Hvordan gør man plads til religiøs fordybelse i det moderne menneskes travle hverdag? Svaret findes i en lille hvid glasskål i hvert fald hvis man spørger præsten Anna Helleberg Kluge, som sammen med Leise Christensen, Peter Nejsum og Signe Malene Berg har udgivet andagtsmaterialet Livtag.
Materialet består ud over en boks med fire små bøger af en glasskål, som skal være et fast punkt for øjnene under andagten. Det er især skålen, der adskiller andagtsmaterialet fra andre andagtsbøger.
LÆS OGSÅ: Tid til læsning om tro og det alment menneskelige
Genren har en lang historie bag sig. Siden Thomas Kingo i 1674 udgav første del af sin andagtsbog Åndeligt sjungekor, er der udkommet utallige andagtsbøger, men Livtag er en ny version af slagsen. Det er religionspædagogisk materiale til voksne, som imødekommer en travl hverdag og har en glasskål som middel til koncentration.
Det er en utopi at tro, at man kan få folk ned i kirken til andagt hver dag et helt år igennem. Så det her er et fornuftigt alternativ, der både kan bruges hjemme og i fællesskaber, mener Anna Kluge, som er præst i Sankt Povls Kirke i Korsør.
Hun siger, at skålen skal forhindre, at andagtsbøgerne bliver læst over morgenmaden eller med det ene øje rettet mod fjernsynsskærmen. Fokuset på skålen og dens symbolske indhold skal bevare koncentrationen om selve andagten.
Man kunne fristes til at spørge, hvad det har med kristendom at gøre, men for Anna Kluge er der ingen tvivl om, at det er kristendommen, der er i centrum. Det er blot andre midler, der står omkring den.
Med det her materiale vil vi gerne vise det moderne menneske, hvordan kristendommen kan gøre livet dybere. Alle kender til glæde, men når glæden tolkes kristent, kommer der flere nuancer på det, siger Anna Kluge.
For at opfordre til at tage en ting ad gangen i en hektisk hverdag er materialet delt op i fire små bøger med korte bibelcitater, uddrag fra salmer og beskrivelser af, hvordan andagten kan holdes.
Det er jo virkelig kunsten for det moderne menneske at blive ét sted ad gangen og modstå fristelsen til at lade tankerne flyde til alle mulige andre ting, mener Anna Kluge.
Bøgerne er delt op i temaerne glæde, krise, hengivelse og det onde. Hvert tema har sit eget element, for eksempel hører elementet jord til glæde. Ifølge Anna Kluge giver det i en kristen fortolkning, hvor mennesket blev skabt af jord, mening, at jord er forbundet med glæde. Under andagten er det derfor jord, glasskålen skal fyldes med. Det er med andre ord meningen, at skålens symbolske indhold skal visualisere abstrakte tanker.
Der var mange overvejelser om skålens udformning. Den skulle gerne kunne kendes fra ymerskålen, men den skulle heller ikke larme for meget og tage hele opmærksomheden.
Det er ikke et mystisk ritual, men en konkret ting, som alle kan bruge, siger Anna Kluge og påpeger, at skålen ikke må sluges af dagligdagen og ende som sukkerskål, men tværtimod skal opfordre til fordybelse og koncentration.
Denne form er både for at undgå, at kristendom kun er noget, vi har i kirken. Og samtidig undgå, at det udelukkende bliver privat, siger Anna Kluge, som håber, at andre præster vil bruge materialet i kirkens undervisning.