Alkohol er centrum i biskops redegørelse

Konflikten i Vor Frelsers Kirke begyndte ikke i november sidste år - den har mange år på bagen

Vor Frelser Kirke på Christianshavn i København har gennem mange år haft et dårligt psykisk arbejdsmiljø - men det indgår ikke i biskop Erik Normann Svendsens redegørelse til Kirkeministeriet. -- Arkivfoto.
Vor Frelser Kirke på Christianshavn i København har gennem mange år haft et dårligt psykisk arbejdsmiljø - men det indgår ikke i biskop Erik Normann Svendsens redegørelse til Kirkeministeriet. -- Arkivfoto.

De fleste danskere kender Vor Frelsers Kirke på Christianshavn på grund af det spektakulære tårn med udvendig trappe, hvorfra udsigten over København breder sig, hvis man vover de 400 trin op til toppen. Men under tårnet har "udsigten" ikke været god i årevis. Allerede i 2001 blev kirken meldt til arbejdstilsynet på grund af det dårlige psykiske arbejdsmiljø. Status lige nu er, at tre ansatte er fritaget for tjeneste og indstillet til afsked: en præst, en klokkenist og en kirketjener.

Sognepræst Lene Matthies er præsten i trioen. Hun er ansat i både Vor Frelsers Kirke og Christians Kirke. Nu har Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, indstillet til Kirkeministeriet, at der indledes en tjenstlig undersøgelse af Matthies med henblik på fyring. Den direkte årsag er et politianmeldt – og senere politi-afvist – tyveri af drikkevarer fra et skab i sognehuset Stanleys Gaard. Huset deles mellem Vor Frelsers Kirke og Christians Kirke.

På grund af en række tyverier fra skabet beslutter bestyrelsen for Stanleys Gaard i samarbejde med politiet i november sidste år at opsætte et videokamera i arkivrummet for at finde synderen. Og Lene Matthies, som ikke er informeret om kameraet, går i fælden, udråbes som tyv og indstilles til fyring.

– Det er klokkeklart ulovligt at opsætte videokamera i et sognehus uden at informere alle ansatte. Punktum, siger professor dr.jur. Peter Blume, Københavns Universitet, der er ekspert i overvågning.

Erik Norman Svendsen gennemgår tyveriet i sin redegørelse til Kirkeministeriet – et tyveri, som Lene Matthies kalder et lån.

Et lån, som hun opfatter som almindelig kutyme på arbejdspladsen. Den udlægning kan kordegn Anne Knudsen og menighedsrådsformand Lis Lethan, begge Vor Frelsers Kirke ikke genkende. De mener, ifølge biskoppens redegørelse, at den kutyme forsvandt i november 2004, da låsen i skabet blev skiftet netop på grund af, at der forsvandt for mange ting – ikke mindst flasker.

Alkohol udgør en væsentlig del af redegørelsen fra biskoppen.

Men som en kilde i et menighedsråd siger: "Der er en sammenhæng mellem drikkeriet og det psykiske arbejdsmiljø. Den her sag begyndte ikke med opstilling af et videokamera i sognehuset. Den er mange år gammel."

Provst Leo Kamstrup Olesen er ifølge redegørelsen overbevist om, at Lene Matthies har et alkoholproblem, men da hun på et møde i juni sidste år benægter, at det er tilfældet, mener han ikke, at han kan hjælpe. Provsten mener også, at Christians Kirkes menighedsråds to klager om præstens "angiveligt berusede tilstand" ved henholdsvis to menighedsrådsmøder og et børnearrangement bør inddrages i den nuværende sag, selvom den endte uden påtale.

Der har, siger en kilde til Kristeligt Dagblad, været en alkoholkultur i begge christianshavnerkirker, som ikke følger Sundhedsstyrelsens anbefalede antal genstande pr. uge. "Det er et gammelt arbejder- og søfolksområde, og det smitter også af på kirkerne. Men den kultur er under forandring," siger vedkommende.

I Christians Kirke har et enigt menighedsråd den 22. marts i år erklæret, at de ikke længere har tillid til Lene Matthies som præst. I Vor Frelsers Kirkes menighedsråd bakker seks medlemmer sognepræsten op i januar, mens syv andre i april udtrykker betænkelighed ved hendes tilbagevenden i april. Et menighedsrådsmedlem har ifølge redegørelsen skrevet personligt til Matthies for at foreslå, at en betingelse for hendes tilbagevenden kunne være, at hun søger professionel hjælp til sine problemer, og så vender tilbage – i første omgang på prøve. Det samme forslag, siger kilder til Kristeligt Dagblad, er stillet til Lene Matthies for år tilbage i Christians Kirke.

Provsten peger i sine breve til biskoppen, som indgår i redegørelsen, på flere forhold, der må tages i betragtning.

I 2004 og 2005 har Lene Matthies haft henholdsvis 123 og 32 sygedage, men det fremgår ikke, om der er tale om stressrelateret sygdom i forbindelse med arbejdsmiljøet – og det har ikke været muligt at få den oplysning fra Matthies selv.

