Hvad skal være Alternativets religionspolitik?
Området er nok ikke det enkleste for partiet at finde fodslag omkring, da medlemmerne udgør en meget broget skare, der blandt andre tæller sognepræst Ulla Sandbæk, formanden for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, samt tidligere kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen.
Men som det fremgik af avisen i går, ser det ud til, at netop ligestilling mellem forskellige trossamfund er et af de områder, Alternativet vil arbejde for. Det var i hvert fald et tema, der optog mange af de fremmødte til en såkaldt søndagssalon i partiet, hvor religionspolitik var emnet for den frie debat.
Og ifølge lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Carsten Bagge Laustsen vil et fokus på ligestilling også kunne give Alternativet nogle oplagte lavthængende frugter at høste. Noget, der for ham at se også er ved at være nødvendigt for partiet.
”Jeg tror, de har behov for at positionere sig og vise, at de kan opnå nogle politiske resultater. Det har vi ikke rigtigt set endnu, og det ville de måske kunne gøre her. Derfor tror jeg heller ikke, at vi vil se partiet gå ud med en mere radikal religionspolitik som for eksempel at adskille stat og kirke eller omvendt at gøre alle trossamfund til et statsanliggende på linje med folkekirken. De er sikkert helt med på, at det lige nu ikke er en vindersag at gøre op med ideen om Danmark som et kristent land eller at gå for meget op imod de aktuelle politiske tiltag, vi for eksempel ser over for islamistiske hadprædikanter. Måske i forhold til en besindelse på det retspolitiske, men ikke religionspolitisk,” siger Carsten Bagge Laustsen, der som forsker har beskæftiget sig med forholdet mellem religion og politik.
I stedet for de helt store ideologiske opgør ser han derfor en mere oplagt mulighed for Alternativet i at gå ind for mindre, men mere realistiske politiske ændringer.
”Hvis målet er større ligestilling, så kunne de noget mindre drastiske forslag for eksempel være, at man lod staten overtage registreringen af fødsel og død, så alle ikke-kristne undgik at skulle henvende sig til folkekirken i den anledning. Andre forslag kunne være, at kristendomskundskab bliver til religionsundervisning, at religiøse mindretal får deres egne gravpladser og mulighed for selv at udnytte et antal helligdage i forhold til deres egen tro, og at andre trossamfund generelt får lettere adgang til at opføre religiøse bygninger, der flugter med deres religion,” siger Carsten Bagge Laustsen.
Men hvor Carsten Bagge Laustsen mest tror på de lavthængende frugter som et realistisk bud på Alternativets religionspolitik, kunne Sune Lægaard, der er lektor i filosofi ved Roskilde Universitet, godt forstille sig en mere vidtgående vision for partiet.
”Nu er det selvfølgelig svært at forudse, hvor de lander, for det er et parti med meget forskellige medlemmer, og de er jo også løbende i gang med at udvikle deres politik. Men hvis man vil arbejde med ligestilling og inklusion mellem trossamfund, så kan de jo gøre det på to måder: enten som i USA, hvor det religiøse slet ikke er et anliggende for staten, der på den måde heller ikke skal anerkende nogen, og hvor ingen trossamfund derfor har særlige rettigheder, som for eksempel vielsesbemyndigelse. Staten skal derimod trække sig helt ud. Men jeg tror ikke, de går den vej, for det vil kræve en ændring af Grundloven, som en del af partiets medlemmer nok vil være skeptiske over for,” siger Sune Lægaard.
Han peger i stedet på en alternativ model, som efter hans mening kunne være et bud på en mulig religionspolitik for Alternativet.
”I stedet for at adskille kunne de gå ind for en pluralisering, så staten ikke kun har én trosretning, men at den officielle status udbredes til alle. Det ville være en ordning, der stillede alle trossamfund ens, og selv ateisterne kunne være med i den model, lige som det sker i Norge med Human-Etisk Forbund. Den norske stat støtter alle trossamfund ud fra deres størrelse, så folkekirken ville stadig få størst økonomisk støtte, og i praksis er vi jo faktisk ved at gå den vej, når vi for eksempel giver vielsesbemyndigelse til andre end folkekirken,” siger Sune Lægaard.
Han mener, at et sådant forslag vil kunne få støtte fra en række partier, for eksempel S og SF, der netop ikke i deres programpolitik ønsker en adskillelse af kirke og stat, som Enhedslisten og De Radikale går ind for.
”For modellen kan indføres uden faktisk at anfægte folkekirken eller kræve en ændring af Grundloven, hvor der jo ikke står noget om, at staten ikke må støtte andre trossamfund end det evangelisk-lutherske. Samtidig giver den så også en større grad af transparens i forhold til trossamfundenes regnskaber, som jo er noget af det, der bliver diskuteret meget nu,” siger Sune Lægaard.
Foreløbig er der dog et stykke tid, til Alternativets officielle religionspolitik ligger klar. Til efteråret indgår de forskellige input fra søndagssalonerne i en række politiske laboratorier, og først derefter samles erfaringerne og sendes videre op igennem partiet.