Alternativ behandling er nu en del af medicinstudiet

Medicinstuderende bruger i højere grad alternativ behandling end befolkningen. De studerende har i årevis kæmpet for at få undervisning om alternativ behandling, og det er nu lykkedes i både København, Århus og Odense

En fod med fire akupunkturnåle.
En fod med fire akupunkturnåle.

Unge medicinstuderende har for længst erkendt, at der er en stigende interesse for alternativ behandling blandt befolkningen, og det har nu lykkedes dem at få sat alternativ behandling på skemaet på medicinuddannelserne.

Både Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet har for nyligt indført undervisning i alternativ behandling. En ny undersøgelse på Københavns Universitet blandt 470 studerende lavet af gruppen Medicinstuderendes Interessegruppe for Komplementær og Alternativ Medicin (MIKAM) viser også, at 88 procent af de studerende er enige i, at det er relevant for læger at have en basal viden om alternativ behandling, mens 70 procent mener, at alternative behandlingsformer indeholder teorier og tilbud, der kan være brugbare for den konventionelle medicin. 7 ud af 10 studerende på Københavns Universitet bruger eller har brugt alternativ behandling, og det er mere end befolkningen generelt, hvor knap halvdelen har brugt det, viser den nyeste undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Ifølge Jørgen Olsen, professor dr.med. og studieleder på Medicin i København, lærer de studerende ikke at bruge alternativ behandling, men undervises i komplikationer. Dermed afviser han, at medicinstudiet blåstempler alternativ behandling ved at undervise i det.

"I studienævnet har der været en gruppe studerende, der har været meget interesseret i at få alternativ behandling med i undervisningen. Det har betydet, at der nu undervises i kosttilskud og naturlægemidler og de sammenstød, der kan være mellem det alternative og lægens ordinerede medicin."

Siden foråret har undervisningen fyldt to timer på kandidatuddannelsen, og det bliver efter planen udvidet til seks timer fra foråret 2011, hvor der undervises i flere alternative behandlingsformer.

Tidligere formand for MIKAM, cand.med. Nicolai Damgaard-Mørch er glad for, at alternativ behandling nu er en del af studiet.

"Det er en del af lægerollen at sætte sig ind i patientens sundhedsopfattelse og livssyn og sørge for, at alternativ behandling ikke er et tabu. Det er vigtigt at vide noget om det. Der er eksempelvis en urt, perikon, som er meget udbredt og bruges til antidepressiv behandling. Men den opregulerer leverenzymerne, som så nedbryder hundredevis af andre typer medicin. Det kan være meget farligt for patienten, hvis medicinen ikke virker."

På Syddansk Universitet er et valgfag på 20 timer for nyligt skåret væk, fordi der ikke var tilstrækkelig tilslutning, og nu får de studerende tre timers obligatorisk undervisning om alternativ behandling. Helle Johannessen, professor i humanistisk sundhedsforskning, mener alligevel, at undervisningen burde fylde mere i den obligatoriske del.

"Omkring halvdelen af danskerne har prøvet alternativ behandling, og det tal er langt større for sygdomsgrupperne, der bruger det aktuelt. Derfor er det meget vigtigt at vide noget om alternativ behandling og om muligheder og komplikationer ved at bruge det. Der er eksempelvis noget naturmedicin, som kræftpatienter ikke må tage, fordi det modvirker kemoterapien."

Hun peger på, at læger er blevet mere åbne over for den alternative behandling.

"Men de er opdraget til, at der skal være evidens – altså videnskabeligt bevis – for virkningen, før det kan bruges i det offentlige sundhedssystem. Og det er akilleshælen for alternativ behandling i vore dage."

schnabel@kristeligt-dagblad.dk