Armeniernes tro blomstrer efter selvstændighed

20 år efter at Armenien blev et selvstændigt land, bliver der bygget nye kirker, gamle bliver repareret, og flere og flere armeniere bliver troende

Flere armeniere bliver medlemmer af Armeniens kirke efter den lange kommunistiske undertrykkelse af troen. Her er det medlemmer af menigheden i den hellige by Echmiadzin.
Flere armeniere bliver medlemmer af Armeniens kirke efter den lange kommunistiske undertrykkelse af troen. Her er det medlemmer af menigheden i den hellige by Echmiadzin. . Foto: Ota Tiefenböck.

Gud giver mit liv mening, jeg vil ikke kunne leve uden at tro på Gud.

Den 30-årige jurist Aghasi Nazarian fra den armenske hovedstad, Jerevan, er ikke i tvivl. Troen på Gud giver hans liv mening og den ekstra dimension i tilværelsen, som han mener er nødvendig for at have et harmonisk og meningsfyldt liv. Troen giver tryghed og hjælper ham i svære livssituationer; derfor er den blevet en uadskillelig del af hans liv.

LÆS OGSÅ: Armenien vil lære af Danmarks Velfærdsmodel

Gud hjælper mig, når livet går mig imod. Hvis jeg har en dårlig dag, eller hvis jeg har problemer, som umiddelbart er svære at løse, finder jeg et sted, hvor jeg kan være i mit eget rum og tale med Gud. Jeg spørger ham til råds, og det hjælper altid, fortæller Aghasi Nazarian.

Aghasi Nazarian er født i tiden, mens Armenien var en del af Sovjetunionen. Dengang havde Den Armenske Kirke trange vilkår. Begge hans forældre er mere eller mindre ateister, men forældrenes manglende tro og tilhørsforhold til kirken var ingen hindring for, at Aghasi Nazarian fandt sin egen vej til Gud.

Jeg var omkring 15 år, og det kom lige pludseligt, at jeg begyndte at tænke på Gud. Jeg følte, der manglede et eller andet i mit liv. Jeg gik i kirke og talte med folk om deres tro. I dag kan jeg slet ikke forestille mig at leve uden at tro på Gud, siger han.

Aghasi Nazarians historie er ikke enestående. Op imod 80 procent af den armenske befolkning betegner sig i dag som aktivt troende, og det er mange flere end under det sovjetiske styre. Armenierne har, som de første kristne, en lang tradition for kristendom. Kirketjener Sargaz i Den Armenske Kirkes vigtigste kirke i den hellige by Echmiadzin, er ikke i tvivl om, at landets religion oplever en opblomstring.

Landets svære historie, folkemord og undertrykkelse har altid haft en betydning for armeniernes stærke tro og nationale identitet. Hovedparten af armenierne har altid været troende, men i dag kan vi dyrke vores religion uden begrænsninger, og det betyder naturligvis, at flere og flere finder deres vej til Gud, siger han.

Den religiøse opblomstring i landet kan tydeligvis fornemmes i Jerevan, hvor kirkerne altid er fyldte med mennesker, og på alle de mange kirker eller kirkelige bygninger, der efter mange års forsømmelse er blevet renoveret. Jerevan har ligeledes fået sin første rigtige katedral, Surp Grigor Lusavorich-Katedralen, som blev færdigbygget i 2001 og er blevet et af byens nye vartegn. Og alt tyder på, at opblomstringen af armeniernes tro er kommet for at blive.

Min datter er kun otte måneder, men når hun bliver ældre, er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skal fortælle hende om Gud og om alt det gode, det at tro på Gud kan give hende, siger Aghasi Nazarian.