Anholt begraver selv sine beboere

En sognepræst er alt man har brug for på Anholt, når en beboer skal begraves

På Anholt hjælper de lokale når en beboer skal begraves
På Anholt hjælper de lokale når en beboer skal begraves. Foto: Dieter Betz Denmark.

Døden er ikke upersonlig på Anholt. Her tager beboerne sig selv af de afdøde øboere når de skal begraves.

Graveren selv skal ikke gøre noget. Han er sat ud af spillet. Det er befolkningen selv der graver hullet, siger Anne Lautrup Damkjer Lyngsø til P4.

LÆS OGSÅ: BILLEDSERIE: Danmarks skønneste øer

Hun er sognepræst på Anholt, hvor dødsfald per tradition involverer lokalbefolkning helt ned på et lavpraktisk plan. Seks mænd med godt skovl-tække tager sig af begivenhederne, når en indbygger skal sænkes i jorden.

Der er ikke ansat nogen bedemand på Anholt. Så derfor udvælger de pårørende en bedemand, som klarer alt det praktiske og orienterer alle øens beboere om dødsfaldet. Der er ingen gravemaskine på kirkegården og derfor bliver der udpeget et graverhold som laver hullet og får varm mad af de efterladte, siger øens sognepræst.

Liselotte Arentz Sørensen er formand for borgerforeningen i Kattegat. Hun synes, ligesom sognepræsten, at øens begravelsesskik er nærværende og personlig.

Hele proceduren i det gør at man får bearbejdet sorg på en ret fin måde. Døden bliver ikke fremmedgjort. Man har fingrene helt nede i den, siger Liselotte Arentz Sørensen.

Anholts øboere har tradition for selv at håndtere praktisk arbejde og det bliver afspejlet i deres begravelseskultur. Der er risiko for sandskred i graven og det kan være svært at få en bedemand til øen hurtigt, derfor smøger de selv ærmerne op og gør gravstedet klar til begravelsesceremonien.

LÆS OGSÅ: Folkekirkens fornyelse er gået udendørs

Nytilflyttere og turister er mindre fortrolige med denne fremgangsmåde, af denne grund kaster de typisk nysgerrige blikke mod gravholdet, som slæber kiste og skovl langs de idylliske landeveje.

Det får et præg af 'Fiskerne'. Og jeg kan godt forstå, at man føler, at man er trådt ind i noget som på den måde er meget gammeldags, siger Liselotte Sørensen.