirken blandede sig politisk. Men det var sagen jo også, så det havde jo også været politisk at sige nej, siger han. -- Foto:Scanpix.

"Muhammed-krisen indeholder mange, mange aspekter. Men hvis jeg skal pege på en konkret ting, må det være, at vi fremover skal passe på, hvor stor afstanden mellem muslimer og kristne i Danmark er. Muhammed-krisen viste, at afstanden var for stor, og det, mener jeg, er en af grundene til, at en gruppe imamer følte det nødvendigt med en voldsom reaktion mod Jyllands-Postens tegninger, som de opfattede som kulminationen på en lang islamkritisk linje fra avisen," siger biskop Steen Skovsgaard.

Til gengæld mener han også, at det er en tanke værd, at de imamer – Abdul Wahid Pedersen og Fatih Alev – som har et netværk i Islamisk-Kristent Studiecenter, ikke deltog i imamernes rejse til Mellemøsten.

Læs også: Hvem er Muhammed? 

"Måske har de følt, at de havde et netværk, hvor man kunne drøfte begivenhederne."

Da Steen Skovsgaard sidste år blev valgt som biskop for Lolland-Falsters Stift og flyttede fra provstiet i Gellerup ved Århus, hvor flertallet af indbyggerne er muslimer, troede han, at alle bøgerne om islam kunne pakkes ned. Det var på det personlige plan en af de ting, Muhammed-krisen ændrede på. Biskoppen blev en af de kirkelige personer, som blev mest involveret i forsøget på at dæmme op for vrede protester mod Danmark i Mellemøsten.

Du var med på et dialogmøde med udenrigsministeren i Wien og deltog i en kirkelig dialogrejse til Kairo, også betalt af Udenrigsministeriet. Kan du forstå kritikken af, at her blandede kirken sig i politik?

"Jeg kan godt forstå den kritik. For sådan føler jeg det egentligt også selv. Det er da klart, at når statsmagten spørger, om man vil deltage, så har man som biskop indtaget en anden rolle. Men jeg havde heller ikke lyst til at sige nej. Og jeg følte heller ikke, at jeg kunne."

"Det er da et minefelt. Men det var sagen også, så det havde jo også været politisk at sige nej."

Gjorde dialogmøderne en forskel?

"Jeg har brugt Niels Højlunds ord om Muhammed-krisen: Den var en følelsesmæssig tsunami. Men jeg føler ikke, at jeg er gået på kompromis. Vi vidste ikke, hvad der ville ske, eller om dialogmøderne overhovedet var til nogen hjælp. Mit succeskriterium var, at det i hvert fald ikke måtte forværre krisen. Jeg tror, det gavnede, selvom der var situationer, hvor vi følte, at vi ikke havde fat i tøjlerne. Men overordnet blev vi mødt med respekt, fordi vi kom med en udstrakt hånd."

Læs også: Hvorfor må man ikke tegne Muhammed? 

"I forhold til religionsdialog, også i Danmark, gælder det om at vide, hvor vi har hinanden. Mit syn på tolerance er, at det er den højst tilladte afstand mellem to maskindele. Det gælder også i forholdet mellem mennesker. Derfor skal vi vide, hvor vi har os selv som kristne, og hvor vi har de andre. Afstanden må ikke blive for stor. Det er en god lære af Muhammed-krisen, at det er nødvendigt med et netværk. Jeg har i den forbindelse tænkt på, at det – måske – havde gjort en forskel for Ahmed Akkari, som var meget aktiv som talsmand for den gruppe imamer, der rejste til Mellemøsten, om vi i Gellerup havde haft et tæt og nært netværk af kristne og muslimer. Men vi havde ikke menneskelige eller økonomiske ressourcer til det."

"Der er behov for en form for netværk, hvor vi kan tale sammen. Derfor er jeg meget spændt på, hvad der kommer ud af Folkekirke og Religionsmødes forsøg på at kortlægge, om der er repræsentanter for islam, der kan etableres et samarbejde med. Jeg håber, at der i hvert fald på stiftsplan kan organiseres et netværk af den type."

En repræsentant fra præsternes Islamkritisk Netværk mener, at dialog ikke nytter, når den efter hendes opfattelse alene kommer fra kristen side. Hvad siger du til det?

"Det var også mit problem i Gellerup i mange år. Dialogarbejde er et svært projekt og et langt sejt træk. Og her er det ofte de kristne, som må række ud, for muslimerne er jo netop ikke samlet i et organiseret netværk, man kan skabe en kontakt til. Til gengæld mener jeg også, at der i den kristne tro ligger en forpligtelse til dialog. Og endelig er folkekirken som majoritetskirke også forpligtet til at samtale med andre religioner. Det har intet med knæfald for islam at gøre. Islam skal modsiges, men det skal gøres klart, klogt og besindigt."

Islamkritisk Netværk mener, at en række præster gør knæfald for islam og glemmer missionsforpligtelsen. Er du enig?

"Nej. Jeg mener, at disse overfladiske angreb på præster og biskopper er udtryk for overfladiskhed. Og jeg synes, at Islamkritisk Netværk selv glemmer missionsdelen. Ville vi måske lytte til et muslimsk etableret Anti-kristent Netværk? Muhammed-krisen viste, at der er stor forskel på islam og kristendom. Det har jeg påpeget i årevis. Men det betyder ikke, at der skal være stor afstand mellem kristne og muslimer. Det er nødvendigt – og det turde Muhammed-krisen da være bevis for – med en dialog i respekt for hinanden som mennesker."

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk