Alle gravide skal tilbydes fosterundersøgelser

Sundhedsstyrelsen lægger op til ny model, der vil finde mange flere fostre med kromosomfejl

Antallet af børn, der fødes med Downs Syndrom, også kaldet mongolisme, vil blive reduceret markant med en ny type fosterundersøgelser, som Sundhedsstyrelsen lægger op til i en rapport, der kommer om en måned.

Styrelsen foreslår, at samtlige gravide tilbydes en såkaldt risikovurdering, hvor en ultralydsscanning kombineret med en blodprøve tidligt i graviditeten vil kunne fortælle kvinden, om hun har en øget risiko for at få et mongolbarn.

Fem procent af kvinderne vil have en sådan øget risiko, og de vil dernæst få tilbudt en fostervandsprøve, der med 100 procent sikkerhed kan fastslå, om deres barn har kromosomfejl.

Kvinderne vil på den måde allerede i 13. svangerskabsuge få at vide, at de venter et mongolbarn.

- På den måde vil vi finde 80 procent af alle fostre med Downs Syndrom mod blot 40 procent i dag, siger overlæge Peter K.A. Jensen fra klinisk-genetisk afdeling på Århus Kommunehospital.

75-100 mongolbørn

Peter K.A. Jensen forventer, at 85 til 90 procent af de gravide vil tage imod et tilbud om risikovurdering, og da man ved, at så godt som alle, der får at vide, at de venter et mongolbarn, vælger en abort, vil det betyde, at der fremover kun vil blive født 20 til 30 børn med Downs Syndrom om året.

I dag er det kun kvinder over 35 år samt kvinder med handicap i familien, der får tilbudt en fostervands- eller moderkageprøve, som kan fortælle, om de venter et barn med kromosomfejl. Men metoden er ikke særlig effektiv, fordi langt de fleste handicappede børn fødes af kvinder under 35 år, og derfor finder man kun 40 procent af alle mongoler ved metoden. Det betyder, at der årligt bliver født 75 til 100 mongolbørn, og det tal har ligget stabilt i mange år. Dertil kommer, at en procent af de 7500 kvinder, der hvert år får lavet en fostervands- eller moderkageprøve, spontant aborterer efter en sådan prøve.

- Alder er ikke nogen særlig god måde at vurdere risikoen for at føde handicappede børn på. Ved først at risikovurdere kvinderne ved hjælp af en scanning, kan vi reducere antallet af moderkage- og fostervandsprøver fra de nuværende 7500 til omkring 2000, og dermed vil vi også se et markant fald i de spontane aborter, siger Peter K.A. Jensen.

Forkert signal

Kit Boel, der er formand for Landsforeningen Downs Syndrom, deler ikke lægernes begejstring over det nye tilbud. Hun kalder det et tydeligt signal fra samfundets side om, at der er mennesker, man ønsker at udrydde.

- Man udelukker nogle bestemte børn fra at blive født, og det får vidtrækkende konsekvenser for vores måde at se på mennesker på. Desuden ved vi, at et sådant tilbud hurtigt bliver en del af normen og derfor svært at sige nej til, siger Kit Boel, som også mener, at de børn, der alligevel bliver født som mongoler, vil få det svært, fordi de i endnu højere grad end i dag vil være et særsyn.

Det Etiske Råd beskæftigede sig sidst med fosterundersøgelser i 1998, og jordemoder Pelse Helms Kaae, der er medlem af rådet, peger på, at informationen til de gravide skal være i orden ved det nye tilbud.

- Informationen skal være rigtig, og man skal være sikker på, at parret har forstået oplysningerne og konsekvenserne af undersøgelsen, siger Pelse Helms Kaae.

Hun mener, at en risikovurdering af samtlige gravide kan føre til en »bekymringsgørelse« af de gravide, ligesom der nemt kan opstå et pres på de familier, der fravælger tilbudet om fosterundersøgelse.

dahl-hansenkristeligt-dagblad.dk