Verden bebos af indianere, men den regeres af svenskere.
Det er den nu snart 85-årige amerikanske religionssociolog Peter Berger, der har forklaret verdenssituationen på den måde: De allerfleste mennesker er religiøse på forskellig vis, ligesom indianerne. Men regeringskontorer, samfundets ledende poster og medierne domineres af sekularister, som Berger her lader svenskerne repræsentere, fordi Sverige blandt religionssociologer regnes som verdens mest sekulære land.
Det er meget sigende, at ordet religion ikke forekommer i den tidligere amerikanske udenrigsminister Henry Kissingers 900 sider store lærebog i politologi fra 1990erne. Siden 2001 er de uddannelser, der leverer folk til regeringskontorerne, blevet en smule mere opmærksomme på, at langt de fleste mennesker i verden lever og tænker som en slags indianere. Men bureaukraterne i samfundets ledelse, ofte til og med folkeskolen, er fortsat alt for ofte folk uden gehør for religion og ofte også uden viden om simple religiøse sammenhænge.
LÆS OGSÅ: Publikum vender altid tilbage til mr. Christmas
Det typiske i den vestlige verden, ikke mindst i Danmark, er, at sekularismen er defineret ud fra modstanden mod den dominerende kristendom i samfundet. Derfor lukker sekularisterne i ren berøringsangst øjnene for de positive sider i kristendommen, som de kunne alliere sig med, hvis de vil fremme humane forhold. Og er de kristne i nød som i Mellemøsten, vender de det døve øre til. Men sekularister er retsindige folk, der gerne forsvarer minoriteter som for eksempel muslimerne her i Danmark. Det har været et belejligt argument for mange sekularister, for eksempel dem i skolernes ledelse, at man jo skal tage hensyn til muslimernes anderledes religion. Derfor må man nedtone kristendommen og for eksempel ikke sende skolebørn til juleafslutningen i den lokale kirke.
Jul efter jul, og til daglig med, kan man konstatere, hvad der også blev grundigt dokumenteret i Kristeligt Dagblad før jul i 2013: at muslimerne er mere end glade for at være med til den kristne jul og synge med på Dejlig er jorden og meget mere. Hertil kommer, at det store flertal i den samlede danske befolkning, inklusive muslimerne, siger ja til, at skolebørnene kan tages med til julegudstjeneste (80 procent siger ja, 15 procent siger nej), at der kan spilles krybbespil (86 procent siger ja, 11 procent siger nej), og at der kan synges salmer (91 procent siger ja, 6 procent siger nej). Det er meget overbevisende tal, som kunne læses her i avisen den 17. december. Danskernes markante ønske om at give kristendommen plads, og særligt da til jul, støttes af ledende samfundsfilosoffer uden for den danske andedam.
Den store tyske samfunds-filosof Jürgen Habermas, der er af samme årgang som Peter Berger, krævede i sine yngre dage, at religiøse mennesker skulle oversætte deres holdninger til sekulært sprog, hvis de ville deltage i den politiske debat. I de senere år har han ændret standpunkt på to måder. Dels fremhæver han, at sekularister har lige så meget pligt til at forstå religiøse menneskers sprogbrug som omvendt. Dels understreger han, at det er selvmorderisk adfærd, når sekularisterne vil afskære samfundet fra de menings- og identitetsgivende ressourcer i religiøse traditioner.
At udradere den kristne tradition, som Europa er bygget op omkring, er en gang uansvarlig postmoderne snak, siger Habermas bramfrit i dag. Og danskerne er enige, selvom sekularisterne blandt beslutningstagerne fortsat leder efter undskyldninger til at få fjernet de kristne traditioner.Det handler for danskerne ikke om, at de kristne traditioner skal være enerådende. Det handler om, at vi alle, også børnene, har brug for at omgås med menings- og identitetsgivende ressourcer. Hvis sekularisterne, som især Humanistisk Selskab i dag forsøger det, vil stille op med alternative, bæredygtige traditioner, skal de være velkomne. Så kunne skolerne på skift sende børnene til juleafslutning i folkekirken og hos andre med stærke traditioner.
Hans Raun Iversen er lektor i teologi på Københavns Universitet