Ateister bliver islamkritiske

Daniel Agger lever med venstre back

At danske ateister bruger tid på at kritisere andre religioner end kristendommen, ser generalsekretær i Bibelselskabet og religionssociolog Morten Thomsen Højsgaard som en klar udvidelse af det ateistiske fokus. Foto: Christian Lindgren Denmark / Scanpix

Sådan gjorde vi

En søgning på ordene islam eller muslim samt sproglige afledninger giver 68 avisartikler, som også indeholder navnet Ateistisk Selskab. Søger man derimod på Ateistisk Selskab og kombinerer med ordene kristen og kristendom samt sproglige afledninger, finder man 188 artikler.

Bytter man navnet Ateistisk Selskab ud med Humanistisk Samfund og laver samme øvelse, giver søgningen 49 artikler om islam og 158 artikler om kristendom.

Søgningen er ikke udtømmende, men giver et fingerpeg om de religionskritiske organisationers foretrukne emner igennem 10 år i en række landsdækkende dagblade: Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Information, Børsen, BT og Ekstra Bladet.

relevante temaer

Flere danske ateister sender kritiske blikke mod islam. Naturligt i en kultur, hvor kristendommen er gået fra magt til afmagt, siger ekspert

Vi er begyndt at samle mod til også at tale imod islam.

Sådan lyder det fra Frank Grevil, formand for Ateistisk Selskab.

Organisationen har netop fejret sin 10-års fødselsdag, og i den kommende tid vil dens fokus i stigende grad blive rettet mod islam og muslimer i Danmark, fortæller formanden.

LÆS OGSÅ: Sjofelt over for lægevidenskaben at hævde, man kan helbrede ved tro

Islam er modsat folkekirken på fremmarch. Og det er en religion med en helt anderledes intern disciplin, der gør, at man ikke bare bryder med sin tro. På det personlige plan er det i hvert fald forbundet med stor risiko at gøre det. Og vi mener ikke, at islam skal have lov til at skræmme andre fra at mene, at religion skal dyrkes på det tilbagetrukne, private plan, siger Frank Grevil.

Organisationen har endnu ikke en færdig strategi for, hvordan den vil arbejde med islam. Men et muligt tiltag kunne være en folder, der oplyser unge i konfirmations-alderen om islam på linje med den folder, Ateistisk Selskab har udgivet om konfirmation.

Samtidig har organisationen som sit mål, at religiøse lovregler ikke må træde i stedet for eller udbygge dansk lovgivning. Og her kunne der også sættes ind mod udbredelse af sharia i visse familiespørgsmål, mener Frank Grevil.

LÆS OGSÅ: Ateister og nyspirituelle i fælles front mod folkekirken

Grunden til, at vi ikke tidligere har taget til genmæle, er dels en vis form for berøringsangst, dels intern uenighed om, hvilke mål vi skal forfølge. Vi har folk i vores forening, der er ateister, men samtidig nærer stor sympati for indvandrere og derfor mener, at islam skal friholdes fra kritik.

Hos en anden religionskritisk organisation, Humanistisk Samfund, har islam allerede i noget tid været på dagsordenen, fortæller talsperson Thorkild Svendsen:

Jeg har så sent som i går skrevet et læserbrev, hvor jeg kritiserer, at blasfemi i mange muslimske lande bliver straffet med dødsdom. For nylig så vi jo en frygtelig sag i Pakistan, hvor en ung pige blev falsk anklaget for blasfemi. Også i andre lande som Egypten, Saudi-Arabien og Indonesien krænker de menneskerettighederne på det her felt. Men at vi beskæftiger os med kritik af islam, er ikke nyt for os. Det har vi gjort altid.

LÆS OGSÅ: Fælles front mod den kristne position

En søgning på artikeldatabasen Infomedia viser dog, at der de seneste 10 år har været tre gange så meget fokus på kristendommen som på islam i artikler, hvor en af de to organisationer er nævnt (se faktaboksen).

At danske ateister bruger tid på at kritisere andre religioner end kristendommen, ser generalsekretær i Bibelselskabet og religionssociolog Morten Thomsen Højsgaard som en klar udvidelse af det ateistiske fokus.

Ateismen har historisk set været en vesteuropæisk opfindelse, som er blevet til i modspil til kristendommen, der har været den dominerende kulturform i Europa. Derfor har ateister set kristendommen som en magtbastion, der var koblet til statsapparatet og derfor fortjente kras kritik. Men i dag er kristendommens magt ændret, så man faktisk kan sige, at den i stedet er blevet til en afmagt. Kristne i Vesteuropa taler de svages sag, og der har den ateistiske kritik fået det svært. Derfor er det naturligt at vende blikket andetsteds hen, hvor kritikken giver mere mening, vurderer Morten Thomsen Højsgaard.

Helle Bastrup

Født 1982. Uddannet journalist fra University of Missouri, USA og Danmarks Journalisthøjskole 2008. Kommunikationsmedarbejder i Kristeligt Forbund for Studerende 2008-2012.Siden februar 2012 ansat som journalist på Kirke og Tro redaktionen med base på Kristeligt Dagblads redaktion i Aarhus.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Mød Peter Høeg

kr. 65,00 Køb

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

Sæt med 8 smukke kunstkort af Arne Haugen Sørensen

kr. 115,00 Køb

Anna Netrebko og Plácido Domingo: "Jeanne d'Arc"

kr. 189,00 Køb

Mød Desmond Tutu og hans datter Mpho Tutu

kr. 70,00 Køb

Første Verdenskrig

kr. 25,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.