Hvor går man hen, hvis man vakler i troen, men er en del af et samfund, hvor det ikke er i orden at tvivle?
For fremtiden er en mulighed at gå til den nye rådgivningstjeneste Eftertro, som formand for Ateistisk Selskab Anders Stjernholm er med til at oprette. I foreningen tilbydes der anonym rådgivning til tvivlende mennesker, der risikerer at blive socialt udstødt, hvis de går imod deres religiøse overbevisning ved at konvertere til ateisme. Dette kan gælde mennesker fra Jehovas Vidner, Scientology, Pinsekirken, Hare Krishna og nogle muslimske miljøer, siger Anders Stjernholm.
”Det er som udgangspunkt ikke folkekirkekristne, men mennesker, som oplever, at tvivl er et tabu og dermed ikke tør gøre noget ved den. Med Eftertro vil vi sikre, at man kan vælge sit religiøse standpunkt på et rimeligt grundlag og uden at være påvirket af et fællesskabs holdninger,” siger han og tilføjer, at antallet af mennesker med behov for hjælp kan være mellem 30 og 200.000.
”Men ud fra dem, Ateistisk Selskab taler med, mangler der støtte til mennesker i tvivl og hjælp til at lade dem finde et nyt socialt fællesskab.”
Udover at have Anders Stjernholm i spidsen og at have fået et mindre startbeløb fra Ateistisk Selskab bliver foreningen ifølge formanden uafhængig, og man bliver ikke rådgivet af ateister, men af tidligere troende, afhoppere fra sekter og andre frivillige.
Martin Herbst er præst i Korsvejskirken i Tårnby og tidligere medlem af Moon-bevægelsen. Han fortæller, at der allerede findes ”Støtteforeningen for tidligere Jehovas vidner” og andre lignende foreninger, og som del af Danmissions underafdeling Ikon, der arbejder med religionsdialog, bliver han ofte selv kontaktet af tvivlere. Men man bør generelt ikke lave store støtteforeninger for alle slags tvivlere, siger han.
”Der er brug for en diskussion om sund og usund religiøsitet, men ikke for et organ til at hjælpe de stakler, som er i en religion og ikke kan komme ud af den. Problemet med støtte- og rådgivningsgrupper er, at de har en negativ klang og ofte skaber et billede af, at den tvivlende eller afhopperen er et offer for hjernevask eller manipulation. Man glemmer nuancerne. Dem i sekten bliver de onde, og dem uden for den de gode.”
Men kan manglen på støttegrupper inden for folkekirken ikke betyde, at mennesker i mangel på bedre søger råd hos Eftertro? Jo, og så må de ifølge Martin Herbst gøre det. Men han vil ærgre sig over det.
”Man skal have meget dyb respekt for det religiøse og anerkende folks religiøse længsel, når man hjælper tvivlere. Det tvivler jeg på, at noget udsprunget af Ateistisk Selskab, der definerer religion som umoderne og usundt, kan.”