Analyse: Dansk kristendom står stærkt i 2050

Fire ud af fem danskere vil være kristne om 35 år, beregner anerkendt amerikansk analyseinstitut

En amerikansk undersøgelse forudser, at andelen af danskere, der kalder sig kristne, i 2050 vil være 78,6%. Arkivfoto.
En amerikansk undersøgelse forudser, at andelen af danskere, der kalder sig kristne, i 2050 vil være 78,6%. Arkivfoto. Foto: Terkel Broe Christensen/ Denmark.

De sidste mange år er remsen blevet gentaget igen og igen: Medlemstallet rasler ned i folkekirken, og kristendommen er på tilbagetog i Danmark. Men er den udvikling nu så sikker?

Det er i hvert fald ikke, hvad det fremtrædende amerikanske analyseinstitut Pew Research Center når frem til i sin seneste prognose for verdens religiøse udvikling. For hvor kristendommen mange steder i Europa går hastigt tilbage, ser de næste årtier mere stabile ud for majoritetsreligionen i Danmark. Pew Research Center vurderer, at der i 2050 stadig vil være 78,6 procent af danskerne, der er kristne, mens tallet for 2010 er 83 procent.

Det glæder Nana Hauge, valgmenighedspræst i Høve og Havrebjerg på Sydsjælland, samt redaktør af nettidsskriftet NytBabel.

”Mange holder stædigt fast i det, vi troede på i 1990'erne, nemlig at religionen og kristendommen ville forsvinde i Danmark, jo mere oplyste og kloge vi blev. Men det viste sig i løbet af 00'erne, at det ikke forholdt sig sådan,” siger hun. Hun peger på, at den danske folkekirke står stærkt trods sekularisering, og ser ingen grund til, at det skulle ændre sig i løbet af de næste 35 år.

”Jeg fornemmer rundt omkring, at den yngre generation er meget bevidste om, at kristendommen er noget, de gerne vil,” siger hun.

”I forhold til min generation, som blev svigtet i forhold til at blive oplært i den kristne børnelærdom, har de yngre generationer en større viden om kirke og kristendom, og de har lyst til kristendommen. Jeg håber bare på, at den tendens, der har været de sidste par år, hvor folkekirken er løbet lidt for meget efter tidsånden, vil stoppe. Jeg håber, at man vil besinde sig på, at den måde, vi har forkyndt evangeliet på i mange hundrede år, holder. At det er det, der står tilbage.”

Peter Lüchau, religionssociolog ved Københavns Universitet, har beskæftiget sig med religionsstatistik i mange år. Ifølge ham kommer folkekirken dog netop til at være en kirke, hvor medlemmerne shopper rundt mellem tilbuddene.

”Udviklingen i kristendommen i Danmark viser, at danskerne er kristne på en måde, som inddrager folkekirken. Vi bruger den aktivt. Men når det er sagt, er folkekirken også en dialogpartner, hvor man tager det, man kan lide, og så fylder man selv i for resten. Den udvikling vil fortsætte med de næste generationer, og det vil sige, at det vil blive mere markant om 35 år. Folkekirken vil stadig stå stærkt, men den vil være mere alsidig, end den er nu, og medlemsskaren vil være mere forskelligartet end tidligere,” siger han.

Han vurderer, at tallene fra Pew Research Center ikke tager højde for, at indvandringen af personer med andre religioner end den kristne er stagneret og derfor ikke vil påvirke kristendommen i Danmark fremover.

”Jeg tror, at det lille fald i kristendommen i Danmark vil være endnu mindre. Jeg kiggede for nylig på udviklingen i Norge og Sverige, og i Norge har statskirken i dén grad mistet medlemmer. Det er ikke sket i Danmark. I den forstand er vi 'mere kristne', vi bliver ikke afkristnet,” siger han.

Samtidig med at kristendommen oplever en lille tilbagegang i Danmark, fordobles andelen af danskere, der bekender sig til islam. Og hvad det kan få af betydning for det danske landskab afhænger ifølge folketingskandidat for De Konservative Naser Khader helt af, hvilken type af islam, der vinder frem.

”Hvis det er den fredelige del af islam, den tolerante, humanistiske del, så er jeg ikke bekymret. Men hvis den politiske islam bliver toneangivende, er jeg meget bekymret,” siger han. Han mener, den danske folkekirke har en klar opgave.

Artiklen fortsætter under grafikken 


”Vi har en tendens til at tage folkekirken for givet, for den er der bare. Jo mere fremtrædende og politisk islam bliver, jo mere synes jeg, at kirken skal gå i offensiven og gøre opmærksom på de kristne luthersk-evangelisk danske fortræffeligheder. Hvis man skal forsvare kirken, skal man også forklare den,” siger han.

Han peger dog ligesom Nana Hauge på, at danskerne er meget mere interesseret i kristendommen og dens påvirkning på den danske kultur, og dermed er han ikke bekymret for dens fremtid i Danmark.

”Danskerne er vant til at holde religion tæt ind til kroppen, men jeg har de seneste år oplevet flere sige uden at rødme, at de tror på Gud,” siger han.

NYT ARBEJDSÅRS-GUDSTJENESTE.: Budolfi Kirke var mandag morgen d. 3. januar 2010 rammen om den traditionsrige gudstjeneste, der markerer starten på et nyt arbejdsår i Aalborg Kommune. Kommunens styrelse, politi, militær, beredskabsstyrelse, skolevæsen m.m var inviteret, og i år blev det med Guds ord fra den nye biskop Henning Toft Bro, der blev bispeviet den 9. maj 2010. Det er femte gang gudstjenesten afholdes.
NYT ARBEJDSÅRS-GUDSTJENESTE.: Budolfi Kirke var mandag morgen d. 3. januar 2010 rammen om den traditionsrige gudstjeneste, der markerer starten på et nyt arbejdsår i Aalborg Kommune. Kommunens styrelse, politi, militær, beredskabsstyrelse, skolevæsen m.m var inviteret, og i år blev det med Guds ord fra den nye biskop Henning Toft Bro, der blev bispeviet den 9. maj 2010. Det er femte gang gudstjenesten afholdes.