Når tidligere amagerprovst Leo Kamstrup-Olesen for 10 år siden mødte op til et sognearrangement, 10 minutter inden det begyndte, var der dækket op. Tallerkener til kage, teskeer og kaffekopper stod snorlige, og kaffen bryggede i køkkenet. Sådan er det stadig i dag, men alligevel er noget ændret.
For hvor det tidligere var frivillige, som stod for borddækningen, er opgaverne i dag overtaget af lønnede kirketjenere.
”Jeg kan godt savne de frivillige, men jeg må sande, at kirketjenerne har overtaget,” siger Leo Kamstrup-Olesen, der indtil for nylig var provst i Amager Provsti i København.
Kirkeministeriet bekræfter Leo Kamstrup-Olsens observationer. Der er kommet flere hænder til papirarbejde på kirkekontorerne til at arrangere babysalmesang og til at brygge kaffen.
Tal fra Kirkeministeret viser, at udgifter til kirkefunktionærer er steget med 370 millioner kroner i faste priser på under 10 år. Tallet dækker folkekirkens lokalt ansatte, men ikke kirkegårdspersonale.
Men frivilligheden er langtfra steget i samme grad. Der findes ingen nyere samlet opgørelse over folkekirkens frivillige, og flere iagttagere, som Kristeligt Dagblad har talt med, vurderer, at antallet af frivillige i folkekirken er faldet. En af dem er Sidsel Kjems, ph.d., der forsker i frivillighed og økonomi i de nordiske kirker.
”Mit indtryk er, at frivilligheden er begrænset, bortset fra dem, der er aktive i menighedsrådene. Tidligere har der været flere frivillige, men fordi den danske folkekirke er vokset økonomisk, er der blevet mulighed for at ansætte flere. Og med væksten har man den mulighed hvert år. Så de, der tidligere kom og bryggede kaffe gratis, er ansat i dag, og når forældrene går til babysalmesang med deres barn, mødes de også af en ansat,” siger Sidsel Kjems.
Men på det frivillige område skiller den danske folkekirke sig ud i forhold til eksempelvis den engelske kirke, Church of England, påpeger Sidsel Kjems. Det skyldes særligt de gode økonomiske forhold i folkekirken.
”I den engelske kirke bliver præstegerningen eksempelvis oftere udført af frivillige præster, og sådan et niveau af frivillighed ville jo være helt utænkeligt i Danmark. I de kirker, hvor de ikke har så mange penge, fylder frivillige mere, men det er simpelthen ikke nødvendigt i Danmark,” siger Sidsel Kjems.
Det er en stående diskussion i organisationer som folkekirken, om fastansættelser styrker eller mindsker frivilligheden, påpeger Bent Meier Sørensen, professor mso i organisationsfilosofi ved Copenhagen Business School.
”Men det er klart, at der kan være en fare i at være for velpolstret i en organisation, der som folkekirken fundamentalt set beror på frivillighed, da der jo ingen tvang er i forhold til at være medlem. Et andet element for frivillighedens kår i folkekirken er, og det er måske et mere kulturpessimistisk element, at folkekirkeligt arbejde er svært at skrive på cv’et. De fritidsaktiviteter, folk dyrker i dag, er nogle, man knytter til sin karriere, fitness og maraton eksempelvis, og i den konkurrence giver folkekirken ikke samme feedback i retning af karrierevinklen. Men det er jo også det smukke ved folkekirken,” siger Bent Meier Sørensen.
Tilbage på det kirkelige Amager er der stadig lommer af frivillige, men det generelle billede er, at der er blevet færre frivillige, vurderer Leo Kamstrup-Olesen.
”Og det er det samme, jeg hører fra de øvrige provstier. Man kan sige, at det bliver et problem for engagementet lokalt i kirken, for når man er engageret i noget, bliver man også mere glad for det. Det er ikke, fordi frivillige skal overtage kerneopgaverne, men det er ærgerligt, at det frivillige engagement ikke er større,” siger Leo Kamstrup-Olesen.
Lønudgifter er den største enkeltomkostning i folkekirken, påpeger Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Derfor er det oplagt at se på den post, hvis man har en målsætning om at reducere omkostningerne i kirken.
”Der er ikke sket en reduktion i lønudgifterne til kirkefunktionærer, men det er der på kirkegårdene,” konstaterer Søren Abildgaard.
Han genkender billedet af frivillige kaffebryggere, som er afløst af professionelle.
”Har man eksempelvis ikke et stærkt menighedsgrundlag lokalt, mens man stadig skal døbe, vie og begrave, så kommer der en professionalisering, og det kan forskyde balancen mellem frivillige og ansatte i folkekirken. Men det handler om, hvorvidt folkekirkemedlemmerne ser sig selv som en del af en menighed, eller om de ser sig selv som nogle, der bruger kirken lejlighedsvist,” siger Søren Abildgaard.