Provsten har også som rygter hørt, at hun opfører sig uacceptabelt ved menighedsrådsmøder, at sognepræsten ikke informerer de ansatte tilstrækkeligt, når hun har kirkelige handlinger, og at Lene Matthies flere gange er noteret som udeblevet fra møder med sognebørn. Leo Kamstrup Olesen understreger, at det er rygter forstået på den måde, at han ikke har fået en skriftlig klage eller tilladelse til at bringe oplysningerne videre med kildeangivelse.

– Det undrer mig, at biskoppen baserer en redegørelse til Kirkeministeriet på rygter. Den mistillid, biskop og provst giver udtryk for, at begge sogne har til præsten, savner jeg bevidnet dokumentation for i materialet, siger kirkeretsekspert Jørgen Stenbæk, som har læst biskoppens redegørelse.

Noget andet, som undrer Jørgen Stenbæk, er, at det årelange betændte arbejdsmiljø i Vor Frelsers Kirke ikke inddrages i redegørelsen.

Arbejdstilsynet nævnes to gange: i et referat af et brev fra sognepræstens advokat, hvor han undrer sig over, at Arbejdstilsynets rapport ikke nævnes, og i Vor Frelsers Sogns menighedsråds brev til politiet, hvori det meddeler, at de ikke vil anke politiets afgørelse om, at der ikke rejses sag om tyveri. Her hedder det fra menighedsrådet: "Københavns Politi synes øjensynligt også ved afgørelsen at lægge vægt på, at der på arbejdspladsen skulle være interne konflikter, og at Lene Matthies skulle have været udsat for gruppemobning."

Efter en anmeldelse på grund af det psykiske arbejdsmiljø af Vor Frelsers Kirke i 2001 blev der fra Arbejdstilsynets side udført en egentlig undersøgelse, som resulterede i et udkast til rapport i december sidste år. Heri hedder det, at der er store problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Menighedsrådet var dengang uenige – og biskoppen siger også til Kristeligt Dagblad, at han ikke har medtaget rapporten, fordi den er behæftet med notoriske fejl.

I Arbejdstilsynet medgiver jurist Arendse Jacobi, at der var faktuelle fejl i rapporten.

– Og dertil har både biskoppen og menighedsrådet sagt, at der er sket meget med arbejdsmiljøet siden vores besøg. Så aftalen nu er, at vi kommer igen efter ombygningen af Vor Frelsers Kirke. Vor Frelsers Kirke lukker den 1. juli. Ombygningen forventes afsluttet i 2008.

Det er ikke givet, at de tre kvinder, der måske står over for en fyring, er enige i, at arbejdsmiljøet er blevet bedre.

Lene Matthies har ikke selv ønsket at deltage med kommentarer i denne artikel. Mens hun af flere beskrives som besværlig, bramfri og aftalemæssigt upålidelig, så taler andre om den dygtige, generøse og alternative, men også lidt forvirrede præst, som har haft problemer med at manøvrere mellem de "to hanelefanter" – tidligere sognepræst Mogens Hansen, Vor Frelsers, og Flemming Pless i Christians Kirke, hvis kærlighed til hinanden kan ligge på et meget lille sted. "En behændigere præst end Lene kunne have fået det bedste ud af det. Men hun har også været hæmmet af, at 50 procents tid i den ene kirke og det samme i den anden altid lander på mere end 100 procent. Det er en strukturel umulighed at få det til at hænge sammen."

Eller som organist Ole Olesen, Skt. Stefans Kirke på Nørrebro, som selv har en årelang sag om psykisk arbejdsmiljø i bagagen, siger det.

– Jeg kender ikke Lene Matthies, så jeg har ingen som helst mening om, hvorvidt hun drikker for meget eller ej. Men det er ikke altid, at alkohol er årsagen. Det kan sagtens være et symptom på noget andet. Folkekirken er kendetegnet af en struktur, og man aner ikke hvor man kan vende sig hen, hvis arbejdsgiveren svigter. Og der er svigt i ledelsen i flere stifter, ledelse som ikke tager hånd om tingene, før de kommer så langt ud, at der ingen vej er tilbage, siger den ihærdige tilhænger af mere mægling i folkekirken.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dkFakta

Sagen kort

uNovember 2005: Grundet flere tyverier opstilles et videokamera ved et skab i Stanleys Gaard, sognehus for både Vor Frelsers og Christians Kirker

**23.11.05: Politi, provst, to menighedsrådsformænd og to næstformænd konstaterer på et overvågningsbånd, at Lene Matthies (LM) tager ting fra skabet

**24.11.05: LM til samtale med provsten om videoafsløringerne. Hun sygemelder sig

**05.01.06: Menighedsrådet i Vor Frelsers melder tyveriet til politiet

**09.01.06: LM raskmelder sig

**10.01.06: LM fritages fra tjeneste

**16.03.06: Politiet opgiver at rejse tiltale – biskoppen påklager afgørelsen

**16.05.06: Statsadvokaten tiltræder politiets afgørelse

**29.05.06: Biskoppen beder Kirkeministeriet iværksætte en tjenstlig samtale med henblik på afskedigelse af LM