Arkæologi og nationalisme går hånd i hånd

Golanhøjderne tillægges stor kulturhistorisk værdi af både Israel og Syrien

På begge sider af den syrisk-israelske grænse er arkæologer enige om, at kundskaben bliver den tabende part i kombinationen af politik og videnskab. De er også enige om, at historien kan blive fordrejet. Og arkæologien er ikke en undtagelse i dette område, hvor politik gennemtrænger næsten alt. De arkæologiske steder i Golanhøjderne, hvis historie stederne afspejler, er et særligt følsomt emne på dette tidspunkt, da Syrien og Israel forsøger at gøre en ende på 50 års fjendtlighed. Golanhøjderne, der blev besat af Israel under krigen i Mellemøsten i 1967 og annekteret i 1981, er den pris, Syrien beder om for en fred, der omfatter diplomatiske og handelsmæssige relationer, åbne grænser og sikkerhedsaftaler. I løbet af de seneste 33 år er adskillige bibelske steder og steder, der er omtalt i Talmud, blevet udgravet sammen med de præhistoriske. Syrien forventes at forsøge at få alle kulturgenstande, der er blevet fjernet, tilbage. Mange af dem befinder sig på israelske museer. Et stykke gulvmosaik fra Hamat Gader, der daterer sig tilbage til det fjerde århundrede, er udstillet i foyeren til Højesterets bygning i Jerusalem. De varme kilder i Hamat Gader gjorde stedet populært så langt tilbage som i den romerske periode. I dag tiltrækker kilderne stadig besøgende, og ruinerne er et nationalt, israelsk parkområde. Israel er interesseret i at sikre, at steder - herunder ruiner af synagoger og en jødisk by, der blev erobret af romerne i 67 f. Kr., bliver bevaret. Efter Israels fredsslutning med Egypten i 1979 afleverede Israel efterhånden alle kulturgenstande, der var udgravet under Israels 15 år lange besættelse af Sinaihalvøen. Men Golanhøjderne har større følelsesmæssig betydning for israelerne. - I Sinai har man faktisk ikke rigtig nogen landsbyer, man kan kalde jødiske, siger Harley Stark, en arkæolog fra Jerusalem. I Golan, siger han, har arkæologerne identificeret landsbyer, der er omtalt i Talmud, og man har fundet jødiske symboler indgraveret i vinduesbjælker. Syriske myndigheder anerkender, at der kun har været gjort lidt ud over de arkæologiske undersøgelser, før Israel besatte området i 1967. På det tidspunkt havde Golanhøjderne allerede været en militær frontlinje i to årtier. Fakta eller digtning? I dag fortæller det glimt af fortiden, som man får gennem israelske og udenlandske arkæologers udgravninger, mere om jødiske og kristne traditioner end om arabisk og islamisk historie. Meningerne er delte, om det faktisk afspejler historien, om det er en uskyldig overdrivelse, eller om det er et skummelt forsøg på at ændre historien. For lederen af Syriens oldtidslevninger, Sultan Muhesen, er sagen klar. Han mener, at Israel har brugt arkæologien til at overdrive en jødisk tilstedeværelse og negligeret andre historiske lag igennem tiderne, især de arabisk-islamiske. - Deres måde at arbejde på i Golanhøjderne har været fuldstændig orienteret mod religiøse og politiske mål, siger Muhesen til AP. - De ønsker at føre bevis for Bibelen. De ønsker at bevise, at de, som de siger, har historisk ret til dette land. Der er i israelsk videnskabelig og populær forskning gjort forsøg på at gøre historisk fordring på Golanhøjderne. Men Muhesen siger, at området er en integreret del af levantinsk, syrisk og arabisk historie i hvert fald fra det andet årtusind før Kristus, og at det er nævnt i kildeskrifter længe før kristendommen. - Hvis der har været et jødisk samfund, burde de ikke overdrive det ved at lave en hel jødisk landsby ud af en hvilken som helst inskription. Vi har det jødiske samfund i Damaskus. Kan vi derfor sige, at Damaskus er en jødisk by? siger han. I dag er der kun 125 jøder tilbage i Syrien, men Damaskus ligger kun 225 kilometer fra Jerusalem, og der har været århundreder, da Syrien var hjemsted for en større jødisk befolkning. Syriske jøder sporer deres rødder til profeten Elias' ophold i Damaskus for 3000 år siden. I 1099, da over 50.000 jøder flygtede fra de kristne hære, der erobrede Jerusalem i det første korstog, begyndte det jødiske samfund at blomstre. For hundrede år siden var der 100.000 jøder i Damaskus. Moshe Hartal, der er arkæolog for det israelske Departement for Oldtidslevninger i Golanhøjderne, siger, at han har lavet udgravninger, der relaterer sig til arabisk-islamiske steder i de nordlige Golanhøjder, men han siger, at der ikke var meget tilbage. Beduinernes nomadetilværelse har ikke efterladt mange spor, siger han. Harley Stark og en syrisk arkæolog holder lige stejlt på, at politik ikke bør påvirke det videnskabelige arbejde, men de er også lige overbeviste om, at det en gang imellem er tilfældet. - Arkæologi er en form for nationalisme, siger Stark og tilføjer, at arkæologer også interesserer sig for hver deres ting. En jødisk arkæolog kan grave gennem islamiske eller kristne lag for at undersøge en synagoge nedenunder, siger han, mens en muslimsk arkæolog måske vil fokusere på en moske og ikke grave yderligere for at afsløre kristne eller jødiske fund. (AP) Oversat af Annelise Ebbe