Lige vilkår for alle religioner betyder ingen religion overhovedet. Jammerbugt Kommune, der efter Dansk Røde Kors er landets største asylaktør, vil ikke stille lokaler til rådighed for troende asylsøgere eller fragte dem til kirke eller moské. Fra kommunen lyder begrundelsen, at man ikke vil forskelsbehandle.
”Skal man give rum til kristne asylsøgere, skal det også gives videre til muslimerne på asylcentrene. Det gør vi ikke. I stedet har man besluttet at være neutral på det område,” siger Lene Rauff, netværksmedarbejder i Jammerbugt Asylafdeling, der er en del af Jammerbugt Kommune.
I stedet er de troende flygtninge overladt til frivillige kræfter, hvis de eksempelvis vil i kirke eller moské.
Også hos Dansk Røde Kors, der driver 17 asylcentre i Danmark, forholder man sig ”neutralt” til asylsøgeres religiøse praksis, forklarer asylchef Anne la Cour.
”Vores princip er, at vi er neutrale. Vi hjælper alle uanset etnisk eller religiøs retning. Derfor skal rummene kunne bruges af alle, hvis vi stiller det til rådighed på centeret,” siger Anne la Cour.
Men asylcentrenes politik om religionsneutralitet kan føre til blindhed over for eksempelvis chikane og trusler mod eksempelvis kristne asylsøgere. Det siger Søren Dalsgaard, der er koordinator for Folkekirkens Asylsamarbejde.
”Er man ikke åben over for en religiøs tydning af verden, kan man udvikle en blindhed over for, at konflikter kan have rod i religion. Jeg mener, at det er vigtigt at italesætte religion og forskellene mellem religioner. Det er der, hvor man bliver opmærksom på religionens betydning. Hvis man forholder sig neutralt til religion, risikerer man at negligere den virkelighed, som reelt opleves af de involverede parter som kernen i en eventuel konflikt,” siger Søren Dalsgaard.
Den kritik kan Anne la Cour fra Dansk Røde Kors ikke følge.
”Vi tager det altid meget seriøst, så snart vi bliver bekendt med nogen som helst form for chikane, og selvfølgelig bliver problemer italesat,” siger Anne la Cour.
I Jammerbugt Kommune er asylcentrenes beboere flere gange endt i en kattepine. En enkelt frivillig, Poul Anker Poulsen, har hjulpet de kristne asylsøgere på asylcenteret i Brovst, når de skulle i kirke om søndagen. Men nu har Poul Anker Poulsen taget pladerne af sin bus på grund af rust. Så han kan ikke længere køre de kristne asylsøgere, selvom han gerne vil.
Men der er et reelt behov for kørsel, fortæller Lene Rauff.
”Fordi der ikke er meget offentlig transport i området, er det faktisk et stort problem, når den ene frivillige ikke har kunnet køre. Nogle kristne konvertitter har et stort ønske om at komme i kirke.”
Brian Arly Jacobsen, lektor i religion og politik ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Studier, ser de religionsneutrale asylcentre som et udtryk for en underprioritering af religion i det hele taget.
”Der skal prioriteres benhårdt på asylcentrene. Der er asylsøgere med posttraumatisk stress og asylsøgere, der skal integreres i samfundet. Men mange er flygtet fra hjemlandet på grund af religiøs forfølgelse. De må formodes at være religiøst aktive og have behov for at udtrykke deres religiøsitet. Derfor er det utilfredsstillende, hvis de ikke kan udtrykke deres religiøse tilhørsforhold,” siger Brian Arly Jacobsen.